22. juli 2019
Regnormenes effektivitet  blev demonstreret på Roskilde Dyrskue i en smal glasmontre. Foto: Hans Jørgen Johansen
Regnormenes effektivitet blev demonstreret på Roskilde Dyrskue i en smal glasmontre. Foto: Hans Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lad regnormene gøre arbejdet i marken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lad regnormene gøre arbejdet i marken
Sjælland - 02. juni 2019 kl. 10:56
Af Marianne Due
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Først var han skeptisk og benægtende men så gjorde interessante erfaringer ham nysgerrig, og nu er markens regnorme blevet Søren Ilsøes bedste venner. Det handler om dyrkningsmetoden »conservation agriculture«, hvor marken bearbejdes mindst muligt med tunge maskiner. I stedet overlader landmanden sin jord til regnorme, biller og edderkopper.

arrow Læs også: Her er Danmarksmesterene i Grill

- Det er en mental omstillingen, for det er grænseoverskridende for en landmand, når man ikke skal pløje og harve sin jord. I stedet ligger den hen med halm på overfladen, og der ser rodet ud, fortæller Søren Ilsøe, der har været igennem omstillingen på sine marker i Fjenneslev mellem Sorø og Ringsted og nu som planteavlskonsulent hos Agrovi rådgiver andre landmand om, hvordan de også kan få det bedste ud af deres jord ved at lægge om til »conservation agriculture«. I denne weekenden blandt andet fra standen på Roskilde Dyrskue.

Er maskinerne blevet for store?

- Siden 2. Verdenskrig har landbruget været igennem en udviklingen, hvor alting er blevet større og større. Både traktorer og maskiner er blevet tungere, og jorden er blevet dyrket mere og mere intensivt. Hvergang en ny teknik er blevet udviklet, har vi taget den til os, men maskinerne er blevet så store, at der rent faktisk sker skader på jorden, fortæller Søren Ilsø.

FAKTA
  • Når jorden bearbejdes mindst muligt med maskiner og altid er dækket af en afgrøde eller rester fra en afgrøde, så bliver insekternes levesteder ikke ødelagt. Med flere insekter lavest i fødekæden, er der føde til fugle og dyr øverst i fødekæden. Det vil sige øge biodiversitet.
  • Når der pløjes, så iltets jorden, og CO2 frigives til atmosfæren. Med conservation agriculture bindes CO2 i jorden og indgår i mikroorganismernes kredsløb.
  • Når jorden altid er dækket af forskellig planter, så er der brug for færre ukrudtsmidler. Halm og planterester føres desuden tilbage til jorden i stedet for at blive brændt af.
  • Når regnorme overtager bearbejdningen af jorden, så skabes der små gange, hvor regnvand både kan ledes væk fra overfladen og som nærer planterne. Jorden bliver også mindre udsat for erosion.
  • Når, der skal køres færre ture med traktorer og maskiner, så spares der brændstof til fordel for klimaet.
  • Conservation agriculture kaldes også på »pløjefri dyrking« eller »reduceret jordbearbejdning«. I Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i DanmarK (FRDK) mødes landmænd og udveksler erfaringer, der er blandt andet fem erfa-grupper på Sjælland. Mere info på www.frdk.dk
  • Conservation Agriculture undersøges af forskere i projektet » Grønne Marker og Stærke Rødder«. Følg med på gmsr.dk

- En traktor kan sagtens veje 10, 12 og 14 ton, og det har en effekt på jorden, når vi kører med så store maskiner, så vi har måske nået grænsen for, hvad vi kan opnå gennem maskiner, siger han.

Løsningen er at lade marken være. Lade en såkaldt »efterafgrøde« vokse efter høst eller dække marken med halm, for så går regnormene i gang.

Drop ploven

Når der så skal sås igen til foråret, så bliver der ikke pløjet først. I stedet sprøjtes for ukrudt og derefter kører såmaskinen ind over marken og sår i en rille, der skæres ned imellem halm eller efterafgrøden. Det betyder, at landmanden har brug for færre maskiner, og bruger mindre diesel, da der skal køres færre gange over marken.

- De store maskiner kan udfases, og der er jo en enorm kapital bundet der, fortæller Søren Ilsø.

Tålmodighed

I stedet skal landmanden investere i tålmodighed, for når jorden ikke bearbejdes med plovens stål, så skal regnormene gøre arbejdet. De skal komme af sig selv fra markens kanter, hegn og skel, og det kan nogle steder taget to-tre år, andre helt op til seks-otte år, inden regnormene er flyttet ind og går i gang med at omdanne marken til en stor kompostbunke.

Dyrkningsmetoden conservation agriculture er kendt i Australien, Canada og Sydamerika. De egne af verden, hvor landmand kender og kæmper mod en barsk natur og klimaforandringerne. I Danmark har vi endnu ikke været tvunget til så radikale omstillinger i dyrkningsmetoder, men det kommer, vurderer Søren Ilsøe, hvis vi fortsat skal sikre os stabile afgrøder.

Vær nysgerrig

- Da jeg hørte om dette første gang for en 11 år siden, tænkte jeg, at det kan vi ikke få til at fungere i Danmark, men da jeg mødte tyske og franske landmænd og hørte om deres erfaringer, så blev jeg alligevel nysgerrig, og det er det man skal være som landmand. Man skal være nysgerrig efter andre metoder, for det er sådan, vi lærer nyt og udvikler os, siger Søren Ilsøe.

Men, hvad var det lige, der gjorde forskellen?

- Det er logikken i det. Du sparer energi. Du forøger biodiversiteten. Du sparer tid i marken. Du har lavere omkostninger. Og du holder udbyttet på samme niveau, siger Søren Ilsøe, der også har adskillige »fun facts« om regnorme:

- Der er 21 arter i Danmark, og den største kan grave sig lodret ned i to meters dybde. Regnorme omsætter let to tons organisk materiale pr hektar, og de kan flyttet 150 tons jord pr. hektar på et år.

- Og så er der her i øvrigt ikke nyt. Darwin vidste det her og beskrev regnomrenes betydning for iltning af jorden og frigørelse af jordens næringsstoffer.

arrow Besøgssrekord: Dyrskue løb tør for P-pladser
03. juni 2019 kl. 11:05 Opdateret: kl. 11:23
arrow Rekord: Så mange besøgte Roskilde Dyrskue
03. juni 2019 kl. 09:44 Opdateret: kl. 10:27
arrow Billeder: Det Store Hesteshow
01. juni 2019 kl. 15:17 Opdateret: kl. 15:17