13. december 2019
Steno Diabetes Center Sjælland, der har afdelinger på sygehusene i Holbæk, Slagelse, Køge og Nykøbing F., opretter blandt andet en hotline for sårpatienter for at forbedre indsatsen mod de vanskelige sår. Foto: Christian Mikkelsen
Steno Diabetes Center Sjælland, der har afdelinger på sygehusene i Holbæk, Slagelse, Køge og Nykøbing F., opretter blandt andet en hotline for sårpatienter for at forbedre indsatsen mod de vanskelige sår. Foto: Christian Mikkelsen
Foto: Mik
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Læger og borgere tager for let på diabetes-sår

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læger og borgere tager for let på diabetes-sår
Sjælland - 22. juli 2019 kl. 16:34
Af Tine Fasmer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Det er ikke godt nok at få en tid hos lægen om en uge, hvis en patient med diabetes har fået et sår på foden. Det kan udvikle sig på få timer, og der kan sidde en byld under et sår, der ser helt uskyldigt ud, siger Ulla Riis Madsen fra Holbæk Sygehus, der oprindeligt er sygeplejerske og i dag er forsker med en ph.d.-grad om personer, der får ambuteret ben.

arrow Læs også: Patient og forsker: Brug for mere fokus på diabetes-sår

Mennesker med diabetes er i højrisiko for at få sår, der kan være meget vanskelige at få til at hele.

Derfor er Steno Diabetes Center Sjælland med hovedsæde på Holbæk Sygehus på vej med en særlig indsats for at forebygge sår og oplyse om risiko og behandlingsmuligheder.

- Hjemmesygeplejen skal fx have mulighed for at henvise direkte til en af sårklinikkerne i Slagelse, Holbæk, Nykøbing F. og Køge, ligesom vi også vil oprette en hotline, som vi satser på går i luften til januar 2020. Det er så vigtigt at forebygge, at sår ikke udvikler sig, siger Ulla Riis Madsen.

Hun har gennem sin forskning mødt mange mennesker, der har taget for let på det første lille sår.

Og ofte opdager man ikke såret med det samme, fordi diabetes giver nedsat følsomhed i fødderne.

- Der kan have været en sten i skoen, som har gnavet, eller man har stødt sig. Tit er symptomerne ikke de samme, som når vi andre får betændelse, mennesker med diabetes får ikke altid rødme, hævelse og feber. Det kan se ganske uskyldigt ud. Men når en person med diabetes har fået et sår, heler det ofte dårligere, de er mere udsatte for at få infektioner og har ofte dårligere kredsløb, forklarer Ulla Riis Madsen.

Det er en barsk omgang, hvis såret ikke heler.

- -Det er meget svært at leve med langvarige sår. Man må ofte ikke træde ret meget på foden, det kan gøre ondt og lugte. Man er afhængig af hjælp til at skifte forbinding, og forbindingerne kan i sig selv være generende. Nogen beskriver det som at pendulere mellem håb og afmagt. Håb når der er fremgang i såret. Afmagt når risikoen for amputation rykker nærmere. Derfor sætter mange med kroniske eller langvarige sår livet fuldstændigt på hold, og flere ender med at blive depressive, siger Ulla Riis Madsen.

Det er svært at tage hul på snakken om at amputere et ben.

- Men jeg har mødt mange benamputerede, der siger: »Det skulle jeg have fået gjort for længe siden«. Det er et stort indgreb, men det øger faktisk folks livskvalitet, hvis vi ikke kan få såret til at hele. Men amputation er et tabu, jeg ved fra min forskning, at især pårørende afviser tanken, hvis patienten vil tale om det, men også læger skal være bedre til tidligere at tale om, hvorvidt en patient eventuelt er kandidat til amputation, siger Ulla Riis Madsen.

Op til 25 procent af de diabetikere, der får fodsår, ender med amputation.

arrow Diabetes: Sandkorn kostede hans første ben
22. juli 2019 kl. 10:28 Opdateret: kl. 16:35