27. maj 2019
Godt 100 mennesker var mødt op til paneldebat. Foto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

Godt 100 mennesker var mødt op til paneldebat. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nedslidt: Jeg skal jo have noget at leve af

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nedslidt: Jeg skal jo have noget at leve af
Opdateret 05. februar 2019 kl. 10:58
Sjælland - 05. februar 2019 kl. 05:51
Af Tine Fasmer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For 52-årige Anette Olsen tager det et par timer at få kroppen i gang. Hun arbejder på Danish Crown-slagteriet i Ringsted og har svært ved at se sig selv blive i det hårde job indtil pensionsalderen, trods de gode kolleger.

arrow Læs også: Ældre Sagen: Stramme regler holder nedslidte fra pension

- Jeg har ondt i hofter, skuldre, ryg og tager et par piller og noget cannabisolie hver eneste dag for at kunne komme i gang. Jeg holder ikke til, jeg bliver 68 år.

Ved siden af hende på forreste række til politisk paneldebat om pensionsalder, nedslidning og arbejdsmiljø sad Dorthe Keil, der arbejder på kagefabrikken Bisca i Stege.

Hun har ondt alle steder, og det påvirker også fritiden.

- Jeg er nødt til at sidde en time, før jeg kan gå med hunden. Jeg kan da godt gøre rent og sådan, men alting er besværligt. Hvis jeg kunne stoppe med at arbejde i morgen, så gjorde jeg det. Men jeg skal jo have noget at leve af, sagde Dorthe Keil, der er knap 60 år.

- Tre og et halvt år er altså lang tid til, at jeg kan gå på efterløn. Jeg har kolleger, der er over 67 år, vi er forskellige. Lad dog dem arbejde som kan. Jeg kan ikke gå ud og søge nyt, hvem vil jo have sådan en som mig?

Det gav folketingspolitikerne Kaare Dybvad (S), Louise Schack Elholm (V) og René Christensen (DF) noget at drøfte tilbagetrækningsalder ud fra - i sal på Scandic Hotel i Ringsted fyldt med folk fra fødevarevirksomhederne i Region Sjælland.

Socialdemokraten Kaare Dybvad opfordrede til, at de øvrige partier går med på at udvikle en pensionsordning, hvor nogle kan få lov til at gå før pensionsalderen.

- Folk, der har passet deres ting hele livet, skal ikke ned på kommunen, for at få vredet de sidste timer ud af sig. Det bør være objektive kriterier, der gør, at nogle kan få lov at gå på pension før pensionsalderen.

Finansordfører for Dansk Folkeparti René Christensen løftede sløret for, at der er forhandlinger om pension på vej - formentlig begynder drøftelserne om nogle dage. Han er positiv over for en aftale med tidligere pension som en rettighed.

- Men jeg vil gerne advare mod en kamp mellem faggrupper - dem i arbejdstøj, og dem på kontor. Men der er ingen tvivl om, at nogle bliver mere nedslidte end andre. Men vi skal også huske den mentale nedslidning, sagde René Christensen, der er lidt bekymret for, at ret til tidligere pension kan skubbe ældre ud af arbejdsmarkedet:

- Kommunerne skal ikke kunne bruge det til et spareforslag. 60-årige skal også have ret til efteruddannelse og at blive omskolet.

Venstres Louise Schack Elholm er mere tøvende overfor, at fx 40 år på arbejdsmarkedet skal give ret til tilbagetrækning. Hun er mere tilhænger af en individuel vurdering af den enkeltes behov.

- Ellers kan det ende med tvang, for hvis man mister jobbet tæt ved pensionsalderen, er det ofte svært at få et nyt, og på den måde vil vi næsten have afskrevet alle. Men jeg synes, man skal være berettiget til seniorførtidspension eller lignende, hvis man har det dårligt, sagde hun.

Det faldt ikke i så god jord hos Fagforbundet NNF's formand Ole Wehlast:

- Vores medlemmer er ikke syge, de er slidt op, og det giver sjældent førtidspension eller seniorførtidspension. Vi vil have en værdig pensionisttilværelse, sagde Ole Wehlast, der slog på, at slagteriarbejdere og andre i NNF har tre og et halvt års kortere liv på pension end gennemsnitsdanskeren.

arrow Fagforbund vil give nedslidte en vej ud
02. februar 2019 kl. 15:15 Opdateret: kl. 15:10
arrow S-profil: Teknisk bøvl må ikke hindre tidlig pension
02. februar 2019 kl. 13:53 Opdateret: kl. 13:54
arrow Venstre: Seniorførtidspension fungerer ikke
02. februar 2019 kl. 13:13 Opdateret: kl. 13:14