9. maj 2021
Det er bliver fremover muligt at låne et medlemskort til Nationalmuseets NATKLUB, som blandt andet byder på fri entré til museet. Foto: Niels Offenberg
Det er bliver fremover muligt at låne et medlemskort til Nationalmuseets NATKLUB, som blandt andet byder på fri entré til museet. Foto: Niels Offenberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lån et museumsbesøg på biblioteket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lån et museumsbesøg på biblioteket
Sjælland - 04. maj 2021 kl. 07:14

Nationalmuseet har fået en ny medlemsklub NATKLUB, som tilbyder en række fordele og fri entré på museet til gæsterne. Men NATKLUB ønsker også at række ud til danskere, som ikke har museumsbesøg på budgettet. De kan nu låne et medlemskort på udvalgte biblioteker i Danmark - helt gratis.

- Vi tror på, at vores fælles historie binder os sammen. Alle skal have adgang til de kulturskatte og vidnesbyrd fra begivenheder, som har rundet os. Der er mennesker med få midler i Danmark, som ikke har økonomisk råderum til at gå på museum. Derfor afprøver vi i samarbejde med bibliotekerne at stille lånerkort til vores NATKLUB til rådighed for alle, der har brug for det, fortæller Nationalmuseets vicedirektør Anni Mogensen.

Bibliotekerne i Holbæk, Albertslund, Rudersdal og Køge er med i forsøgsordningen, som gælder hele 2021. De fire biblioteker får hver 35 klubkort, som kan udlånes.

Med et NATKLUB-lånekort får kortholderen og en ledsager fri entré til museet i fire uger ligesom ved et almindeligt boglån. Normalt koster et NATKLUB-medlemskort 345 kr. Foreninger kan låne flere kort, så flere medlemmer kan tage afsted sammen.

I løbet af året kan gæsterne blandt andet spille historiebanko, tage med på et farefuldt togt i den nye, store vikingeudstilling, heppe med til forårets sportsbegivenheder eller gå på skattejagt med børnene i museets samlinger.

- KøgeBibliotekerne er glade for at kunne give kommunens borgere en god oplevelse på Nationalmuseet. For nogle af os kræver det et skub fra en god ven at komme hen i fitnesscentret. Andre har det på samme måde med museer. Vi har alle godt af at prøve noget nyt indimellem og blive udfordret. Det giver nye indsigter og andre perspektiver på det velkendte. Vi er enormt glade for samarbejdet med Nationalmuseet og håber, at museumskortet kan inspirere til nogle gode fælles oplevelsers, siger Rene Høtbjerg Øhlenschlæger, biblioteksfaglig leder på KøgeBibliotekerne.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?