18. september 2021
Professor Anne Holmen mener, at det er for tidligt at sige noget om, hvorvidt multietnolekt er et fænomen, der er kommet for blive. Foto: Jette Schrum
Professor Anne Holmen mener, at det er for tidligt at sige noget om, hvorvidt multietnolekt er et fænomen, der er kommet for blive. Foto: Jette Schrum
Foto: Jette Schrum
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Multietnolekt er en ny dialekt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Multietnolekt er en ny dialekt
Sjælland - 22. juli 2021 kl. 06:46
Af Anders Spanggaard

Ved siden af de gamle danske regionalsprog sønderjysk, nordjysk, vestjysk, fynsk, sjællandsk, bornholmk med videre, har vi i takt med den stigende indvandring fået en ny dialekt i Danmark, nemlig »multietnolekt«.

arrow Læs også: København presser de sjællandske dialekter

De, der taler multietnolekt, taler dansk, men de krydrer det danske med eksempelvis arabiske eller tyrkiske ord. Det kan være ord som »wallah« eller »kiz«, som betyder »pige« på tyrkisk.

Anne Holmen er sprogforsker og professor på Københavns Universitet. Hun forklarer, at hvis en gruppe store drenge taler multietnolekt sammen, kan det være med til at skabe en fælles tone i gruppen, og det giver sammenhold.

- På den måde er der jo ikke noget mærkeligt i, at en flok store drenge taler et fælles sprog som multietnolekt, siger Anne Holmen.

Hun tilføjer, at det er for tidligt at sige noget om, hvorvidt multietnolekt er et fænomen, der er kommet for at blive, så det med tiden bliver en fast del af det danske sprog, eller om det er en overgangsting, der forsvinder med tiden.

Uddannelse kræver to sprog

Antallet af børn og unge i Danmark med etnisk og sproglig minoritetsbaggrund er mere end firdoblet inden for de seneste 25 år. Derfor er der brug for viden om disse børn og unges sproglige og kulturelle forudsætninger for at deltage i undervisningen på både folkeskole-, ungdomsuddannelses- og universitetsniveau. På Center for Internationalisering og Parallelsproglighed på Københavns Universitet undersøger professor Anne Holmen og hendes kolleger, hvordan undervisningen kan forbedres og frafaldet reduceres ved at lade pædagogikken tage bedre højde for elevernes og de studerendes sproglige og kulturelle forudsætninger.

- Der er ingen problemer med at tage en uddannelse, fordi du taler multietnolekt eller dialekt. Men du skal også beherske skolens sprog. Det er vigtigt, at man som barn og ung udvikler et repertoire med flere slags dansk, herunder naturligvis også skriftsproget, som jo traditionelt har været præget af rigsdansk, forklarer Anne Holmen.

Sønderjysk i dansktimen

Hun mener, at børn har stor gavn af at kunne forstå flere sprog indenfor det danske. Det ville ikke gøre hende noget, at man i dansktimerne også prøvede kræfter med sønderjysk eller bornholmsk.

- Skolens tradition er, at dansk er første sprog. Men vi skal også arbejde med dansk som andet sprog i skolen. Det vil få flere til at tale dansk, anfører professor Anne Holmen.

Gro Caspersen er lærer på Nymarksskolen i Svendborg og praktiserer dansk som andet sprog i sin undervisning. Af samme grund var hun i 2018 en af fem lærere, der var nomineret til Politikens Undervisningspris i grundskolekategorien. Flere elever i skolens 8. c indstillede Gro Caspersen til undervisningsprisen.

Allerede når man træder ind igennem hovedindgangen til Nymarkskolen, lægger man mærke til Gro Caspersens aftryk på hverdagen i de kommunale betonbygninger. Hun har lavet en stor planche, der byder velkommen og oplister alle de sprog, som eleverne på skolen mestrer. Tysk. Arabisk. Swahili. Albansk. Ngala. 45 sprog i alt.

- Her har vi ikke 17 procent tosprogede elever. Vi taler 45 forskellige sprog, siger Gro Caspersen til politiken.dk.

Alle sprog har værdi

Ud over at være fransklærer er hun såkaldt dansk-som-andetsprog-lærer for de elever fra modtageklasserne, som bliver indsluset i skolens normale klasser. I de senere år er der kommet en stor del syriske flygtningebørn.

Gro Caspersen har ofte talt med elever, der er direkte flove over, at de taler andre sprog end dansk. Og det ærgrer hende.

- De skal ranke ryggen og sige: Jeg taler også arabisk eller somalisk. Det skal ikke bare ud i lyset, det skal også have en værdi, siger Gro Caspersen til politiken.dk

Synes du, at kommunen er der for dig?