21. oktober 2020
Peter Michael Lausten Nielsen er overlæge i neurologi, men han er også musiker og komponerer selv de symfonier af fuglestemmer, vand og musik, der sammen med pulserende basrytmer bruges til at behandle bl.a. smertepatienter. Foto: Tine Fasmer
Peter Michael Lausten Nielsen er overlæge i neurologi, men han er også musiker og komponerer selv de symfonier af fuglestemmer, vand og musik, der sammen med pulserende basrytmer bruges til at behandle bl.a. smertepatienter. Foto: Tine Fasmer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Læs eller genlæs: Bassens dybe summen fjerner smerter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læs eller genlæs: Bassens dybe summen fjerner smerter
Sjælland - 20. september 2020 kl. 00:02
Af Tine Fasmer

Panden er let rynket, og hendes øjne er plagede. Men hun smiler til lægen.

arrow Læs også: Det begyndte med den dybeste bas i Westminster Abbey

- Jeg har det virkelig skidt i dag.

Overlæge og musiker behandler smertepatienter med dybe vibrationer fra bastoner. Forsøg viser også god effekt for depressive.

Heidi Clausen fra Kalundborg er knap 44 år. For et år siden fik hun en blodprop i hjernen, mere eller mindre som et lyn fra en klar himmel, eneste advarsel var det forhøjede blodtryk, hun var kommet i behandling for et halvt år tidligere.

Siden har hun lidt af en enerverende hovedpine.

- Det tog virkelig til i december, og det blev mere og mere intenst. Jeg har været igennem masser af medicin, og der er ikke rigtigt noget af det, som virker. Det gør det her. Det virker de dage, jeg får behandlingen. Indtil sidst på aftenen når jeg går i seng, så starter det igen, fortæller Heidi Clausen, der kun kan være på job to dage om ugen.

- Det her er mit sidste håb. Ellers skal jeg nok leve med hovedpine resten af livet.

Det er 30 år siden, at neurolog, overlæge og musiker Peter Michael Lausten Nielsen begyndte at arbejde med lydbehandlinger sammen med sin kollega Jesper Rønager, Rigshospitalet. For fire år siden skiftede Peter Michael Lausten Nielsen arbejdssted fra Amager Hospital til Holbæk Hospital, hvor han har nok at se til som den eneste neurolog på hele sygehuset. Men han behandler også smertepatienter som Heidi Clausen.

Gode vibrationer

Hun har sat sig i en stol ved vinduet i overlægens kontor på Holbæk Sygehus' geriatriske (ældremedicinske) afdeling. Hun tager hovedtelefoner på, starter et program på ipad'en, der ligger i vindueskarmen. Lukker øjnene og læner sig tilbage.

Sådan sidder hun i tyve minutter. Det gør hun tre gange om ugen.

I hendes ører lyder en symfoni af fuglestemmer, rislende vand og smukke toner. Stemningen er rolig, men intet gentager sig, musikken veksler i polyrytmisk variation.

- Det er behandling, ikke meditation. Hjernen skal arbejde. Man skal ikke sove, ellers lukker man ned for de centre i hjernen, vi gerne vil påvirke, forklarer Peter Michael Lausten Nielsen.

Bag Heidi Clausens lænd og ryg pulserer stoleryggen i dybe basrytmer, der i afvekslende styrke forplanter sig op gennem overkroppen og rammer hoved og nakke med en intens summen, der ved de kraftigste rytmer næsten får underlæben til at dirre.

Musikken åbner patientens sind, men det er basrytmerne, der gør det neurofysiologiske arbejde.

Bas i nervebanerne

- I stolen sidder en tranducer, en slags højtaler, men den larmer ikke ud i rummet. Den sender lydene mekanisk ind i ryglænet, pumpes ind i patientens krop og opfanges af det følesanse-system, vi har i maven og i de indre organer, forklarer Peter Michael Lausten Nielsen.

Bassen løber op gennem signalvejene til et lille center midt i hjernen, Thalamus, og ind i Thalamus' kerne VPL (ventral posterior lateralis), hvor påvirkningerne fra rygmarven og det meste af kroppen samles.

- Alle vibrationssignaler, der bliver dannet i kroppen, når man spiller bas, når man bruger en stemmegaffel og så videre samles i denne lille kerne i hjernen, der er på størrelse med en ært. Herfra sendes signalerne ud til dataanalysen i isselappen, hvor vi registrerer, hvad er det for en vibration, og hvad er styrken. Men signalerne bliver også sendt dybt ned i det limpiske system, vores krybdyrhjerne, hvor alle vores følelser og reaktioner bliver dannet, så det enten giver en smerteoplevelse, en angstoplevelse eller en depressiv oplevelse, forklarer Peter Michael Lausten Nielsen og tilføjer:

- Også udløsningen af epilepsianfald sker i det samme område.

Danske forskere har netop fået optaget en artikel i det psykiatriske internationale lægetidsskrift »Brain and Behaviour Journal«, der beskriver et pilotforsøg med stærkt depressive i Region Hovedstaden, der efter udskrivelsen har fået lydbehandling.

- Efter kun otte behandlinger vidste de et fald i depressionsskalaen, der var fire gange så stor som i kontrolgruppen.

Jagten på de helt rigtige lyde

Et andet, fjernt sted på sygehuset, der ikke er optegnet på noget kort, huser overlægens musikalske laboratorium. I et lokale fyldt med instrumenter arbejder han en dag om ugen på at udvikle behandlingsformen.

Her står en båndløs bas strenget op med fem strenge, der giver en »twang«-lyd, og en anden med seks strenge, der kan komme meget dybt ned i tonerne. Flere andre basguitarer med de vanlige fire strenge. En mægtig gonggong, Sækkepiber fra alverdens lande. To elektriske pianoer. Gamle forstærkere. Og ikke mindst computeren, hvor Peter Michael Lausten Nielsen mixer tonerne til den perfekte lydkomposition til patienterne.

- Jeg har brugt fire år på at få optaget de helt rigtige bølger fra Sejerøbugten, for det skal ikke være bølger, der dunker mod stranden. Det er bølger efter et blæsevejr, hvor der er fralandsvind, så kommer bølgerne ind lidt hurtigt med en meget flot stereoeffekt, forklarer Peter Michael Lausten Nielsen.

Han har også selv været i mark og skov for at optage fuglestemmer, selv om han også køber lyde fra Dansk Ornitologisk Forening.

Blå bog
  • Peter Michael Lausten Nielsen er neurolog (speciallæge i nervesystemets sygdomme)
  • Han er 63 år.
  • Ansat på Holbæk Sygehus, har tidligere arbejdet på Amager Hospital.
  • Han og neurolog Jesper Rønager (Rigshospitalet) har i mange år udviklet behandlinger af bl.a. smerte, depression og epilepsi med basvibrationer.
  • I fritiden er han musiker i orkestret Bessefars bedste, der spiller Rolling Stones, Beatles, Pink Floyd mv.
  • Optrådte med et andet band på Roskilde Festival i 1978.
Hardcore neurofysik

I 1990'erne, hvor MR-scanningen tog fart, blev der gennemført mange forsøg, som skabte ny viden om signalvejene, der fører op til hjernens procession af data. Peter Michael Lausten Nielsen bed mærke i, at depression og smertestimuli hører til i de samme centre i hjernen.

- Derfor giver det god mening, at man ved at udsætte kroppen for maksimal vibrationspåvirkning rent faktisk vil kunne gå ind og blokere for de signaler, der ellers skulle føre til en smerteoplevelse. De legemer i kroppen, der skal opfange vibrationer - Pacinilegemer - de er 0,1 millimeter store, som ligner et lille løg, når man ser det i mikroskop, med en nervefiber inde i midten. Når man trykker på det, sender nervefiberen en impuls, der løber op ad signalvejen til hjernen. Trykker man flere gange, kommer der flere impulser, og sætter man en tone på - for eksempel 128 det er et C - så kommer der 128 signaler til hjernen hvert sekund, forklarer Peter Michael Lausten Nielsen og fortsætter:

- Hvis man så bruger bas, der kan trænge ind i de indre organer, rammer man tusindvis af de små Pacinilegemer, så kommer der jo en signalstorm op til hjernen.

Han fremhæver, at bastonens vibrationer løber i »de bedste nervefibre, vi har«, stærke, tykke, velisolerede, med høj hastighed og høj signalstyrke.

- De signaler, der kører i smertesystemet, det er nogle små skravlede nogen, man kalder C-fibre. Derfor er det let for systemet, hvis kroppen bliver fyldt op af vibrationsstimuli, at gå ind og blokere alle de strukturer og baner, som ellers skulle have kørt smertesignaler op til hjernen. Der er en hardcore neurologfysiologisk årsag til, at det her virker, siger Peter Michael Lausten Nielsen, der også har haft succes med at behandle mennesker med piskesmæld:

- Forstuvningen af nakken heler op på et par måneder, men smerterne bliver ved. Det kaldes neuroplasticitet, det er en reaktion efter en slem påvirkning. Til sidst reproducerer hjernen bare; nu gør det ondt igen. Men vi har fået brudt den onde cirkel af vedligeholdelse af symptomerne nede i hjernen. Hvis der ikke er en tilgrundlæggende sygdom, kan vi gøre smertepatienter raske. Men det er klart, at mennesker med en tilgrundliggende sygdom eller skade på systemet, de skal være i fortsat behandling.

Perspektiver

Efter 20 minutter er behandlingen slut. Den smerte i hovedet, Heidi Clausen afkrydsede i top på en skala fra et til 10, da hun kom, bliver markeret som en femmer, inden hun forlader kontoret

Snart går Holbæk Sygehus i gang med et studie af behandling af smerter hos ældre fra muskler, led og knogler sammen med forskere på sygehuse i Holland og Italien.

Og Peter Michael Lausten Nielsen holder opfindergejsten oppe. På hans bord ligger noget, der gerne skal kunne hjælpe Heidi Clausen og andre patienter i fremtiden. Han eksperimenterer med at udvikle et slags bælte med bas-transmission, så fx kroniske smertepatienter i fremtiden vil kunne gennemføre behandlingerne hjemme.

14SJÆ peter4

Heidi Clausen får lydbehandlinger tre dage om ugen. Foto: Tine Fasmer


Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?