6. maj 2021
Ring 5 var tænkt til blandt andet at aflaste de overbelastede ringveje tæt på København og binde det østlige Sjælland bedre sammen fra nord til syd. Foto: Kenn Thomsen
Ring 5 var tænkt til blandt andet at aflaste de overbelastede ringveje tæt på København og binde det østlige Sjælland bedre sammen fra nord til syd. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Minister: Derfor har vi droppet Ring 5

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Minister: Derfor har vi droppet Ring 5
Opdateret 09. april 2021 kl. 15:54
Sjælland - 09. april 2021 kl. 13:07
Af Tomas Revsbech

Til stor jubel fra naboer, lokale borgmestre og Folketingspolitikere har regeringen ikke Ring 5 med i sit transportudspil. Transportminister Benny Engelbrecht (S) forklarer her hvorfor.

arrow Læs også: Folketingspolitiker: Der mangler Ring 5 i udspil

- Vi har lyttet til de politiske partier på Christiansborg, inden vi lavede det her udspil. Og når man lytter til dem, så er der ikke ligefrem udtalt begejstring for projektet Ring 5, siger transportminister Benny Engelbrecht (S) til Sn.dk.

Motorvejsforbindelsen, der dels er tænkt som en aflastning af de overbelastede ringveje tættere på København og dels skulle binde det østlige Sjælland bedre sammen fra nord til syd - og bringe Tyskland og Sverige tættere sammen - er stærkt upopulær på Christiansborg. En lang række partier stod sidste år bag et beslutningsforslag, der skulle ophæve de årtier gamle arealreservationer i Ring 5-korridoren, der går fra Køge over Roskilde-området til Helsingør i Nord.

Men forslaget faldt, da både Venstre og Socialdemokratiet vil afvente en forundersøgelse af behovet for Ring 5 og hvilke andre veje, der alternativt kan udvides i stedet for derigennem at lette trængselspresset.

Forundersøgelsen er stadig ikke klar.

Men regeringen foreslår i sit transportudspil en opgradering af strækningen Solrød-Roskilde som en slags alternativ. Det vil tage noget af presset lokalt. Men ikke alt, lyder det fra Benny Engelbrecht.

- Den sydlige del af Ring 5 ville have betydelige effekter på trængslen. Så i og med, at vi ikke har det med, så vil der være trængselsudfordringer, vi ikke får løst.

- Der er så en pulje i vores udspil på 6,5 milliarder kroner, der skal skabe bedre sammenhæng mellem by og land, og deri kan der komme nogle ting, som vi efterfølgende kan træffe beslutninger om. Men det vil forhandlingerne afgøre, siger ministeren.

arrow Omstridt Ring 5 er taget ud af trafikudspil
08. april 2021 kl. 09:41 Opdateret: kl. 09:41
arrow Borgmester i kovending: Vil ikke længere kæmpe for Ring 5
28. januar 2021 kl. 14:21 Opdateret: kl. 11:01
Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?