18. oktober 2021
læge stetoskop
Foto: Iris
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Læge anklages for svindel for millioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læge anklages for svindel for millioner
Opdateret 10. oktober 2021 kl. 09:50
Sjælland - 10. oktober 2021 kl. 07:48
Af Søren Arildsen

En dansk speciallæge har ifølge TV2 i flere år sendt regninger afsted til Region Sjælland, Region Nordjylland og Region Hovedstaden. I mange tilfælde har regningerne været overfakturerede, hvilket betyder, at lægen samlet har fået udbetalt 7,5 millioner kroner, som han ikke har været berettiget til. Nu er han blevet politianmeldt for bedrageri. Det fortæller TV2.

Svindlen har stået på i en 10-årig periode. Betalingen er sket ved at lægen konsekvent har opkrævet betaling for dyrere bedøvelser, end han havde krav på. Han har ifølge regionerne også opkrævet penge for bedøvelser af patienter, som ikke er blevet opereret. Det skriver TV2.

- Vi har sager om millioner, og så har vi også små sager, hvor det er ned til få tusinde kroner. Men det her er den største enkeltstående sag, vi har kendskab til, fortæller Kent Kristensen. Han er lektor i sundhedsjura ved Syddansk Universitet.

Den 65-årige læge har ifølge TV 2 indvilget i at betale knap to millioner kroner tilbage for årene 2017 til 2019. Her skulle overfaktureringen ifølge lægen hænge sammen med, at han havde misforstået overenskomsten.

Sagen er blevet behandlet i Løn- og Praksisudvalget under Danske Regioner. Her har man på baggrunden af sagen besluttet at fratage lægens hans ydernummer - altså en form for en fyreseddel.

Det er også udvalget, der har vurderet sagen til at være så grov, at lægen er blevet anmeldt til politiet.

Nordsjællands Politi bekræfter over for TV 2 at have modtaget en anmeldelse, men endnu er der ikke iværksat en efterforskning, da sagen "afventer en ledig efterforsker", lyder det.

Stikprøvekontrol

Kontrollen med lægernes afregning består udelukkende i, at der udtages stikprøver i systemet. Siden 2012 har regionerne sammenlagt behandlet 42 større og mindre sager om uregelmæssigheder i afregningen af speciallæger.

Rejser du til udlandet i år?