5. juni 2020
Forbrugerne vil gerne hygge sig under krisen - og så er grænsehandlen lukket. Det mærker landets dagligvarebutikker på salget af øl og vand - og til dels vin. Foto: Per Christensen.
Forbrugerne vil gerne hygge sig under krisen - og så er grænsehandlen lukket. Det mærker landets dagligvarebutikker på salget af øl og vand - og til dels vin. Foto: Per Christensen.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lukkede grænser smitter af på salget af øl og sodavand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lukkede grænser smitter af på salget af øl og sodavand
Opdateret 07. maj 2020 kl. 09:04
Sjælland - 07. maj 2020 kl. 07:12
Af Tomas Revsbech
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der ryger tilsyneladende lidt flere øl og sodavand ned i indkøbsvognen, end der plejer, når vi er ude og handle ind hos købmanden eller i supermarkedet.

arrow Læs også: Flertal taler for delvis åbning af grænsen til Tyskland

Lukningen af grænsen til Tyskland har sat en effektiv stopper for danskernes grænsehandel, ligesom vi ikke kan komme ud og spise - og drikke - på restaurant. Og det smitter af på det lokale salg, lyder det fra flere lokale butikker og detailhandlen.

- Vi kan se, at folk følger myndighedernes anbefalinger ved at handle færre gange, end de plejer, og at de handler stort ind. Og så kommer der også lidt mere øl og sodavand med, end der plejer. Jeg tror ikke, det er fordi folk drikker mere. Jeg er helt sikker på, at grænsehandlen spiller ind, siger købmand Per Jensen fra Wika MENY i Køge.


Købmand Per Jensen fra Wika Meny i Køge kan godt mærke, at grænsehandlen er lukket ned. For salget af øl og sodavand er højere end, end normalt. Foto: Hans Jørgen Johansen.
Kan mærke grænsehandel er lukket

Købmanden kan dog godt mærke, at livets store fester er aflyst.

- Det salg kan vi godt mærke, vi mangler. Men vi er ikke gået i stå. Der kan vi godt se, hvor meget grænsehandlen betyder, siger han.

Samme oplevelse har Hans Larsen, direktør Fensmark Brugsforening, der er en af landets største.


Hans Larsen, direktør i Fensmark Brugsforening, mangler salget af våde varer til livets store fester. Men også han mærker, at der købes emre øl og vand i hverdagen. Foto: Thomas Olsen.

- Det er nok lidt ligesom ringene i vandet. Nede i Sønderjylland har butikkerne oplevet et kæmpe boost i salget af drikkevarer efter, grænsen er lukket, mens man nok ikke har mærket så meget til det i Nordsjælland. Der ligger vi nok midt imellem. Især sodavand og til en vis grad også salget af øl har været positivt påvirket under krisen. Salget af vin er derimod ikke positivt. Men det skyldes, at folk plejer at komme langvejsfra for at handle ind hos os til konfirmationer og fester, siger Hans Larsen.

... men folk vil hygge sig

Hos landets dagligvarekæder nikker man til en vis grad genkendende til tendensen.

Hos Salling Group, der har over 450 Netto-butikker, 100 Føtex- og 19 Bilka-varehuse, er salget af øl, vin og vand steget cirka fem procent. Både på Sjælland uden for København og i resten af landet. I Sønderjylland ligger salget af øl, vin og vand en tredjedel over det normale niveau, oplyser pressechef Kasper Reggelsen:

- Det er sikkert både fordi, folk hygger sig derhjemme og samtidig ikke kan gå på restaurant. Og så spiller grænsen nok også ind. Her tænker jeg selvfølgelig primært på Sønderjylland, men det spiller nok også lidt ind andre steder, siger han.

Forbrug under Corona-krisen
Dagrofa (MENY, SPAR-, Min Købmand- og Let Køb): Salget af de 3 varegrupper øl, vand og vin i gennemsnit er steget ca. 9 pct. siden lukning af restauranter, caféer mv. Samtidig har man haft en "generel stigning i det samlede salg af dagligvarer"  
Salling Group (Netto, Føtex, Bilka A-Z): Salget af øl, vin og vand er steget godt 5 pct. på landsplan og på Sjælland uden for København i perioden.
Det generelle salg ligger et "par procenter" over det normale efter 11. marts.



Coop (Kvickly, SuperBrugsen, Fakta, Irma + en række selvstændige brugsforeninger): Det samlede salg er steget i perioden.Men salget af vin er faldet 3 pct, øl er faldet 2 pct, mens spiritus-salget er faldet 8 pct.
 
Kilder: Coop, Salling Group og Dagrofa. Oplysningerne gælder perioden 11. marts til 30. april, sammenlignet med sidste år.

Hos Dagrofa, der har 511 MENY, SPAR-, Min Købmand- og Let Køb-butikker landet over, er salget af øl, vin og vand gennemsnitligt steget ni procent siden restauranter og cafeer lukkede ned. Spiritus-salget er derimod, som det plejer. Om det stigende salg skyldes den lukkede grænse har Dagrofa ikke umiddelbart noget bud på:

- Forbruget er formentlig ikke steget, men det bredes ikke længere ud mellem restauranter, caféer, private hjem mv, skriver kommunikationskonsulent Jannie Ravn Madsen fra Dagrofa i en kommentar til tallene.

Markant mere salg i Sønderjylland

Hos Coop har man - bortset fra i Sønderjylland - ikke oplevet et stigende salg af øl og vand, under Corona-krisen. Og det selv om det samlede salg er steget i COOPs knap 1100 dagligvarebutikker: Kvickly, SuperBrugsen, fakta, Irma samt en række selvstændig brugsforeninger.

- Vi har set en markant stigning i salget af øl, vin og spiritus i Sønderjylland, mens det samlet set er faldet lidt på landsplan. En del af forklaringen på det er, at det køb, vi normalt har hos os i forbindelse med selskaber og fester, ikke er der lige nu, siger informationsdirektør Jens Juul Nielsen fra Coop.

arrow Professor: Der kan komme nye smittekilder ind over grænsen
13. maj 2020 kl. 15:02 Opdateret: kl. 15:04
arrow Regeringen frygter at lukke smitte ind ved tidlig grænseåbning
13. maj 2020 kl. 14:29 Opdateret: kl. 14:30
arrow Partier vil åbne grænsen 15. maj efter tysk melding
13. maj 2020 kl. 13:02 Opdateret: kl. 13:04
Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?