23. august 2019
Kronprinsesse Mary hilste på udstillerne i den store ring.
gallery icon

Se billedserie

Kronprinsesse Mary hilste på udstillerne i den store ring.
Foto: Hans Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mary så og smagte på dyrskuets dyr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mary så og smagte på dyrskuets dyr
Sjælland - 31. maj 2019 kl. 17:46
Af Marianne Due
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var en afslappet kronprinsesse Mary, der fredag var æresgæst ved åbningen af Roskilde Dyrskue, der i år fejrer 50 års jubilæum på den faste plads i Roskilde. Kronprinsesse Mary blev modtaget af lille fire-årige Liv Vester-Tidemann, der tålmodigt havde ventet sammen med sin far Jakob og rækken af pressefolk ved bagsiden af tribunen til den store ring. Liv overrakte Mary en smuk buket blomster i lilla nuancer, hvor grøftekantens sommerskønhed af strå og skærme også var repræsenteret.

arrow Læs også: Her er Danmarksmesterene i Grill

På tribunen havde kronprinsesse Mary selskab af blandt andre Roskildes borgmester Joy Mogensen (S), der blev hilst med et royalt tillykke i anledningen af, at borgmesteren venter sig. Mange i presseflokken havde gættet på, om Mary havde sine egne prinser og prinsesser med i dagens anledning, men kronprinsparrets børn var ikke med.

Et ordenligt MUUUHHH

De fine dyrskuegæster havde udsigt til ringen, hvor alle repræsentanter for de udstillede dyr var trukket ind til åbningsparaden. I alt er der udstillet 1800 dyr på Roskilde Dyrskue, og traditionen tro blev den officielle åbning indledt med nationalsangen. Som et herligt punktum kvitterede et dyrene fra paraden med et ordentlig MUH, da sidste strofe var sunget. Det udløste smil og latter fra alle.

Da talerne var slut, gik kronprinsesse Mary ned i den store ring i selskab med formand for Roskilde Dyrskue, Povl Fritzner og borgmester Joy Mogensen. Altid elegante Mary var til den lidt kølige start på fredagen klædt i brun cottencoat over et par mørke, mosgrønne velourbukser og brune, højhælede støvler. Hun tog sig god tid til at hilse og snakke på flere af udstillerne i ringen - både børnene, der stolte stod med de små dyr, høns og kaniner, og de stærke landmænd, der holdt styr på de respektindgydende tyre.

Smagte på nymalket mælk

Med en hale af småløbende pressefotografer foran og efter sig fortsatte kronprinsessen til hallen, hvor malkekvæget er udstillet. Hoffet havde bedt om, at kronprinsesse Mary fik en rundvisning til de samme oplevelser som dyrskue-publikummet også har adgang til, og ved malkekvæget blev der derfor budt på nymalket komælk, rystet til en mælkeshake. Det er første gang, at dyrskuet kan tilbyde publikum at smage på den mælk, som de udstillede køer leverer, da mælken kommer igennem en pasteureringsmaskine, inden den hældes op i bægrene til smagsprøver. Kronprinsesse Mary valgte jordbærdsmag til sin mælkeshake.

- Og så siger vi skål, lød det fra formand Fritzner, der drak sin komælk ren og uden tilsætning af valgmulighederne indenfor frugt- eller chokoladesmag.

Kronprinsesse Mary drikker ikke så meget mælk, og når hun gør, så er det minimælk, så hun kunne tydeligt smage, at den rene komælk har en noget højere fedtprocent. Det fortalte hun til Maja Andersen, der til daglig er elev på receptionistuddannelsen på ZBC men her under dyrskuet sammen med sine elevkammerater står for at fortælle om mælk på standen, hvor der laves mælkeshake.

Mary stegte burgerbøffer

Efter besøget hos malkekvæget gik turen videre til kostaldene og de imponerende, store Simmentaler-køer, inden besøget sluttede i teltet, hvor børn kan lave deres egen miniburger.

- Laver De mad med børnene derhjemme, lød et spørgsmål fra pressen, men det blev ikke til så meget madlavning på egen hånd, kunne kronprinsessen fortælle.

- Hvad er børnenes livretter?
- Åh, det sædvanlige. De kan godt lide burgere og spaghetti, men de er også gode til at spise masser af grøntsager og fisk, fortalte kronprinsessen.

Afslappet imellem gæsterne

Og så var det royale besøg slut for pressens vedkommende. Mary gik afslappet i samtale med borgmester Joy Mogensen tilbage og det lille følge blandede sig med dyrskuets mange andre gæster, hvor nogle slet ikke opdagede det fine besøg, mens andre strålede over at få et glimt af kronprinsessen på dyrskuepladsen.

arrow Besøgssrekord: Dyrskue løb tør for P-pladser
03. juni 2019 kl. 11:05 Opdateret: kl. 11:23
arrow Rekord: Så mange besøgte Roskilde Dyrskue
03. juni 2019 kl. 09:44 Opdateret: kl. 10:27
arrow Lad regnormene gøre arbejdet i marken
02. juni 2019 kl. 10:56 Opdateret: kl. 14:54