23. juni 2021
Sopm led i en kommende klimaplan for landbruget skal de danske landmænd også mindske deres kvælstofudledning med 15000 tons årligt. Men det skal ikke ske gennem nye miljøkrav, som regeringen delvist lægger op til, lyder det fra Landbrug & Fødevarer. Foto: Scanpix.
Sopm led i en kommende klimaplan for landbruget skal de danske landmænd også mindske deres kvælstofudledning med 15000 tons årligt. Men det skal ikke ske gennem nye miljøkrav, som regeringen delvist lægger op til, lyder det fra Landbrug & Fødevarer. Foto: Scanpix.
Foto: Ida Tophøj Buur/Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: L&F om klimakrav: Udtag flere lavbundsjorde - drop nye miljøkrav

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

L&F om klimakrav: Udtag flere lavbundsjorde - drop nye miljøkrav
Sjælland - 07. maj 2021 kl. 14:25
Af Tomas Revsbech

Mange landmænd er klar til at udtage lavbundsjorde, oprette minivådområder og rejse skove til gavn for både miljøet og klimaet.

Derfor bør regeringen droppe nye miljøkrav til landmændene såsom efterafgrøder i sit klimaudspil til landbruget. I stedet bør der satses massivt på frivillige miljøtiltag og nye teknologier, for at mindske landbrugets klimaaftryk og miljøaftryk til vandmiljøet.

Sådan lyder det fra Landbrug & Fødevarer, efter at interesseorganisationen har gransket regeringens udspil nærmere.

- Regeringen lægger op til, at landmændene skal reducere deres kvælstofudledning med 1500 tons årligt gennem kollektive virkemidler. Det vil landmændene gerne være med til. Der har været stor interesse for vådområder og skovrejsning de senere år, og vi hører også, der er stor interesse for at udtage lavbundsjorde, som er centrale for både klimamålene og miljømålene. Og vi ser faktisk gerne, at der kommer endnu mere af det i en kommende landbrugsaftale, siger Anders Panum Jensen, miljødirektør i Landbrug & Fødevarer.

De 1500 tons er dog kun en brøkdel i forhold til, at landmændene skal reducere deres kvælstofudledning med 6500 tons alt i alt gennem skrappere miljøkrav. Først og fremmest såkaldte efterafgrøder, som landmændene skal så straks efter høst i august for at holde på overskydende kvælstof, som det høstede korn ikke nåede at opsamle.

- Efterafgrøderne betyder, at landmændene ikke kan nå at så vinterafgrøder om efteråret, men i stedet må vente til foråret. For mange landmænd er der bare et større udbytte af det korn, de sår om efteråret. Tvinges de til at så korn om foråret, så er de nødt til at importere mere foder-korn, og det koster altså på bundlinjen, siger Anders Panum Jensen.

Regler indrettet efter solskinsvejr

Et andet problem ved efterafgrøderne er, at hvis ikke de sås inden for en bestemt dato, får landmændene ikke lov til at gøde deres afgrøder nær så meget næste forår.

  • Landbruget kvælstofudledning skal reduceres med 15.000 tons årligt som led i regeringens klimaudspil for landbruget, heraf:
  • 6500 tons skal findes med »målrettet regulering«.
  • 3900 tons med »kollektive indsatser«
  • 4600 tons skal ifølge regeringen »genbesøges« i 2023 eller 2024.

- Hele reguleringen er baseret på, at vi har godt sommervejr, og at man når at høste sit korn i tide, så man kan nå at så efterafgrøder inden 20. august, der er skæringsdatoen. Er det dårligt vejr, så når landmanden det ikke i tide, og så har vi balladen, siger han.

Landbrug & Fødevarer ser derimod positivt på regeringens ønske om at en stor del af klimamålene skal nås gennem nye teknologier.

Heriblandt gennem biogas-anlæg, ændring af dyrenes foder, så køerne bøvser mindre, ligesom landbruget er i gang med at forske i opsamling af metan fra køer og svin i stalden.

Tiltag som blandt andre støttepartierne har kaldt »fugle på taget«, men som der ifølge Landbrug & Fødevarer absolut er reelle muligheder i.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?