11. december 2019
Mette Touborg, tidligere borgmester i Lejre, er ny bestyrelsesformand for Madens Folkemøde. Foto: Asbjørn Reinhold Ravn
Mette Touborg, tidligere borgmester i Lejre, er ny bestyrelsesformand for Madens Folkemøde. Foto: Asbjørn Reinhold Ravn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mette Touborg ny formand for Madens Folkemøde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mette Touborg ny formand for Madens Folkemøde
Sjælland - 13. november 2019 kl. 08:12
Af Rune Reggelsen Skjold
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lejres tidligere borgmester, Mette Touborg, er ny bestyrelsesformand for Madens Folkemøde.

Det fortæller organisationen i en pressemeddelelse.

Mette Touborg, der frem til november 2016 var borgmester i Lejre for SF, og siden har været direktør i Københavns Kommune, har i flere år haft stor interesse i at fremme lokale fødevarer og fællesskab omkring maden.

- Mad samler mennesker og skaber sammenhæng mellem land og by. Fødevarebranchen er ikke alene vigtig som eksportsektor, men har betydelig indflydelse på vor tids største udfordring: Klimaforandringerne, siger Mette Touborg, der mener, at Madens Folkemøde er en central begivenhed i forhold til mad og fokus på fødevarer og fællesskab.

- Madens Folkemøde er en vigtig begivenhed, som netop sætter fokus på mad og fødevarernes rolle og betydning for vores samfund. Madens Folkemøde er stedet der samler fødevareaktører, politikere og borgere om vigtige emner som økologisk omstilling, bæredygtighed og klimaudfordringer og sidst men ikke mindst dansk madkultur, siger den nyudnævnte bestyrelsesformand.

Madens Folkemøde, der blev skudt i gang i år, er tænkt som en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor formålet er at debatterer madkultur og fødevarer.

Folkemødet skal inspirere og styrke vidensdeling og erfaringsudveksling mellem fødevarebranchens aktører.

Madens Folkemøde bliver holdt på Engestofte Gods på Lolland. I 2020 bliver det 15. og 16. maj.