22. oktober 2020
Havmiljøet ved de fleste danske kyster ligger under EU's standarder for god økologisk tilstand. Foto: Allan Nørregaard.
Havmiljøet ved de fleste danske kyster ligger under EU's standarder for god økologisk tilstand. Foto: Allan Nørregaard.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kysternes miljø har det ringe - se hvordan din strand har det

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kysternes miljø har det ringe - se hvordan din strand har det
Opdateret 03. juli 2020 kl. 15:42
Sjælland - 03. juli 2020 kl. 09:45
Af Tomas Revsbech

Skal du ud og bade, skulle du måske overveje at gøre det i Stege Bugt ved Møn eller tage til Rødsand ved Gedser på Falster.

Det er nemlig de to eneste af Danmarks 119 kystnære havområder, der lever op til EU's standarder for god økologisk tilstand.

De resterende kystnære områder har enten »moderat«, »ringe« eller direkte »dårlig« økologisk tilstand. Det skriver DR.dk på baggrund af tal fra Miljøstyrelsen.

Bedre end i resten af landet

Tallene viser, at vandmiljøet ud for de sjællandske kyster generelt har det lidt mindre ringe, end i resten af landet.

Den økologiske tilstand er således »moderat« i Kattegat, Storebælt, Køge Bugt og Østersøen. Det er under EU's standard, men dog bedre end i Sejerøbugten, Holbæk Fjord og den nordlige del af Roskilde Fjord, hvor den økologiske tilstand er »ringe«, mens den er decideret »dårlig« i Karrebæk Fjord.
(Tallene stammer fra Miljøstyrelsens kort, der kan findes her.)

Ifølge professor i havbiologi, Erik Kristensen fra Syddannsk Universitet, skyldes det dårlige havmiljø, at der er for mange næringsstoffer i vandet. Når der samtidig kommer meget lys, som der gør i denne tid, får det alger til at blomstre op, og det skaber iltsvind og i værste fald fiskedød.

- At der er så mange næringsstoffer i vores vand skyldes, at Danmark har så stor en landbrugsproduktion, som vi har. Deres afgrøder skal bruge gødning. Men en del af det kommer i overskud og det siver ud i vores kystvande og fører til den her algevækst, siger han til Sn.dk.

I de grønne områder lever vandmiljøet op til EU's krav om "God økologisk tilstand". I de gule, orange og røde områder er tilstanden henholdsvis "moderat", "ringe" og "dårlig" økologisk tilstand, og i alle tilfælde under EU's krav. Kort: Miljøstyrelsen.

Professor: Problemet forværret

I den seneste tid har der også været meget fokus på udledningen af kvælstof og fosfor fra kommunale rensningsanlæg. Både fra overløb ved kraftige regnskyl, men også den almindelige udledning, der opstår, fordi rensningsanlæggene ikke fanger alt.

Ifølge Miljøstyrelsen står landbruget dog for et sted mellem 60-70 procent af udledningen, mens renseanlæggene stort set står for resten. Dertil kommer der en lille del fra naturlig udvaskning.

Ifølge Erik Kristensen er problemet med kvælstof-udledningen blevet forværret af, at man for få år siden slækkede miljøkravene til landbruget, heriblandt kravet om 10 meter randzoner rundt om alle vandløb, hvor landmændene ikke måtte gøde.

- At de blev fjernet er noget rigtig skidt. Vi er nødt til at dyrke afgrøder på en anden måde, end vi gør i dag, siger Erik Kristensen, der mener, at politikerne på Christiansborg må stille nye krav til de kommunale rensningsanlæg og ikke mindst landbruget.

Miljøminister: Vi udleder for mange næringsstoffer

Ifølge miljøminister Lea Wermelin (S) er man i gang med udforme nye vandplaner, der skal sikre, at havmiljøet for en bedre økologisk tilstand. Planerne skal være klar i 2021, og her vil der ifølge ministeren både blive kigget på rensningsanlæg og landbruget.

- Vi skal i gang med at lave nye vandplaner, hvor hele målet er at få danske vandområder i god tilstand. Det vil sige, at vi skal have udledningen af næringsstoffer ned i Danmark. Vi udleder simpelthen for meget, siger hun til DR.dk.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?