4. juni 2020
Henriette Nielsen var få dage fra at starte i et nyt job i restaurantionsbranchen, da Danmark lukkede ned. Nu står hun til at miste dagpengeretten.
Henriette Nielsen var få dage fra at starte i et nyt job i restaurantionsbranchen, da Danmark lukkede ned. Nu står hun til at miste dagpengeretten.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ledig havde endelig fået job - så kom corona

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ledig havde endelig fået job - så kom corona
Sjælland - 16. maj 2020 kl. 13:12
Af Tine Fasmer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hun skulle have haft første arbejdsdag efter en lang ledighedsperiode, lige da statsministeren lukkede landet. Nu står 40-årig på kanten af dagpengeretten og nul kroner i indtægt.

Da Danmark lukkede ned, aftalte Folketingets partier at give ledige på dagpenge en pause.

Det betød så at sige, at uret, der tikker mod de maksimale to år med dagpenge, er sat i stå i perioden 1. marts til og med 30. juni.

Henriette Nielsen fra Korsør har snart ingen indtægt, hvis aftalen ikke forlænges.

For et nyt job har usikre udsigter.

- Jeg har været on and off sygemeldt med stress i halvandet års tid, men jeg stod faktisk lige og skulle starte på et job 15. marts, men Mette Frederiksen lukkede jo landet 11. marts, siger Henriette Nielsen, der er uddannet ernæringsassistent.

- Alle aftalerne om konfirmationer og selskaber forsvandt jo fra ordrebogen, så min nye arbejdsgiver er meget usikker på, om hun kan ansætte mig alligevel, og selv om der er hjælpepakker, så er det stadig uklart, hvordan det kommer til at påvirke branchen. Ud over alle os, der var ledige, er der jo kommet 50.000 til under coronakrisen, så jeg håber virkelig, at dagpengeperioden bliver sat i stå året ud, siger Henriette Nielsen.

Uret tikker snart igen

Hendes dagpengeperiode var udløbet 6. maj i år, hvis ikke Folketinget havde aftalt pausen.

- Så der er jo ikke mange uger til, at jeg ikke længere kan få dagpenge, hvis det tæller igen fra juni, og jeg kan ikke få kontanthjælp. Min mand har job, og vi har hus og bil.

Spekulationerne om fremtiden pirker til hendes stress, for hvad nu med terminen og de øvrige udgifter, hvis hendes indtægt forsvinder helt. I hendes sorteste forestiller banker fogeden på døren.

- Min mand tager det mere roligt og siger: »Det er jo kun penge, vi har klaret os før«, men jeg er meget bekymret. Vil vi være nødt til at skille os af med en af vores hunde? For vi har selvfølgelig allerede skåret meget væk, fordi jeg er på dagpenge.

Minder fra finanskrisen

Finanskrisen i 2008 ligger ikke langt væk i hendes erindring.

- Mette Frederiksen har sagt, det ikke skal være lige som dengang, hvor det var os med de laveste indtægter, som betalte gildet. Og dagpengereformen, den gav os virkelig en lussing. Jeg håber virkelig ikke, at det bliver os, som holder for en gang til.

Dagpengereformen fra 2010 halverede dagpengeretten fra fire til to år. Den slog igennem i 2013, og siden har over 100.000 danskere mistet retten til dagpenge, viser en opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutering i september 2019 (men nogle kan have genoptjent den igen), tidligere lå tallet på 1.000-2.000 om året.

Rettet: Folketinget har udvidet pausen i dagpengeperioden med en måned til 30. juni pr. 5. maj. Tidligere var det tre måneder frem til 9. juni.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?