Valgdeltagelsen blandt indvandrere og efterkommere er ekstremt lav.
Det er et problem både for gruppen selv og for demokratiet som helhed, mener kommunalforsker Yosef Bhatti.
- Denne gruppe får ikke særlig stor indflydelse på, hvilke politikere der bliver valgt ind. Samtidig er der mange i Danmark, som har et ideal om politisk lighed. Og når nogle grupper falder fra, så går det imod de idealer.
Valgdeltagelsen blandt indvandrere var ved sidste kommunalvalg godt 40 procent, mens den blandt efterkommere var godt 42 procent. Til sammenligning var valgdeltagelsen blandt etniske danskere knap 79 procent, altså næsten dobbelt så høj.
Den lave valgdeltagelse blandt indvandrere kan blandt andet skyldes, at de ikke er opvokset med det danske, politiske system, nogle kommer fra ikke-demokratiske lande, og andre har kun været i landet i en kortere årrække.
Mere bemærkelsesværdigt er det, at valgdeltagelsen blandt efterkommerne ikke er højere.
- De har en overraskende lav valgdeltagelse. Men noget af forklaringen skal findes i, at det at stemme i høj grad er noget, man arver fra sine forældre, siger Yosef Bhatti.
Net-artiklen her er en forkortet version af en artikel, der bringes i DAGBLADET, Sjællandske og Nordvestnyt lørdag 11. november. Du kan købe adgang til at læse hele artiklen - og resten af dagens avis - på linket her: http://sn.dk/modules/sn/flow_page_buy
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
