5. august 2021
Tv-kokken og opskriftsudvikleren Louisa Lorang er på jagt efter sjællandske egnsretter. Pr-foto
Tv-kokken og opskriftsudvikleren Louisa Lorang er på jagt efter sjællandske egnsretter. Pr-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lorang jagter smagen af Sjælland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lorang jagter smagen af Sjælland
Sjælland - 17. juli 2021 kl. 07:43

Kan man sætte smag på Sjælland? Det skal Louisa Lorang undersøge sammen med Aalborg Akvavit. Den ikoniske danske drik har nemlig indledt jagten på den enkle smag af Danmark, og tv-kokken skal finde svaret på, hvordan Sjælland smager.

Den populære tv-kok og opskriftsudvikler Louisa Lorang, som blandt andet har over 51.000 følgere på Instagram, er altså blevet sat på lidt af en udfordring. Derfor beder hun nu alle sine følgere og sjællændere om hjælp og opfordrer alle til at byde ind med egnsretter, lokale specialiteter eller særlige råvarer, som Sjælland er kendt for, og som udgør smagen af øen.

- Det giver så god mening for mig at få folk til at dele deres egnsretter og oplevelser med de bedste lokale råvarer. Jeg glæder mig så meget til at se, hvad der findes af skønheder - både fra mit helt eget hood i København, men også fra resten af Sjælland og Lolland og Falster, fortæller hun og opfordrer alle til at byde ind med tips.

Med inspiration fra de lokale tips skal Louisa udvikle sit eget bud på egnsretter eller specialiteter. Retten skal enten passe til en Aalborg Akvavit - eller der skal indgå Aalborg Akvavit i retten.

Til slut samles opskrifterne i en bogen 'Smagen af det enkle' med specialiteter fra hele Danmark indsamlet af ni danske influencere og opskriftsudviklere.

- Vi elsker det enkle ved den danske smag. Den enkle mad, de enkle øjeblikke, de enkle minder. Derfor synes vi, at det kunne være spændende at finde frem til smagen af Danmark og undersøge, hvordan Aalborg Akvavit bedst supplerer lokale specialiteter fra hele landet. Vi glæder os til se, hvilke særlige retter, specialiteter og råvarer, som kendetegner Sjælland, fortæller Lajs Kaznelson fra Aalborg Akvavit.

Man kan dele sine tips med @louisalorang og @aalborg_akvavit_official på Instagram.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?