16. maj 2021
Statsminister Mette Frederiksen (S) var mandag på besøg i vaccinationscenteret i Roskilde Kongrescenter under masse-vaccinationen.
Statsminister Mette Frederiksen (S) var mandag på besøg i vaccinationscenteret i Roskilde Kongrescenter under masse-vaccinationen.
Foto: Anna Danielsen Gille/Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scan
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Massevaccination: Så mange blev vaccineret i din kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Massevaccination: Så mange blev vaccineret i din kommune
Sjælland - 13. april 2021 kl. 13:30
Af Tine Fasmer

Mandag blev 104.824 danskere vaccineret mod Covid-19 i et storskala-forsøg. I Region Sjælland blev nålen stukket i 19.640 menneskers arme.

arrow Læs også: Debat: Vaccinationsoplevelse i Arena Næstved

Og mange var ivrige for at opnå beskyttelse mod pandemien.

- Det gik overordnet set rigtigt godt på vores 21 vaccinationssteder, men der opstod kødannelse flere steder i løbet af dagen. Det kan hænge sammen med, at mange borgere glædede sig så meget til at få vaccinen, at de mødte frem op til en time før deres tid, siger Trine Holgersen, direktør for Det nære sundhedsvæsen i Region Sjælland.

Ved det første forsøg 26. februar, hvor systemet blev testet med vaccination af mange mennesker på en dag, var udfordringen den samme.

Fakta
  • I Roskilde blev 2546 mennesker vaccineret i storskala-forsøget.
  • Lejre: 120
  • Greve: 120
  • Køge: 1698
  • Solrød: 91
  • Stevns 121
  • Faxe: 122
  • Ringsted: 120
  • Sorø: 123
  • Holbæk: 3246
  • Kalundborg:127
  • Odsherred: 121
  • Slagelse: 2398
  • Næstved: 3246
  • Vordingborg: 115


Desuden blev der vaccineret på sygehusene i Slagelse: 724, Holbæk: 501, Roskilde: 960, og Nykøbing F.: 504

- Men da så vi, at folk havde lært af det, da de kom for at blive revaccineret tre uger senere. Men det er et punkt, hvor vi skal have mere opmærksomhed, både med oplysning om, at det er bedst at komme tæt på den bestilte tid og måske skal folk rådede til at blive i bilerne, hvis der er opstået kø, siger Trine Holgersen.

Regionen havde især fokus på, at der blev bragt vacciner ud til vaccinationscentrene, trukket vacciner op i det rette tempo og vist borgerne smidigt gennem vaccinationscentret.

Når der er tilstrækkeligt vaccinationer, skal cirka 100.000 danskere kunne vaccineres hver dag, og Region Sjælland er klar til at løfte deres del af opgaven.

- Vi har omkring 1200 ansatte i vaccinationsindsatsen, og på nuværende tidspunkt vaccinerer vi på de fire akutsygehuse og et i hver af de 17 kommuner. Sygehusene og vaccinationsstederne i de seks store byer (Roskilde, Næstved, Slagelse, Holbæk, Herfølgehallen ved Køge og Nykøbing F., red.) udgør stort set 50 procent af vores kapacitet. De øvrige steder, hvor der hidtil er blevet vaccineret en dag om ugen, bliver der lagt flere tider ud efterhånden, som vi får vacciner, siger Trine Holgersen, der påpeger, at der ikke længere er overskydende vacciner af betydning:

- Vi har trænet alle vaccinationshold, så de får mest muligt ud af hver vaccineportion. Vi har stort set ikke vacciner i overskud, og dem, der er, bliver fordelt til kommunalt kritisk frontpersonale, der bliver ringet op.

I næste fase åbner Region Sjælland yderligere seks vaccinationssteder, så borgerne højst får 20 kilometer til nærmeste vaccinationssted.

Frontpersonale venter på afklaring

I løbet af denne uge kommer der en udmelding fra sundhedsmyndighedernes ekspertgruppe, om hvorvidt vaccinen fra AstraZeneca igen skal tages i brug.

Det er i Region Sjælland i særlig grad kommunalt ansatte fra plejecentre, socialpsykiatri, hjemmepleje og bosteder, der hænger lidt i ingenmandsland; de har fået første stik, inden vaccinen blev sat på pause efter enkelte tilfælde af blodpropper hos nyligt vaccinerede.

- Vi har 23.332 mennesker, der mangler 2. stik med AstraZeneca for at være færdigvaccineret. I begyndelsen gav vi dem en ny tid som service, men afgørelsen har trukket ud så lang tid, at vi har været nødt til at aflyse alle tider, siger Trine Holgersen.w

arrow Vaccinemangel: Hjemløse isolerer sig af Coronafrygt
16. marts 2021 kl. 04:41 Opdateret: kl. 06:20
Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?