

Se billedserie
- Jeg har besøgt mennesker i Jyllinge ved Roskilde Fjord og omkring Gudenåen, og man kan ikke undgå at blive meget berørt af at høre om borgere, der har kæmpet med store vandmasser og derefter står med et ødelagt hjem.
Sådan lød det indledningsvist fra miljøminister Lea Wermelin (S), da hun i går var kaldt i samråd for at fortælle, hvad regeringen vil gøre for at imødegå konsekvenserne af klimaforandringerne.
Her fortalte ministeren, at landets kommuner allerede har masser af muligheder for at etablere vådområder og udtage lavbundsjorde, der kan fungere som en slags parkeringsplads for vandet, når voldsomme regnskyl pludselig vælter ud i åer og vandløb. Samtidig har regeringen og dens støttepartier afsat penge på finansloven i både 2020 og 2021 for at sætte fart på udviklingen.
Men Lea Wermelin erkendte også, at den nuværende lovgivning ikke hænger godt nok sammen, og derfor er der sat gang i en samlet klimatilpasningsplan. Heri er der igangsat et pilotprojekt, der skal sikre bedre planlægning og koordinering til at undgå oversvømmelser. Et andet pilotprojekt skal se på, hvordan man kan sænke grundvandet de steder, hvor det truer med at stige op af jorden, når det vælter ned med regn.
Miljøministeren forventer, at det forudgående analysearbejde til planen er færdig inden årets udgang, og at en egentlig plan kan komme til politisk forhandling på Christiansborg i begyndelsen af næste år:
- Der er tale om komplekse problemer, der ikke findes enkle løsninger på. Det kræver en grundig analyse. Jeg tror, vi alle er enige om, at arbejdet er så vigtigt, at der både er brug for handling nu og solide løsninger på lang sigt, sagde Lea Wermelin.
Sn.dk har tidligere omtalt samrådet, hvor Venstres miljøordfører Jacob Jensen lagde op til, at han blandt andet så frem til at høre mere om, hvad ministeren har tænkt sig at gøre i forhold til kystsikring. Men kystsikring kom slet ikke op på samrådet.
I det hele taget var Jacob Jensen en smule skuffet efter samrådet.
- Jeg anerkender, at der er brug for bedre koordinering og samlede løsninger, og vi står også bag klimatilpasningsplanen. Men det ændrer ikke på, at der står mennesker derude lige nu, som har redskaber, de ikke ved om de kan bruge eller ej, siger han til Sn.dk.
Han peger på grødeskæring af vandløb, der kan sikre, at det ikke løber over, så snart det regner. Her er Silkeborgs borgmester eksempelvis blevet politianmeldt, fordi han beordrede en ekstra grødeskæring af en nærliggende å for at mindske vandstanden.
Et andet eksempel er en gruppe landmænd fra Holstebro-egnen, der ikke tør lægge mark til et klimaprojekt, der skal sikre Holstebro mod oversvømmelse. Deltager landmændene i projektet, risikerer de at få indskrænket, hvor mange køer og svin, de må holde.
I et tredje projekt på Kalundborg-egnen er et sluseprojekt ved Saltbæk Vig, der er sandet til i bøvl og bureaukrati.
- I mine øjne er det jo ikke noget, man behøver store forkromede planer for. Det er lavthængende frugter, man kan tage fat på og løse nu, siger Jacob Jensen.
Han peger på, at Lea Wermelin tidligere greb ind, da et digeprojekt ved den stormflodsramte Jyllinge ved Roskilde Fjord, var trukket i langdrag på grund af enkelte klager over projektet.
- Jeg siger ikke, at ministeren skal lave en »Lex Jyllinge« hver gang, der er problemer. Men det viser, at man godt kan lave nogle løsninger, der løser op for nogle problemer her og nu, tilføjer han.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her