25. september 2021
De forbrugerejede brugsforeninger og andelsejede fødevare-selskaber udgør en stolt dansk tradition for demokratiske virksomheder. Men i de senere år har det knebet, og derfor skal en ekspert-gruppe nu kulegrave området.
De forbrugerejede brugsforeninger og andelsejede fødevare-selskaber udgør en stolt dansk tradition for demokratiske virksomheder. Men i de senere år har det knebet, og derfor skal en ekspert-gruppe nu kulegrave området.
Foto: Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kulegravning skal give andelsbevægelse et comeback

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kulegravning skal give andelsbevægelse et comeback
Sjælland - 21. december 2020 kl. 11:40
Af Tomas Revsbech

Selv om Danmark praler af at være andelsbevægelsens fædreland, er vilkårene for at starte og drive demokratiske virksomheder i Danmark for ringe.

Det mener et stort flertal af partierne i både rød og blå blok, som derfor vil have undersøgt, hvilke barrierer, der står i vejen for, at flere andelsselskaber, forbruger- og medarbejderejede virksomheder kan skyde op.

For nylig barslede Venstres Haarder, De Konservative og Dansk Folkeparti med et beslutningsforslag i Folketinget, hvori de ville have nedsat et ekspertudvalg, der skulle kulegrave området.

Og nu har partierne i rød blok så afsat penge til en ekspert-undersøgelse af området på finansloven.

Haarder: Vi er sakket bagud

Det glæder Bertel Haarder:
- Selv om vi er andelsbevægelsens hjemland, kan vi konstatere, at vi er sakket bagud i forhold til andre lande, hvor demokratiske virksomheder i de senere år har været i vækst. Herhjemme har Dagrofa med succes etableret butikker, der er ejet af de lokale. Det er en model, der kan bruges i andre sammenhænge , især i landdistrikterne. Her er der brug for andelsbevægelsen mere end nogensinde før, siger Venstre-veteranen til SN.dk

Ifølge både rød og blå blok halter det med lovgivningen, der sikrer de rigtige rammer for demokratiske virksomheder. Det er også for svært for andelsejede og medarbejderejede virksomheder at få adgang til kapital.

Og så har der været for lidt fokus på demokratiske virksomheder i blandt andet erhvervsfremme-systemet, der skal hjælpe og rådgive blandt andet opstarts-virksomheder.

Selv om hverken Venstre, Konservative eller Dansk Folkeparti er med bag næste års fianslov er de tre partiers fælles ønske om en kulegravning af vilkårene for demokratiske virksomheder alligevel kommet med. Det glæder Venstre-veteranen. Foto: Thomas Olsen.

Hos Enhedslisten, der er blandt de støttepartier, der længe har talt højt om at få fremmet demokratiske virksomheder, glæder erhvervsordfører Victoria Velasquez sig over den brede opbakning til en ekspert-undersøgelse:

Enhedslisten: Kan modvirke ulighed

- Demokratisk ejerskab i erhvervslivet er et enormt vigtigt redskab til at modvirke stigende økonomisk ulighed. Det er med til at sikre gode arbejdsvilkår og samtidig øge borgernes demokratiske indflydelse på samfundet, siger hun.

Hun mener blandt andet, at reglerne for generationsskifter, son typisk er et anliggende i familieejede virksomheder, skal ses efter i sømmene:

- Hvis vi virkelig vil se flere demokratiske virksomheder, skal vi også have set på, hvordan vi kan lette generationsskifter, når en virksomhed skal skifte hænder, eksempelvis via forkøbsret til medarbejderne, delvist skattefri avancer ved salg til medarbejdere eller forbrugere, siger erhvervsordføreren.

Enhedslistens erhvervsordfører Victoria Velasquez ser frem til, at ekspertgruppen kommer med nogle brugbare anbefalinger, der kan fremme blandt andre medarbejderejede virksomheder. Pressefoto: enhedslisten.

  • Regeringen, SF, R, Enhedslisten og Alternativet har afsat 6 mio. kr. på finansloven til en ekspert-arbejdsgruppe, der skal granske vilkårene for demokratiske virksomheder i Danmark.
  • Arbejdet skal være afsluttet i midten af 2022.
  • I forhandlingerne om det såkaldte forståelsespapir efter valget i 2019 og i finanslovsforhandlingerne for 2020 var de demokratiske virksomheder også oppe og vende.
  • Siden har blandt andre flere fagforbund samt DSU taget dagsordenen til sig.
  • I november barslede V, K og DF med et beslutningsforslag om at nedsætte en ekspertgruppe.

Kilder: Finans.dk, Altinget og egen research
Tænketank jubler: Første initiativ i 30 år

Udsigten til bedre vilkår for andelsvirksomheder, forbruger- og medarbejderejede virksomheder glæder Andreas Pindstrup, administrerende direktør i Tænketanken Demokratiske Virksomheder.

- Der har ikke været lovgivet eller taget initiativer i 30 år, der støtter op eller tager udgangspunkt i virksomheder, der er ejet af forbrugere, medarbejdere eller producenter. Så det er et nybrud, at man nu vil genoplive andelsbevægelsen, siger han.

Mens andelsbevægelsen og forbrugerejede virksomheder historisk har haft en stærk tradition i Danmark, har det set anderledes ud med det tredje ben i demokratiske virksomheder, nemlig de medarbejderejede virksomheder. De har i de senere år fået et gennembrud i både Storbritannien og i USA. I Storbritannien har De Konservative ændret på skattereglerne til fordel for demokratiske virksomheder, fortæller Andreas Pinstrup:

- Det skyldes blandt andet, at forskningen har vist, at demokratiske virksomheder har en højere produktivitet og klarer sig bedre i økonomiske krisetider, end andre typer af virksomheder. Samtidig recirkulerer de demokratiske virksomheder pengene, de tjener, bedre i deres lokalområder, end andre typer af virksomheder gør. Men al den viden er indtil nu gået lidt forbi vores næser i Danmark, siger han.

Ikke en dansk opfindelse

En pudsig detalje ved andelsbevægelsen er, at den faktisk ikke er en dansk opfindelse.

Den moderne andelsbevægelse blev grundlagt i engelske Rochdale i 1840'erne, mens den danske andelsbevægelse blev født i 1860'erne.

- Til gengæld kan man kalde Danmark for andelsbevægelsens supermagt, mener Andreas Pinstrup.

Stemmer du til kommunalvalget i år?