14. oktober 2019
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kommer i samråd adskillige gange om brystkræftsagen fra Ringsted, for hverken han eller oppositionspolitikerne slipper grebet, så længe forholdene ikke er i orden. Foto: Thomas Olsenvibt
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kommer i samråd adskillige gange om brystkræftsagen fra Ringsted, for hverken han eller oppositionspolitikerne slipper grebet, så længe forholdene ikke er i orden. Foto: Thomas Olsenvibt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brystkræft-samtaler blev aldrig registreret: Ingen husker kvinderne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brystkræft-samtaler blev aldrig registreret: Ingen husker kvinderne
Sjælland - 11. oktober 2019 kl. 07:05
Af Tine Fasmer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Det er i Region Sjælland, at det største svigt er sket, sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S), da han torsdag var i samråd om brystkræft-skandalen fra Ringsted Sygehus.

arrow Læs også: Ringsted-læge under skærpet tilsyn efter nye afsløringer

Ministeren pointerede, at det overordnede ansvar er hos til den enhver tid siddende minister:

- Vi skal sikre, at der er et system, der kan fange problemerne op, Vi har stærke og upartiske styrelser, som ministeren og Folketinget har armslængde til.

Fakta
  • 12.000 kvinder i Region Sjælland henvises hvert år med forskellig grad af mistanke om brystkræft.
  • De undersøges på Ringsted Sygehus.2013-2017 fik nogle kvinder kun røntgenundersøgelse - ikke ultralyd og beføling af bryst og armhuler.
  • Det skete efter instruks fra den daværende ledende overlæge.
  • Det var i strid med de nationale retningslinjer.
  • 734 kvinder, der fik mangelfuld undersøgelse 2015-2017, blev tilbudt nye undersøgelser.
  • 10 af de genindkaldte gik intetanende rundt med brystkræft.
  • Regionen har fundet 304 brystkræftramte med muligt krav på erstatning.
  • Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi har sigtet Region Sjælland samt fire ledende medarbejdere.

Styrelsen for Patientsikkerhed måtte gennem 2018 lægge arm med Region Sjælland og ledelsen for Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse, blandt andet fordi det første brev til de 734 mangelfuldt undersøgte kvinder ikke gjorde klart, hvorfor de blev genindkaldt til nye undersøgelser.

Og der er stadig problemer i 2019. De bekymrede kvinder, som ringede til hotlinen på Ringsted Sygehus i begyndelsen af året, blev ikke registreret.

Det fremgår af Styrelsen for Patientsikkerheds dokumentation til samrådet, at Region Sjælland ikke har kunnet fremskaffe dokumentation for, hvem Ringsted Sygehus har talt med i det første lange stykke tid, og hvad de er blevet rådet til.

Derfor er der fortsat et påbud mod Ringsted Sygehus.

- Jeg var jo minister, da regionen fremlagde en syv-punkts-plan med en hotline, og det var da positivt, tænkte jeg. Det her er totalt uacceptabelt, sagde Ellen Trane Nørby (V).

Magnus Heunicke oplyste endvidere i samrådet, at 26 klagesager fra Ringsted Sygehus er landet hos Styrelsen for Patientklager i løbet af 2019.

Efter samrådet sagde sundhedsministeren til avisen, at det ikke er klart, om klagerne vedrører forløb i den periode (marts 2013-maj 2017), som Region Sjælland og Styrelsen for Patientsikkerhed har fokuseret på fra starten, eller om der er opstået flere nye mangelfulde forløb.

- Det kan vi simpelthen ikke sige endnu, sagde Magnus Heunicke.

Mindst en kvinde - en 38-årig, der er stået frem i Jyllands-Posten, har klaget over Ringsted Sygehus i 2019.

Sagen fortsætter

Der har også været kritik af brystkræftundersøgelserne i Region Syddanmark og i Region Midtjylland. Men hvor Styrelsen for Patientsikkerhed har kunnet »notere sig med tilfredshed«, at Region Syddanmark har efterkommet kritikken, og opgaven i Region Midtjylland ifølge sundhedsministeren er blevet »indkredset«, er sagen i Region Sjælland langt fra slut.

Næste samråd med ministeren om sagen bliver 22. oktober, hvor Magnus Heunicke skal besvare spørgsmål fra Dansk Folkepartis Liselott Blixt. Men også Ellen Trane Nørby (V) og Sophie Løhde, der var spørgerne i torsdagens samråd bebuder flere spørgsmål.

- Jeg har set med stor alvor på denne sag fra dag 1, og den er gang på gang blevet forværret, det er eskaleret i en ekstrem grad. Det har vi et ønske om at komme til bunds i, sagde Ellen Trane Nørby.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har endnu ikke afgjort om, der skal rejses tiltale i sagen, hvor fire ledende medarbejdere og Region Sjælland er sigtet.

arrow 10 mio. kr. skal rydde op efter brystkræft-sag
10. oktober 2019 kl. 11:36 Opdateret: kl. 11:36