4. marts 2021
Svenskerne elsker deres kötbullar - også til jul.
gallery icon

Se billedserie

Svenskerne elsker deres kötbullar - også til jul.
Foto: Maria Johansson/Visitsweden
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mærkelig julemad: Det spiser man i andre lande

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mærkelig julemad: Det spiser man i andre lande
Sjælland - 23. december 2018 kl. 11:26
Af Søren Arildsen

Mens vi smovser løs i steg med sovs og brune kartofler. Er det alt fra grød i loftet, karper i badekarret og junkfood på menuen rundt omkring i verden. Vi har samlet de mærkeligste traditioner for julemiddagen....

Kötbullar og lutefisk

Mens 74% af danskerne spiser flæskesteg og 84% får and, er svenskerne så vilde med deres kötbullar, at det er en del af deres ‘julbord’, der minder om vores julefrokost. Den 24. får de blandt andet kötbullar og lutfisk - men også det - i vores øjne - mere traditionelle som marineret sild, laks, pølser, skinke, patéer, rødbedesalat og svensk knækbrød. Finnernes julemiddag minder også mere om et julefrokostbord med postej og skinke.

Det bliver lidt bedre hos nordmændene, der har flæskesteg, frikadeller og julepølser. Men så tilføjer de surkål med kommen, tørrede, røgede lammeribben, kålrabimos, ærtestuvning, torsk med smeltet smør i hakkede æg og igen lutefisk - torsk, der er ludbehandlet, tørret og dampet.

Når du er kommet igennem den omgang, venter der til gengæld syv forskellige slags hjemmebagte småkager som dessert (eller belønning) i Norge. I Danmark er det ikke lige så almindeligt, for det er kun 48% af os, der selv bager småkager og 44% som selv laver konfekt.

I Finland og Sverige deler vi næsten tradition, da de spiser risengrød med en mandel i - men altså uden flødeskum og hakkede mandler, som gør det til risalamande, der er en dansk opfindelse og spises af 97% af danskerne. I Sverige kan det dog diskuteres, om det altid er en fordel at få mandlen eller ej: Det er nemlig den, der får mandlen, som skal giftes næste gang. Her kommer man formentlig uden om diskussionen om, hvorvidt man må lægge mandlen i børnenes skål på forhånd. Det er heller ikke så udbredt i Danmark. Der er i hvert fald kun én mandel i hos 97% af os.

Heller ikke i Rigsfællesskabet er vi helt enige. I Grønland får nogle flæskesteg, and, gås og kalkun, men det er lige så “normalt” at få både sæl, hval, ørred, moskusokse og sågar julemandens hjælpere - rensdyr.

Grød i loftet og karper i karret

Ser vi mod den anden grænse, nemlig Tyskland, er udgangspunktet godt. De får gås, and og kalkun i julemåneden. Dog spiser de det med knödel, der er kogte boller af kartoffelmos, og så er det ikke engang på juleaften. Hvis der er noget, tyskerne elsker, så er det ‘wurst’. Juleaften er ingen undtagelse, og her får de noget, de fleste herhjemme vil forbinde med sommermånederne, nemlig pølser og kartoffelsalat. Faktisk spiser 39% af fynboerne også pølser i form af julemedister mod kun 10% på Bornholm og Sjælland.

Russerne er til gengæld helt med på grødvognen, som vi er - bortset fra, at de ikke bare spiser den, men kaster den op i loftet. Sidder den fast, bliver høsten god næste år.

I Slovakiet og Ukraine er grøden skiftet ud med budding, og jo mere der sidder fast, jo heldigere er du.

I både England og Irland kommer man heller ikke uden om budding, Christmas Pudding, som de dog rent faktisk holder på tallerkenen.

I Polen tager man det bogstaveligt, at ingen bør være alene juleaften. Derfor er der altid dækket op til en ekstra gæst ved bordet. Det er dog ikke kun ved bordet, de er åbne for gæster, for i badekarret svømmer der karper rundt. Selvom polakkerne udtrykker, at de “faster” juleaften, betyder det blot, at de ikke spiser kød. Derfor er der fisk på bordet - og i karret, da de først bliver slået ihjel lige inden middagen. På første juledag holder de en slags julefrokost, hvor de får 12 + 1 retter bestående af blandt andet karpe og rødbedesuppe for at mindes Jesus’ tolv disciple og fødselaren selv. Maden skylles - naturligvis - ned med vodka, hvor vi er mere til snaps.

Lokale delikatesser hænger ved

I Frankrig har man samme tradition, men for de søde sager: De nyder 13 forskellige desserter. Til hovedret får de sædvanen tro østers, fjerkræ og foie gras. Italienerne ændrer heller ikke meget. Selvom det er jul, skal de stadig have deres pasta - og masser af det. Særligt lasagnen er en populær spise, når der fejres jul i støvlelandet.

For spanierne handler det mere om at få noget, der markerer, at det er en særlig aften. Det kan både være kalkun, lam eller skaldyr og varierer i de forskellige regioner. I Portugal får de det, der tilnærmelsesvis kan minde om en af de danske nytårsretter: torsk, kartofler og kål. Deres dessert består af en frugtkage kaldet ‘Bolo Rei’, der gemmer på en enkelt bønne. Her fungerer det nærmere som en ‘straf’ end en mandelgave, for den der finder bønnen, skal sørge for kagen året efter. Omkring 1500-tallet var det også en bønne, man skulle finde i Danmark, og den der fandt den, var konge for en aften.

I Holland får man kerstol, der er en særlig slags julebrød af mandelmel med lokale krydderier. I USA er de glade for kalkun til både thanksgiving og jul, og så er det en tradition at spise ‘pumpkin pie’. I de kristne hjem i Libanon, sætter de sig først til bords 23.59 og spiser hummus, shawarma-lignende kød, fritter, hvidløg, tabouleh-salat og fransk julekage. Tyrkerne er med på hummus-holdet, men får også kalkun. I Venezuela spiser de tamales, der er majswraps med kød. I Australien får de gerne fisk og skaldyr på stranden efterfulgt af pavlova til dessert.

Når det gælder mærkelig julemad, er det alligevel Japan, der tager prisen. Selvom de ikke fejrer jul, er det blevet en tradition for japanerne at spise på KFC - Kentucky Fried Chicken, der er kendt for deres friteret kylling. Det startede i 70’erne, da turister savnede kalkunen juleaften og fandt trøst på bunden af den fedtede spand med kyllingevinger. Det er dog ikke længere forbeholdt turisterne. Efter KFC lavede kampagnen ‘Jul = Kentucky’ blev det så populært, at japanerne bestiller bord på den amerikanske fastfoodkæde flere måneder i forvejen. Vi er nok mere klar på junkfood-vognen dagen efter en julefrokost.

Hvad med os selv?

Selvom vi har svært ved at forestille os samme glæde, hvis der blev disket op med köttbullar, lutefisk, rensdyr, budding, kartoffelsalat og lasagne, så undrer andre sig måske også over vores mærkværdige madtraditioner. For ærligt talt, selvom det er lækkert, så er det ikke normalt, at man hælder en øl over sin mad - men det er okay bare fordi det er nisseøl på risengrød.
Det er heller ikke normalt, at man bruger massevis af sukker i køkkenet, når det ikke drejer sig om bagværk, alligevel steger vi kartofler i den klistrede sukkermasse.

Selv vores elskede risalamande findes kun, fordi det blev skabt ved et tilfælde på Hotel D’Angleterre, hvor en kok var nødt til at improvisere en dessert frem til de fornemme gæster. Her havde han tilfældigvis en rest grød til overs - og resten er historie.

Kartoffelchips

Og så kommer vi ikke udenom det mærkværdige i, at vi åbner en pose saltede, knasende Taffel kartoffelchips til hovedretten og ikke som snack, som de fleste ellers gør rundt i verden.

“Danskerne køber tre gange så mange franske kartofler i december, som de gør pr. måned resten af året. Vi ikke vil undvære dem til sovsen,” bekræfter Ronni Köhl-Holk, som er marketingchef hos Taffel og fortsætter: “Det viser vores jule-ande-lyse også fra sidste år. Det er simpelthen en tradition for danskerne med det salte og sprøde supplement til den tunge julemad.”

Kilde: Taffel.dk

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?