16. juli 2019
Morten Dahlin tilbage på biblioteket på sin gamle skole, Krogårdsskolen i Hundige. Foto: Kenn Thomsen.
Morten Dahlin tilbage på biblioteket på sin gamle skole, Krogårdsskolen i Hundige. Foto: Kenn Thomsen.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Morten Dahlin: Idoler skuffer altid i virkeligheden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Morten Dahlin: Idoler skuffer altid i virkeligheden
Sjælland - 02. juli 2019 kl. 16:43
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I forbindelse med et stort interview på Sn.dk i forbindelse med en ny artikelserie om nyvalgte, sjællandske folketingspolitikere, der kører hen over sommeren, har vi også stillet Morten Dahlin tre hurtige spørgsmål:

arrow Læs også: Nyvalgte Morten Dahlin: - Man er nødt til selv at gøre en indsats for at lykkes

Hvad er det bedste råd, du har fået?

- Da jeg blev valgt til byrådet første gang, sagde et socialdemokratisk byrådsmedlem til mig, at jeg aldrig måtte gøre mig afhængig af min indkomst fra politik. I hvert fald så længe jeg var deltids politiker. Man skal kunne tåle at gå sin vej eller ikke blive genvalgt, sagde hun.

- Det er et sindssygt godt råd. Der er alt for mange, der bliver hængende i politik, fordi de er blevet afhængige af de penge, de får.

Hvornår gjorde du sidst nogen glad?

- I går (en søndag) var min kæreste syg, så jeg måtte ud at køre for at finde et apotek, hvor jeg kunne få noget medicin til hende. Det blev hun ret glad for. Ellers var det under valgkampen, hvor jeg og mine kampagnefolk hjalp en kvinde, der var faldet ned ad trappen på Solrød Station. Hun havde slået hul i hovedet, så det blødte. Først brugte vi en time på at snakke med hende og se til, at hun var ok. Så kørte jeg hende hjem, hvor vi fik fat i en nabo, der fik fat i vagtlægen. Jeg kan ikke tælle, hvor mange gange hun takkede os.

Hvem ser du op til?
- Jeg hader det spørgsmål. Alle de idoler, jeg har mødt, har aldrig kunnet leve op til det i virkeligheden. Men jeg har dyb respekt for Winston Churchill. Hvis ikke han havde stået fast på, at nazismen var ond og skulle bekæmpes med alle kræfter, havde nazisterne vundet.

- Så kan jeg også godt lide fodboldspilleren Zlatan Ibrahimovic for hans fandenivoldskhed og hans opgør med »Janteloven«, hvis man har sådan en i Sverige.