25. oktober 2021
Social- og ældreministeren (tv.) hilser på oversygeplejersken på Medicinsk Afdeling på universitetshospitalet i Køge. I baggrunden ses sygehusdirektør Niels Würgler Hansen. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Social- og ældreministeren (tv.) hilser på oversygeplejersken på Medicinsk Afdeling på universitetshospitalet i Køge. I baggrunden ses sygehusdirektør Niels Würgler Hansen. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Minister vil bygge bro mellem sygehus og hjem: - Væk med de store systemer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Minister vil bygge bro mellem sygehus og hjem: - Væk med de store systemer
Opdateret 26. september 2021 kl. 15:07
Sjælland - 24. september 2021 kl. 18:07
Af Martin Olsen

Overgangen hospital til eget hjem kan være svær, særligt for de allersvageste medicinske patienter, og somme tider sker der fejl eller misforståelser mellem de ansatte på sygehusene eller de plejehjem eller pårørende, som patienterne kommer hjem til. Sjællands Universitetshospital Køge er et af de steder i landet, hvor man har stor succes med såkaldte udskrivningskoordinatorer eller brobyggersygeplejersker, som de også kaldes.

Deres job består i at være en samlende enhed for patienten, der skal give en mere ukompliceret overgang fra hospital til eget hjem, og på patientens vegne skal hjælpe med at varetage kontakt til og mellem sygeplejersker, pårørende og eventuelt for eksempel kommunen. Og formålet er færre fejl og misforståelser samt færre, der bliver genindlagt kort tid efter udskrivning.

Det er erfaringer, som social- og ældreminister Astrid Krag (S) gerne ser udbredt til flere egne af landet.

- Jeg var rigtig glad for at møde brobyggersygeplejerskerne. Det er meget afgørende for borgerne, at systemerne kan arbejde sammen - borgerne burde jo kunne være ligeglade med, hvilket system, de er i, men systemet består jo af forskellige medarbejdere med forskellige roller. Det handler om at komme tilbage til kernen, til det snusfornuftige, for eksempel at den rigtige fagperson skal ringe til den anden rigtige fagperson og udveksle erfaringer, det er dér, værdien skabes. Vi skal væk fra de store systemer og begynde at tale mere sammen, sagde social- og ældreminister Astrid Krag til Sn.dk, efter at hun af sygeplejersker og en læge fra den medicinske afdeling på hospitalet havde hørt mere om, hvordan man arbejder for at give de medicinske patienter - som typisk er ældre eller meget syge - gode rammer, trods de udfordringer der er.

Ønsker færre genindlæggelser

For eksempel ligger Region Sjælland generelt skidt i statistikkerne, hvad angår genindlæggelser - altså akutte indlæggelser inden for 30 dage efter udskrivning. Udover at være til stor gene for patienterne er det dyrt for samfundet. Der er for øjeblikket ikke data, der viser, om man har fået bugt med udviklingen i Køge. Men erfaringerne fra såvel Region Sjælland som personalet på Sjællands Universitetshospital Køge er, at det virker.

- Jeg har været heldig at tale med nogle af dem, der arbejder med de ældre medicinske patienter. Som ældreminister er det jo nogle af de borgere, som jeg er meget optaget af, bliver hjulpet så godt som muligt, når de bliver syge og indlagt. Jeg plejer at sige, at man helst ikke skal være på et sygehus, når man er meget svækket, så derfor er det så vigtigt, at der bliver taget godt imod de ældre, når de er færdigbehandlede på sygehusene. Jeg kommer jo meget ude på plejehjemmene, men det er også interessant at høre, hvordan det ser ud fra sygehusene, for det er også en del af de ældres virkelighed, sagde social- og ældreminister Astrid Krag.

Nogle tabes

Hun understreger, at der er borgere rundt om i landet, der somme tider bliver »tabt« i systemet, fordi de ikke har ressourcer til at råbe op eller nogen til at tale deres sag, og det skal man på landsplan kunne gøre bedre med et bedre samarbejde mellem eksempelvis plejehjem og hospitaler.

- Det er enormt vigtigt med et godt greb om forebyggelse af indlæggelser, og det kræver, at man eksempelvis holder øje på plejehjemmene og ved, hvad man skal holde øje med, og hvad man skal gøre i opløbet, så hr. Jensen ikke ender med at blive indlagt. Og der skal specialisterne fra sygehusene og personalet på plejehjemmene arbejde sammen, uden at det nødvendigvis skal gå gennem alle mulige avancerede kanaler - det kan nogle gange bare gå fra kollega til kollega. Det gør man her i Køge i forhold til både brobyggersygeplejersker og socialsygeplejersker, og det tror jeg, man kan overføre til mange andre steder, siger Astrid Krag.

Socialsygeplejersker hjælper de socialt udsatte, der ligesom ældre medicinske patienter typisk ikke har så mange ressourcer selv. Der er samlet omkring 30 udskrivningskoordinatorer på hospitalet i Køge, og ordningen blev indført i slutningen af 2019. Sideløbende skal et forskningsprojekt på området med tiden vise, hvilke yderligere gavnlige effekter den form for samarbejde kan have.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?