18. april 2021
Vig Festival har udviklet sig til at være en de mest familievenlige festivaler. Her er det børn og voksne til Kim Larsen-koncerten i 2017. Men selvom den hyggelige festival i Nordvestsjælland hviler på frivilligt engagement og ikke har profit som det eneste formål, må man også her følge tendensen mod en mere forbrugerorienteret oplevelse.
gallery icon

Se billedserie

Vig Festival har udviklet sig til at være en de mest familievenlige festivaler. Her er det børn og voksne til Kim Larsen-koncerten i 2017. Men selvom den hyggelige festival i Nordvestsjælland hviler på frivilligt engagement og ikke har profit som det eneste formål, må man også her følge tendensen mod en mere forbrugerorienteret oplevelse.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kulturelle fyrtårne og benhård forretning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kulturelle fyrtårne og benhård forretning
Sjælland - 14. januar 2021 kl. 06:00
Af Lars Jørgensen

Væksten i antallet af festivaler og deres størrelse har gjort dem til en stor økonomisk spiller i det globale kulturliv. Samtidig har mange af dem udviklet sig til vigtige kulturinstitutioner, som folk vender tilbage til år efter år, konkluderer RUC-lektor i sin doktorafhandling om emnet.

arrow Læs også: Flere navne på plakaten: Musik i Lejet hyrer danske legender

Vig Festival, Northside, Roskilde Festival, Copenhell, Heartland Festival, Tinderbox, Ringsted Festival... Det danske festivallandskab før og efter pandemien bugner af tilbud, og opbakningen er enorm.

Det skyldes flere ting, fortæller Fabian Holt, der er lektor på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på RUC. Han forsvarede i oktober sin doktorafhandling, som tager udgangspunkt i udviklingen inden for livemusikken de seneste 20 år.

- For cirka 20 år siden var pladeselskaberne i krise på grund af svigtende salg af cd'er og lp'er. Det bidrog til en allerede voksende koncert- og festivalbranche. Afhandlingen ser på den vækst og, hvordan den har udfoldet sig, forklarer han.

Store spillere på banen

En af de største forandringer i festivallandskabet er, at der er kommet flere store udenlandske aktører på markedet, og at de har gjort festivalerne mere forbrugerorienterede og præsenteret flere internationale stjerner. Herhjemme er for eksempel både Heartland Festival og Copenhell ejet af Live Nation, som på verdensplan producerer mere end 25.000 årlige koncerter. Tinderbox og Northside er ejet af Superstruct Entertainment, som ligeledes ejer en række store festivaler i Europa.

- Der er kommet flere penge i festivalbranchen, men konkurrencen er også blevet større. Samtidig er nogle af de ressourcer, som festivalerne har brug for, blevet dyrere. Især de artister, der skal på programmet for at tiltrække det store publikum, siger Fabian Holt.

Interesse for musik og fællesskab er selvfølgelig stadig en stor del af festivalkulturen, selv om forbrug og økonomisk vækst spiller en langt større rolle i dag. For eksempel har både Roskilde Festival og Vig Festival et stort frivilligt engagement fra nogle af de mange foreninger i lokalområdet. Men i forhold til "varen", man udbyder til gæsterne, er tilgangen ikke så forskellig fra den rent kommercielle festival til de mere græsrodsstyrede af slagsen.

- Generelt er festivalerne blevet mere bevidste om de sidste nye tendenser i det store udland inden for musik og forbrugeradfærd. Festivalerne er blevet bedre til at aflæse forbrugerbehov og udvikle mere sofistikerede tilbud. De er blevet til en ny form for kommerciel kulturinstitution, påpeger Fabian Holt.

Det mærker man også hos Vig Festival. Her kom loyaliteten fra de faste festivalgæster fint til udtryk, da 2020-udgaven blev aflyst på grund af corona. De, der havde købt kunne vælge at få pengene refunderet eller beholde billetten til 2021. 95 procent af køberne valgt sidstnævnte, mens det for Roskilde Festivals vedkommende gjaldt for 85 procent af billetkøberne. Festivalerne har altså formået at opbygge en række kulturelle institutioner, hvor det for gæsterne ikke kun handler om hvilke bands, der står på plakaten, men i lige så høj grad om traditioner og samvær med venner og familie.

- Vores forretning står på to ben. Vi vil selvfølgelig gerne give vores gæster den bedst mulige oplevelse, så de kommer igen. Samtidig skal vi forsøge at generere nogle penge til almennyttige formål og de mange foreninger, der lægger frivillig arbejdskraft i festivalen. Gør vi ikke det, så får de jo ikke noget ud af at være her, og så ender vi med at miste vores fundament, siger Lars Gjerlufsen, der er forstander på Den Rytmiske Højskole i Vig og formand for Vig Festival.

Velstand giver flere gæster

En anden del af forklaringen på den stadigt voksende festivalbranche er den enkeltes privatøkonomi og jobsituation.

- Flere mennesker har fået mere frihed og velstand over en årrække. Det betyder, at flere gerne vil bruge penge inden for oplevelsesøkonomien - blandt andet på festivaler og koncerter, siger Fabian Holt.

Den generelt øgede velstand gør også, at der gennem de senere år er kommet flere krav og forventninger fra festivalgæsterne - som til gengæld også gerne betaler ekstra for det.

- Der er efterhånden mange forskellige grupper af folk, der tager på festival. Der er de seneste år kommet en ny gruppe af festivalgæster, som godt vil betale lidt mere for at få noget luksus med i pakken. Det kan være overnatning i luksus-tipi eller ekstra god mad og drikke, siger Lars Gjerlufsen og fortsætter:

- Vi har dog stadig efterskole-lejrene, som hører til i den mere simple ende i forhold til faciliteter, men vi forsøger også at tilgodese familierne og imødekomme de gæster, som gerne vil have luksus og ekstra gode faciliteter. Vi prøver hele tiden på at produktudvikle og lægge til, så folk har lyst til at komme igen år efter år, siger han.

Udviklingen fortsætter

Festivalpublikummet har gennem de seneste år været en stadigt voksende størrelse. Sådan var det i hvert fald indtil coronaen kom. Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse viser, at 830.000 danskere var på festival i 2018. Året efter var tallet steget til 920.000. Spørgsmålet er, om tendensen fortsætter.

- Mange lokalt ejede festivaler kæmper med økonomien efter aflysninger i 2020, og der er tegn på, at de største internationale virksomheder vil komme til at stå endnu stærkere på den anden side af pandemien. Hvis der ikke kan holdes festival i 2021, så er der risiko for, at flere lokalt ejede festivaler vil gå konkurs, men jeg håber, at der i så fald kan laves redningsplaner i samarbejde med lokalsamfund og kommuner. Hvis der kan laves festivaler igen til sommer, så vil branchen til gengæld komme op i højt gear igen inden for få år, siger Fabian Holt.

Hos Vig Festival er vækst i besøgstal, selvom det måske godt kunne lade sig gøre, ikke noget mål i sig selv.

- Vi har ikke nogen ambitioner om at skulle være større. For os handler det mest om at fastholde det antal gæster, vi har nu. Vi behøver ikke at blive større lige med det samme, siger Lars Gjerlufsen.

arrow Lettelse hos festival: Nu tør vi indgå aftaler
22. marts 2021 kl. 21:09 Opdateret: kl. 16:17
arrow Musik i Lejet: Giv os et svar
12. marts 2021 kl. 14:14 Opdateret: kl. 14:14
arrow Sommerens festivaler afhænger af dette
14. januar 2021 kl. 06:00 Opdateret: kl. 10:33
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?