25. januar 2021
Illustration: TEKNIQ Arbejdsgiverne
Illustration: TEKNIQ Arbejdsgiverne
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mere end hver fjerde sjællænder er klar til at bruge sort arbejde i hjemmet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mere end hver fjerde sjællænder er klar til at bruge sort arbejde i hjemmet
Sjælland - 30. november 2020 kl. 06:32
Af Anders Spanggaard

Der er stadig godt gang i det sorte arbejde ude i de sjællandske hjem.

Ifølge en befolkningsundersøgelse fra TEKNIQ Arbejdsgiverne har 15 procent af regionens boligejere fået udført sort arbejde én eller flere gange indenfor de seneste fem år (tre procent har ikke ønsket at oplyse, om de har gjort det samme, mens fire procent svarer »ved ikke«).

På landsplan har 18 procent fået udført sort arbejde.

Derudover viser undersøgelsen, at 27 procent af de sjællandske boligejere ikke har nogen problemer med at benytte sort arbejde, mens 16 procent svarer, at de ikke selv ønsker at benytte muligheden men ikke har nogen problemer med, at andre gør det.

Farlige klamphuggere

- Når man tænker på, hvor store konsekvenser det kan have for både boligejernes økonomi og sikkerhed at få udført arbejdet uden den nødvendige dokumentation, er det da bekymrende, at så mange tilsyneladende har et ret afslappet forhold til sort arbejde, siger Tomas Kudsk, formand for TEKNIQ Arbejdsgivernes regionale råd for Region Sjælland, der repræsenterer el-, vvs- og metalvirksomhederne i regionen, og uddyber:

- Det kan for eksempel blive rigtig svært at få erstatning fra forsikringsselskabet, når uheldet er ude, hvis ikke du kan fremvise en regning for det udførte arbejde. Og derudover er der jo, især i forbindelse med el- og vvs-installationer en overhængende risiko for alvorlige personskader, hvis du lukker klamphuggere ind i dit hjem, siger Tomas Kudsk.

Kan blive dyrt

Simon O. Rasmussen, underdirektør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne understreger, at det kan koste dyrt, hvis ikke man sikrer, at arbejdet udføres på lovlig vis.

- Især når det gælder de tekniske installationer - vvs og el - er det vigtigt, at man holder sig fra klamphuggere og i stedet benytter sig af autoriserede installationsfirmaer. For hvis ikke disse installationer udføres korrekt, kan det ende med alt fra stød og brud til brand og vandskader, som forsikringen sjældent dækker, hvis ikke arbejdet er udført lovligt. Noget, der kan være svært for boligejeren at dokumentere, hvis det er sket sort, siger Simon O. Rasmussen.

Han påpeger uddybende, at det naturligvis er en forudsætning for at få støtte via eksempelvis håndværkerfradraget eller energisparepuljerne, at arbejdet i boligen ikke udføres sort.

Og benytter man sig af en autoriseret installatør, er man desuden ofte omfattet af en garantiordning, som hjælper en, hvis ikke arbejdet bliver udført tilfredsstillende.

Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?