17. september 2021
Reersø strækker sig ud i Storebælt og byder på fin natur og spændende historie. Foto: Charlotte Kofoed
Reersø strækker sig ud i Storebælt og byder på fin natur og spændende historie. Foto: Charlotte Kofoed
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mellem bugt og bælt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Mellem bugt og bælt
Sjælland - 27. juli 2021 kl. 06:47
Af Rune Reggelsen Skjold

Den lever ikke helt op til sit navn, Reersø, for det er faktisk ikke længere en ø.

Siden 1600-taller har det været en halvø, der strækker sig ud i Storebælt cirka midt mellem Korsør og Kalundborg, hvor den danner grænsen mellem Musholm bugt og Jammerland bugt.

Til gengæld kan Reersø sagtens leve op til betegnelsen skjult perle.

For den lille halvø har meget at byde på, uanset om man er ude efter strand, natur eller kultur.

Fugle og fiskere

For eksempel er den lille bugt, som Reersø danner med det sjællandske fastland, et yndet sted for fugle, og fuglekiggere har gode betingelser her.

Andre, mere spektakulære dyr, er den haleløse katterace, som Reersø er kendt for. Kattene skulle efter sigende være kommet til Reersø efter et skibsforlis i Storebælt.

At fisk helt naturligt har været en stor del af Reersøs historie, kan man se, hvis man besøger øens havnemuseum, der ligger i en lille hytte lige ved havnen.

Sommer
I løbet af sommeren vil vi fortælle om nogle af de mere ukendte attraktioner rundt om på Sjælland, som man kan besøge i ferien. Vi kommer hele Sjælland rundt og kan forhåbentlig give dig noget inspiration. Alle artiklerne om de skjulte perler kan læses på sn.dk.
Historie og mad

Selvom fiskeriet ikke længere er altdominerende for samfundet på Reersø, så er der stadig gang i fiskeriet.

Og Musholm A/S, der opdrætter havørreder ude i Storebælt, har deres fabrik og administration på Reersø havn, hvor man også finder en fiskehandel med røgeri og café.

Er man interesseret i mere af Reersøs historie, kan man besøge Reersø Museum, der ligger midt i den oprindelige landsby, der består af huse og gårde tilbage fra 1700-tallet.

I øvrigt kun et stenkast fra den lokale campingplads, hvor man kan nyde Reersøs ro i flere dage, hvis man har lyst.

Hvis ikke man kan leje et af de mange sommerhuse, der er skudt frem på Reersøs nordlige del.

Eller man kan tage sin frokost, middag eller måske en overnatning på Reersø Kro, for også en halvø har jo brug for sådan en.

Reersø Kros historie går mere end 300 år tilbage, og den gamle, stråtækte bygning kan sikkert fortælle mange gode historier fra den skjulte perle.

Synes du, at kommunen er der for dig?