18. november 2019
Region Sjælland er den eneste region med TOP - en hotline, der hjælper unge med mulig psykose til hurtig adgang til en indledende samtale med en psykiatrisk sygeplejerske. Det kan fx foregå i hjemmet, i distriktspsykiatrien eller hos den praktiserende læge.
Region Sjælland er den eneste region med TOP - en hotline, der hjælper unge med mulig psykose til hurtig adgang til en indledende samtale med en psykiatrisk sygeplejerske. Det kan fx foregå i hjemmet, i distriktspsykiatrien eller hos den praktiserende læge.
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kritik: Region sparer på psykiatrisk forebyggelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kritik: Region sparer på psykiatrisk forebyggelse
Sjælland - 17. oktober 2019 kl. 08:43
Af Tine Fasmer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvorfor støtter politikerne ikke det, der virker?

arrow Læs også: Politikere kræver redegørelse om psykiatri-besparelser

Sådan spørger Ulrik Haahr, pensioneret overlæge i psykiatri, Julie Nordgaard, overlæge i psykiatri, Lene Halling Hastrup, sundhedsøkonom og seniorforsker, Erik Simonsen, professor i psykiatri og forskningschef.

I et debatindlæg i tidsskriftet Dagens Medicin kritiserer de fire forskere Region Sjælland for at udhule to væsentlige behandlingstilbud til unge, der får en psykose.

Det drejer sig dels om TOP (tidlig opsporing af psykose), som er et tilbud med en hotline og specialuddannede sygeplejersker, der kun findes i Region Sjælland.

TOP-teamet tager den første samtale med den psykoseramte, og tilbuddet betyder, at unge med psykose i Region Sjælland i gennemsnit er et år yngre, når de kommer i behandling.

- Det kan mindske sygdomsgraden, forkorte forløbet og mindske komplikationer som stop i uddannelse, arbejdsophør eller misbrug, udtalte forskningschef Erik Simonsen for knap et år siden i nærværende avis.

Fakta
  • Ved en psykose kan du have vrangforestillinger - en urigtig eller urimelig opfattelse af virkeligheden, og du kan have sansebedrag - se, høre, lugte eller smage noget, der ikke er der.
  • Akut og forbigående psykose udvikles over dage til nogle uger. Det går ved behandling typisk over i løbet af nogle dage eller uger.
  • Akut psykose kan være starten på for eksempel bipolar lidelse eller skizofreni.
  • Hotlinen TOP - tidlig opsporing af psykose - tager telefon 47327900 hverdage 8.30-15.30.

Han og de tre andre fortæller også, at regionens pressede økonomi er gået ud over OPUS-indsatsen. Det er et toårigt intensivt, tværfagligt behandlingsforløb for brugere med psykose. »Regelmæssige besparelser har betydet, at OPUS-behandlerne nu skal have ansvaret for langt flere patienter, end det oprindeligt var målet«, skriver de fire.

De oplyser, at en dansk undersøgelse har vist, at OPUS-behandlingen - som bruges i alle fem regioner - er tjent ind over fem år, fordi de unge får færre indlæggelser på psykiatrisk afdeling og færre eller kortere ophold på socialpsykiatriske bosteder.

Længere venteliste

Samtidig fortæller Haahr, Nordgaard, Halling Hastrup og Simonsen, at ventelisten er vokset, det er blevet sværere at nå at komme på hjemmebesøg, hvilket gør det sværere at fastholde behandlingen, og kun 60 procent af de pårørende til de unge med psykose får det familietilbud, der er intentionen i OPUS. Desuden melder de om øgede problemer med at tiltrække psykiatere.

I det økonomiske perspektiv er besparelser på tidlig indsats for unge med psykose, der ofte udvikler skizofreni, en skidt investering:

»Op mod 75 procent af omkostningerne ved skizofreni kan tilskrives tabt arbejdsfortjeneste, fordi en stor del af brugerne enten aldrig opnår tilknytning til arbejdsmarkedet eller på sigt ender på overførselsindkomst. En tidlig, intensiv behandlingsindsats...medvirker til, at en større andel kan blive selvforsørgende.«