14. april 2021
Kunst i det offentlige rum har ændret sig meget, og det giver beskueren mulighed for i langt højere grad selv at tolke i værket. Og så er det en demokratisering af kunsten, at den kommer ud i det offentlige rum, mener en kunstekspert. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Kunst i det offentlige rum har ændret sig meget, og det giver beskueren mulighed for i langt højere grad selv at tolke i værket. Og så er det en demokratisering af kunsten, at den kommer ud i det offentlige rum, mener en kunstekspert. Foto: Thomas Olsen
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kunsten er blevet demokratiseret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kunsten er blevet demokratiseret
Opdateret 07. marts 2021 kl. 16:21
Sjælland - 07. marts 2021 kl. 16:17

Kunst i det offentlige rum har i flere hundrede år været ensbetydende med statuer af store historiske personer - som regel mænd - placeret på pladser og i parker i de store byer. For eksempel statuen af kong Valdemar den Store, der blev rejst i 1937 foran Sct. Bendts Kirke i Ringsted, som kongen lod opføre.

Anden kunst - som billeder og skulpturer - var forbeholdt museer, men det ændredes lige så stille i anden halvdel af 1900-tallet, fortæller Marianne Torp, der er førsteinspektør og seniorforsker i Den Kongelige Maleri- og Skulptursamling ved Statens Museum for Kunst i København.

- I Danmark er der historisk blevet gjort en stor indsats fra 1960'erne og frem, for at vi kan have kunst i det offentlige rum, så folk møder det i deres hverdag. Det er en måde at demokratisere kunsten på, så den ikke længere kun er for dem, der har interesse for eller råd til at gå på museum. I stedet er kunsten der, hvor folk er og færdes, og det er jo typisk i det offentlige rum for eksempel på torve eller i parker, siger hun.

Inddrager publikum

Samtidig har kunsten i det offentlige rum udviklet sig, forklarer Marianne Torp.

Hvor den oprindeligt var statuer, der forestillede noget konkret, er den i dag langt oftere blevet såkaldt ikke-figurativ, hvor man som beskuer selv aktivt skal forsøge at fortolke værket.

- Noget af det fantastiske ved den kunst, der bliver lavet i dag, er, at man som tilskuer får en stor andel i værket og ret frie rammer til at opleve det. Det kan dog også opleves som en udfordring, hvis man ser på noget og ikke rigtig ved, hvordan man skal forstå det. Så det er en balancegang, mener Marianne Torp.

Dialog med omgivelserne

Hun påpeger dog, at kunstnerne ofte meget gerne vil have, at beskuerne får noget ud af deres værker.

- Nogle gange møder jeg den opfattelse, at den kunst, der bliver lavet i dag, er lidt sekterisk og fremmedgørende og distancerer sig fra sit publikum. Men jeg har aldrig oplevet nogen kunstner, hvor det er intentionen, siger hun og fortæller, at mange kunstnere går efter, at værket ikke bare skal være sig selv, men gå i samspil med omgivelserne.

- I dag tænker mange kunstnere, at værket kan være rammen om en oplevelse, snarere end kernen i en oplevelse. Og nogle af de fineste eksempler på kunst i det offentlige rum er værker, hvor kunstneren har tænkt på, at værket skal indgå i omgivelserne på det sted, der hvor det er placeret. Så det snakker sammen med eller måske danner modspil til omgivelserne, for eksempel arkitekturen, og går ind i en dialog med det rum, det er i, siger Marianne Torp.

Kunst med lysstofrør

Et spritnyt eksempel på kunst i det offentlige rum kan findes i Helsingør.

Her stod uddannelsesinstitutionen CATCH, Center for Art, Design and Technology, sammen med lyskunstner Jakob Kvist og organisationen Gang i Nordvest bag et projekt, hvor 90 lysstofrør blev uddelt til beboere i Helsingørs nordvestkvarter.

Rørene skulle stilles frem i vinduerne i boligerne og fungere både som lys i mørket og som en demonstration mod corona, fortalte Jakob Kvist i februar.

- Kunstværket skal også ses som en lysprotest mod coronavirussen. Altså ikke restriktionerne, men virussen selv. Vi vil sende et signal om, at vi har det godt, også selvom vi er inde bag duggede ruder i vintermørke, fortalte han.

Projektet skulle have haft et noget anderledes setup, men netop corona tvang arrangørerne til at ændre det.

- Vi skulle egentlig lave lysinstallation til det kommende kulturhus i Nordvest, som vi ville lave i en workshop med beboerne. Det satte corona dog en stopper for. Derfor lavede vi en konstruktion, hvor beboerne henter lysstofrørene, selv vælger farve og sætter dem i deres vinduer. Efterfølgwende samler vi lysstofrørene til en skulptur, der skal stå i det nye kulturhus, fortalte Stine Polke-Pedersen, projektleder hos Gang i Nordvest i samme artikel.

Lysstofrørene lyste op i Helsingørs nordvestkvarter frem til 28. februar.

I de kommende uger byder vi her på sn.dk på forslag til at komme ud at kigge på kunst og kultur i byerne rundt om på Sjælland.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?