7. december 2019
Investeringsbehovet på Østbanen og landets 13 andre lokalbaner blev forgæves bragt på bordet i af Danske Regioner ved de nylige økonomiforhandlinger med regeringen. Siden da er det kommet frem, at banens skinner er så slidte, at der er akut behov for investeringer. Foto: Elmer Madsen.
Investeringsbehovet på Østbanen og landets 13 andre lokalbaner blev forgæves bragt på bordet i af Danske Regioner ved de nylige økonomiforhandlinger med regeringen. Siden da er det kommet frem, at banens skinner er så slidte, at der er akut behov for investeringer. Foto: Elmer Madsen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokalpolitikere i fælles front for slidt togbane

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokalpolitikere i fælles front for slidt togbane
Sjælland - 09. oktober 2019 kl. 16:25
Af Tomas Revsbech
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tusindvis af togpendlere på Østsjælland risikerer at få ringere togbetjening - og i værste fald bevæge sig over i biler - hvis ikke der gøres noget hurtigt for at reparere skinnerne på Østbanen.

arrow Læs også: Tanja Larsson klar til sin første store sag på tinge - Østbanen

Derfor må Folketinget og S-regeringen på banen og finde op imod de 650 millioner kroner, der skal til for at renovere banen og reparere dens gamle og slidte skinner.

Sådan lyder det i en fælles opfordring fra region Sjælland samt banens tre kommuner: Stevns, Faxe og Køge efter at møde i går onsdag om situationen på banen.

- Det er en alvorlig situation. Vi står med et kæmpe investeringsefterslæb på Østbanen på op imod 650 millioner kroner, som aldrig er blevet finansieret af staten. Det vil koste regionens kasse 30 millioner om året at finansiere det, og det er simpelthen ikke en mulighed for os at finde de ekstra penge, siger regionsrådsformand Heino Knudsen (S).

-4 mio. kr.

Region Sjælland har ansvaret for at drive Østbanen og tre andre lokalbaner. Men statens årlige investeringstilskud på 36 millioner modsvarer ikke regionens investeringsudgifter på 40 millioner.

10SJÆ østbane (4)

Faxe-borgmester Ole Vive (V), regionsrådsformand Heino Knudsen (S), borgmester Anette Mortensen (V) og viceborgmester Steen S. Hansen (S) fra Stevns og Torben Haack, næstformand i Køge Kommunes teknik-udvalg efter møde om Østbanen onsdag. Foto: Tomas Revsbech.


Derfor er der heller ingen kritiske røster fra de tre kommuner imod regionen for at afsætte penge til at få gjort noget ved de slidte skinner. Alternativet er nemlig, at regionen må ud og beskære eller helt lukke regionale busruter. Nøjagtig som det skete i 2018, hvor regionen måtte lukke syv ruter og skære i syv andre.

Håber på S-regeringen

I stedet håber man, at Østbanen og de øvrige lokalbaner kan komme med i S-regeringens kommende infrastruktur-plan frem mod 2030.

- Hvis ikke, vi får ordnet banen relativt hurtigt, risikerer det østlige Faxe og Stevns at blive en udørk, hvor folk skifter til bil, hvis de kan, siger Faxe-borgmester Ole Vive, der kalder banen en »livsnerve for hele Østsjælland«:

- Banen ligger i et område, hvor de unge ikke har en uddannelse liggende snublende nær. Mange af dem må pendle til Køge. Og den anden vej får vores virksomheder som Royal Unibrew og Haribo medarbejdere ind med toget hver dag, tilføjer han.

Det er Steen S. Hansen, viceborgmester i Stevns Kommune enig i.

Tog-investeringer for 12 mia. kr.

Han peger på, at Østbanen er en fødekæde til både den nye København-Ringsted bane og den nærliggende Lille Syd-bane, der er ved at blive opgraderet og skal kobles på den nye jernbane fra 2021.

- Der er investeret 12 milliarder kroner i de her to baner. Så det vil være grotesk, hvis man ikke på en eller anden måde tænker Østbanen ind en sammenhæng med de to baner, siger han.

Byrådsmedlem Torben Haack (SF), der deltog på vegne af Køge kommune som næstformand for Teknik- og ejendomsudvalget, frygter, at Køge vil blive »plastret til« med flere biler:

- Derfor skal det her problem løses hurtigt. Derfor er vi også enige om at vi vil trykke på alle de knapper, vi har mulighed for, på Christiansborg, siger han.

arrow Slidt togbane: K-politiker undrer sig over ministersvar
14. oktober 2019 kl. 18:02 Opdateret: kl. 16:18
arrow Minister om Østbanen: Ansvar for slidte skinner er Region Sjællands
14. oktober 2019 kl. 11:11 Opdateret: kl. 10:38