4. december 2020
120 ansatte på Danish Crowns slagteri i Ringsted er er smittet med Covid-19. Alle cirka 900 ansatte er nu blevet testet én gang. Alle ansatte vil blive testet med nogle dages mellemrum de næste uger.
120 ansatte på Danish Crowns slagteri i Ringsted er er smittet med Covid-19. Alle cirka 900 ansatte er nu blevet testet én gang. Alle ansatte vil blive testet med nogle dages mellemrum de næste uger.
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Myndigheder: Corona-tiltag i Ringsted, ser ud til at virke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Myndigheder: Corona-tiltag i Ringsted, ser ud til at virke
Sjælland - 08. august 2020 kl. 07:12
Af Tomas Revsbech

Knap to uger efter det corona-smitten brød løs blandt ansatte på Danish Crowns slagteri i Ringsted tyder noget på, at myndighederne er ved at få styr på udbruddet, der har smittet 120 ud af cirka 900 ansatte.

arrow Læs også: Dagens nye Corona-tal: Mange flere indlagte

Mens corona-udbruddet i Aaarhus og Østjylland fredag fik sundhedsministeriet og sundhedsmyndighederne til at indføre 10 nye tiltag, deriblandt krav om mundbind i den kollektive trafik og en opfordring til folk om at arbejde hjemme, er der ikke umiddelbart yderligere tiltag på vej i forhold til udbruddet i Ringsted.

"Selvom der fortsat er tale om en alvorlig situation, ser det på nuværende tidspunkt ud, som om de tiltag, der er taget i dialog med Ringsted Kommune og andre myndigheder, er effektive i forhold til at bringe situationen under kontrol. Vi ser for tiden ikke samfundssmitte", skriver overlæge Bente Møller, konstitueret enhedschef i Tilsyn og Rådgivning Øst, i en mail til Sn.dk

Samfundssmitte er et lægefagligt udtryk, der groft sagt dækker over, at smitten spreder sig på et niveau, der er ude af kontrol og at man ikke har styr på smittekæderne, altså hvem, der smitter hvem.

900 testet - én smittet

Ringsted kommune meldte fredag ud, at man har testet 900 kommunalt ansatte. Kun én af de testede er smittet med Covid-19. (Læs mere her.)

Selv om smitten er under en vis kontrol, er den dog ikke endeligt inddæmmet.
Styrelsen for patientsikkerhed er således stadig i gang med at opspore kontakter til de smittede, og Bente Møller understreger da også, at situationen fortsat er alvorlig:

"Situationen kræver agtpågivenhed blandt borgerne. Hold afstand, vask og sprit hænder grundigt og ofte, hold en god hoste- og nysetikette og download myndighederens Smitte|Stop-appen", skriver Bente Møller, der også opfordrer folk, der er bekymrede for at være smittet, til at blive testet og kontakte deres læge, hvis de har symptomer på Covid-19.

arrow Markant stigning lokalt: Syv nye smittede det seneste døgn
10. september 2020 kl. 14:44 Opdateret: kl. 14:44
arrow Covid-19 smittet pædagog i Odsherred
20. august 2020 kl. 12:34 Opdateret: kl. 12:34
Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?