29. september 2020
Jessica Bessers kræftforløb har også medført, at hendes 11-årige fysisk multihandicappede søn har måttet flytte hen til sin far. Det er en stor omvæltning og sorg, selv om faderen og hans kæreste tager sig godt af sønnen, for Jessica har været hjemmegående med sønnen siden hans fødsel. Foto: Tine Fasmer
Jessica Bessers kræftforløb har også medført, at hendes 11-årige fysisk multihandicappede søn har måttet flytte hen til sin far. Det er en stor omvæltning og sorg, selv om faderen og hans kæreste tager sig godt af sønnen, for Jessica har været hjemmegående med sønnen siden hans fødsel. Foto: Tine Fasmer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Læs eller genlæs: Jessica ventede i måneder - nu er hun uhelbredeligt syg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læs eller genlæs: Jessica ventede i måneder - nu er hun uhelbredeligt syg
Sjælland - 13. september 2020 kl. 08:08
Af Tine Fasmer

Hun orker ikke at klage, og en eventuelt erstatning vil Jessica Besser næsten med garanti ikke nå at få. Men hendes oplevelser i det seneste halve år skal bare ikke gentage sig for andre.

arrow Læs også: Hospital: Hun fik de opfølgende undersøgelser

- Hvis nu de havde lyttet til mig, lægerne, så havde det måske udviklet sig lidt langsommere. Bare så jeg havde haft mulighed for at nå at planlægge, hvad der skal ske, siger Jessica Besser med opgivende desperation i stemmen og en snert af den kampgejst, som holder hende oppe.

For 44-årige Jessica Besser har fremskreden kræft.

Fakta
  • Lungekræft rammer sjældent personer under 45 år og er mest almindelig i 70-75 års alderen.
  • I gennemsnit får 2350 mænd årligt diagnosen og 2308 kvinder.
  • Den gennemsnitlige etårs-overlevelse er 44 pct. for mænd og 53 pct. for kvinder.
  • Den gennemsnitlige fem-årsoverlevelse er 14 pct. for mænd og 20 pct. for kvinder.
  • Hvis operation er mulig, lever mindst 9 af 10 et år efter operation, 8 af 10 lever to år efter operation, og 6 af 10 er i live fem år efter operationen og kan betragtes som helbredt.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse og Dansk Lunge Cancer Gruppe

lerSmerterne i hendes højre side begyndte i december sidste år, og hun fortalte det i Stråleterapien på Næstved Sygehus, hvor hun var i gang med 33 strålebehandlinger for lungekræft i venstre lunge, som lægerne i udgangspunktet anså for mulig at kurere.

»Nej, det lyder ikke som en bivirkning«, sagde personalet i Stråleterapien om smerterne.

10. januar fik hun den 33. og sidste strålebehandling på venstre lunge. Men smerterne i den modsatte side af hendes krop omkring ribbenene varede ved og blev værre.

- Jeg sagde det flere gange til onkologerne (kræftlæger, red.), for smerter kommer jo ikke bare af sig selv.

Stærke smerter

En dag var smerterne så stærke, at Jessica Besser blev kørt på Sjællands Universitetshospital Roskilde og kom op på Onkologisk Afdeling igen. En CT-scanning viste, at kræftknuden i venstre lunge var blevet mindre, men der var lidt væske i højre lunge, så hun fik vanddrivende midler og noget smertestillende. Men samtidig skrev kræftlægen i Jessica Bessers journal 28. januar om CT-scanningens resultat: »...forklarer ikke patientens overfladiske højresidige thorakale smerter, sidder midtaksillært ved nedre kurvatur.«

Det er væsentligt: Jessica Besser har ondt bag den store brystmuskel ved den nederste del af ribbenene. Fire måneder efter kræftlægens noterede ovenstående i hendes journal, får Jessica Besser konstateret kræftmetaster i 8. og 9. ribben i højre side af kroppen. Lige der, hvor det gjorde ondt allerede i vinter.

- I løbet af den første del af 2020 har jeg nok været indlagt fire-fem gange. Ind og ud igen. Jeg har fået noget smertestillende, og på et tidspunkt fik jeg binyrebarkhormon, fordi jeg havde svært ved at trække vejret, fortæller Jessica Besser.

Det hjalp. Også på smerterne i højre side af kroppen. Men da hun trappede ud af binyrebarkhormon-midlet Prednisolon i marts, vendte smerterne tilbage med dobbelt styrke.

- Jeg har bedt om en PET-scanning (giver mere detaljeret billeder af kroppen end CT-scanninger, red.) flere gange. Det giver jo ikke mening, at jeg henvender mig på Onkologisk Afdeling, hvor jeg er kommet, fordi jeg havde kræft, og de så ikke undersøger mig, når jeg har så stærke smerter.

Jessica Besser tog på Samsø Festival i 2019 efter et besøg hos lægen, for de regnede begge med, at hendes hoste skyldtes de vanlige problemer med mavesyre. Privatfoto.

I løbet af første halvdel af 2020 har Jessica Besser været flere gange på Akutafdelingen på Holbæk Sygehus. På et tidspunkt afslører en ultralydsscanning af galdeblæren, at hun har otte store galdesten.

Smerter blev værre, da galdeblære var fjernet

Men smerterne i højre side af kroppen er der stadig, bare endnu værre, da galdeblæren er blevet bortopereret 5. maj.

En læge på Akutafdelingen i Holbæk er 15. maj den første, som rigtigt føler på det smertefulde sted i Jessica Bessers højre side.

- Hun siger, at hun mistænker, at jeg har kræftmetastaser fra kræften i venstre lunge i et ribben i højre side. Hun er den første, som overhovedet tager det alvorligt.

Holbæk Sygehus' Lungemedicinske Afdeling bestiller en CT-scanning, som 19. maj - modsat scanningerne i januar og begyndelsen af februar - afslører årsagerne til smerterne.

Kræft i knoglerne

Der er kræftmetastaser i et ribben i højre side, binyren samt i en lændehvirvel. Seneste scanning i juni viser metastaser i endnu et ribben, leveren, i en lymfeknude, skulderbladet og begge sider af bækkenet.

- Det går virkelig stærkt det her. Jeg har lige fået at vide i mandags, at jeg har mellem en måned og et år tilbage. Men jeg har jo børn, jeg rigtig gerne vil være sammen med bare lidt længere. Min datters fremtid er jeg ikke så bekymret for, hun er næsten 18, på vej til at flytte hjemmefra og i gang med en uddannelse. Hun har styr på tingene og er en stærk kvinde. Det er dog en tidlig alder at miste sin mor, om det sker snart. Men min søn på 11 år er fysisk multihandicappet og har brug for konstant pleje og hjælp, hans fremtid tænker jeg meget på.

På nuværende tidspunkt er Jessica Besser i stærk smertestillende behandling under smertecentret på Holbæk Sygehus, og hun er netop startet i kemoterapi igen.

- Jeg håber, det kan holde kræften lidt i ro og give mig lidt mere tid. De meget voldsomme smerter er virkelig ikke til at holde ud. Men smertecentret har lykkes med at sikre, at jeg nu endelig dækket så godt ind af smertestillende, så jeg kan bevæge mig lidt ud på små gåture og bedst af alt - sove om natten.

arrow Læger og patienter: Indfør screening for lungekræft
18. juli 2020 kl. 07:00 Opdateret: kl. 12:59
Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?