20. februar 2020
Arlette Andersen har stadig den stjerne, hun og alle andre jøder blev tvunget til at gå under nazismen. Foto: Bo Amstrup/Scanpix
Arlette Andersen har stadig den stjerne, hun og alle andre jøder blev tvunget til at gå under nazismen. Foto: Bo Amstrup/Scanpix
Foto: Bo Amstrup/Scanpix Denmark
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mindet flammer om en rædselstid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mindet flammer om en rædselstid
Opdateret 26. januar 2020 kl. 12:36
Sjælland - 26. januar 2020 kl. 10:09
Af Tine Fasmer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De fleste af os har passeret Helligåndskirken i København uden at kende historien bag den høje stenstøtte tæt ved det travle Strøget.

arrow Læs også: 75 år for befrielse af udryddelseslejr markeret i Auschwitz

Men det er et synligt minde for en grusom tid, som der snart ikke længere er nogen, som har oplevet selv.

Går du tættere på, kan du læse indskriften i stenen:

»Muselmand, ukendte Job.
Aske i en Askehob
Legioners Sorg og Ve
sover i din Askes Sne.
Menneske, Navnløse Ven,
giv os Mennesket igen.«

Digtet er af Halfdan Rasmussen, og nedenunder stenstøtten, som er skabt af Kaare Klint, ligger en urne nedgravet med asken fra ukendte koncentrationslejrfanger, som omkom i Neuengamme og Auschwitz.

Det skal huskes

Knap 6.100 danskere blev sendt i koncentrationslejr under besættelsen, og en af dem var modstandsmanden Orla Rasmussen fra Horsens, som kom til Neuengamme ved Hamborg.

- Det var en stor gruppe, de blev stukket og taget af tyskerne i april 1944, fortæller hans datter Helle Vibeke Sørensen, der er formand for Landsforeningen af KZ-fanger fra Neuengamme.

Millioner blev udryddet

Mandag den 27. januar er 45 år siden, at Den røde hær befriede Auschwitz, og det har siden en FN-beslutning i 2005 været Den internationale Holocaustdag, der ikke blot erindrer om de seks millioner jødiske ofre, men også alle de andre millioner af mennesker, som aldrig kom hjem fra nazisternes udryddelses- og arbejdslejre.

Mette Frederiksen har allerede været i Israel sammen med andre landes statsoverhoveder, og på selve mindedagen deltager statsministeren i et større arrangement Det Jødiske Samfund med på Det Kongelige Bibliotek. I Holmens Kirke er der mindekoncert, Cinemateteket viser film i samarbejde med Copenhagen Jewish Film Festival og over hele landet er der i disse uger flere foredrag med KZ-overlevere og efterkommere.

En af de sidste overlevere fra Auschwitz er franskfødte 95-årige Arlette Andersen (født Levy), som sn.dk interviewede i december 2014.

Hun talte i mange år overhovedet ikke om sine oplevelser, indtil højrenationalisten Jean-Marie Le Pen i 1990 udtalte, at Holocaust blot var en historisk detalje.

Siden blev det til over 400 foredrag især på ungdomsuddannelser.

- Jeg siger ikke ja til pensionistforeninger. De må kende til historien. Hvis de ikke selv husker den tid, så har de kunnet høre om det fra deres forældre, sagde den pensionerede gymnasielærer i 2014.

Historien om den 19-årige universitetsstuderende, der blev taget i en razzia i Clermont-Ferrand lever videre i flere bøger og filmen »Arlette - en historie vi aldrig må glemme«.

Indsats fortsætter

Mandag klokken 16 ved Helligåndskirken går Helle Vibeke Sørensens mand Leif Juel Sørensen op af en høj stige og tænder en flamme i toppen af stenstøtten.

Ild i mindesøjlen ved Helligåndskirken
  • 9. april (besættelsen) og 20. april (sidste hvide busser kørte ud af Neuengamme)
  • 4. og 5. maj (befrielsen)
  • 29. august (danske forhandlingspolitik brød sammen 1943, og tyskere overtog)
  • 17.-19. september (politiet blev taget 1944)
  • 2. oktober (jøderne blev taget 1943)
  • 24. december.

Hvis nogen stopper op, trækker hun talen op af lommen.

- Vi skal huske, at det skete, så vi kan undgå, at historien gentager sig. Der er stadig nogen, som ønsker at udslette beviserne, siger Helle Vibeke Sørensen, som selv blev født under faderens fangeskab.

- Hans tid i Neuengamme har betydet meget i vores opvækst. Ingen tidligere KZ-fanger kunne sige sig fri for ar i sjælen, og det har forplantet sig til næste generation, mig og mine to ældre brødre, ligesom min mor selvfølgelig også var meget påvirket, fortæller Helle Vibeke Sørensen.

arrow FAKTA: Læs mere om Holocaust
27. januar 2020 kl. 16:00 Opdateret: kl. 05:00
arrow FAKTA: Læs mere om Auschwitz-Birkenau
27. januar 2020 kl. 05:00 Opdateret: kl. 05:00
arrow Da Den Røde Hær slog døren ind til Helvede
27. januar 2020 kl. 05:00 Opdateret: kl. 05:00