2. juli 2020
I de første fem måneder med en læge tilstede døgnet rundt i skadestuerne i Roskilde og Næstved har der i gennemsnit været otte patienter mere i døgnet hvert sted. Foto: Kim Rasmussen
I de første fem måneder med en læge tilstede døgnet rundt i skadestuerne i Roskilde og Næstved har der i gennemsnit været otte patienter mere i døgnet hvert sted. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Læger på skadestuer: Otte patienter ekstra for 14 lægevikar-timer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læger på skadestuer: Otte patienter ekstra for 14 lægevikar-timer
Sjælland - 26. juni 2020 kl. 06:00
Af Tine Fasmer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De første fem måneder med læger døgnet rundt - i stedet for kun eftermiddag og aften - har givet en stigning på otte patienter på de to skadestuer i Næstved og Roskilde.

1. oktober sidste år trådte et af regionsrådsflertallets løfter i kraft: Skadestuerne på Næstved Sygehus og Sjællands Universitetshospital Roskilde har en læge til stede på skadestuen mellem klokken 22 og klokken 12.

I de første fem måneder med læger hele døgnet har det betydet, at der i gennemsnit kan behandles otte patienter ekstra i døgnet på de to skadestuer.

Det er patienter, som ellers ville være henvist til at tage til akutafdelingen i Køge eller i Slagelse.

Optællingen er lavet til Region Sjællands udvalg for sygehusenes behandlingstilbud.

Som tidligere omtalt har Region Sjælland aftale med vikarbureauet Ortoflex, så der er lægekonsulenter døgnet rundt til at supplere de specialuddannede behandlersygeplejersker i de to skadestuer.

Vikarlægerne koster 895 kroner i timen, og de 14 ekstra lægetimer i døgnet giver regionen en ekstra udgift på 9,2 millioner kroner årligt. Også inden 1. oktober 2019, hvor der blot var en læge tilstede på de to skadestuer fra klokken 12 til 22, var det lægekonsulenter på vikarbasis.

Det fremgår af det politiske udvalgs dagsorden, at Slagelse Sygehus' Akutafdeling i mindre omfang er begyndt at bemande skadeklinikken i Næstved med ortopædkirurger.

- Det er kun enkelte vagter, som bliver dækket på timebasis af ortopædkirurger, der er ansat i Slagelse eller på et andet sygehus i regionen. Ellers dækkes skadeklinikken i Næstved af eksterne vikarer, forklarer Christian Jørgensen, ledende oversygeplejerske på Akutafdelingen i Slagelse.

Det behandles

Læger i skadestuerne betyder, at patienter med særligt dybe og lange sår hen over led, kan behandles lokalt døgnet rundt.

Ellers tager skadestuerne sig typisk af mindre brandsår, syer sår, lægger gips på brækkede håndled, kraveben og fodled, fjerner skovflåter, fiskekrogen i fingeren, pinocchiokuglen i barnets næse og fremmedlegemer i øjne eller ører og giver stivkrampevaccination.

Mistanke om hoftebrud og andre skader, som skal opereres, vil altid betyde, at du skal behandles på en akutafdeling (Køge, Holbæk, Slagelse og Nykøbing F.).

Læger døgnet rundt i de to skadestuer er et to-årigt forsøg. De Radikale er det eneste parti i regionsrådet, der er imod at bruge penge til det.

Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?