28. september 2021
Illustration: Mikael Nielsen
gallery icon

Se billedserie

Illustration: Mikael Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: København presser de sjællandske dialekter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

København presser de sjællandske dialekter
Sjælland - 22. juli 2021 kl. 06:31
Af Anders Spanggaard

Dialekter og bandeord, børnesnak og gammeldansk, ghettodansk og gadeslang. På sommansiger.nu samler bliver Danmarks talesprog indsamlet og gemt for eftertiden. Enhver kan nu dele sit sprog og være med til at vise modersmålets mangfoldighed. En podcastserie er desuden klar til at underholde og udfordre lytterne med personlige sprogfortællinger fra kendte og ukendte danskere. Projektet er støttet med fire millioner kroner af Nordea-fonden.

arrow Læs også: Multietnolekt er en ny dialekt

Sprogforsker Michael Ejstrup står i spidsen for projektet »som man siger«. Han mener, at de danske dialekter har det nogenlunde fornuftigt. Men vi har en tendens til at mene, at dialekterne har det skidt, fordi de ikke lyder, som de gjorde for 100 år siden.

- Dialekterne har selvfølgelig flyttet sig i tidens løb. Men det er jo stadig dialekt. For eksempel har vi nu en »vask-op-maskine« i nogle af de jyske dialekter, forklarer Michael Ejstrup.

Ifølge sprogforskeren kan man forvisse sig om, at dialekterne lever ved at stille sig op i kassekøen og lytte til sproget i et supermarked i Nykøbing Mors og gøre det samme i Herning. Så vil det meget tydeligt åbenbare sig, at sproget de to steder er meget forskelligt.

Sværere på Sjælland

Sprogforsker Michael Ejstrup fortæller, at Sjælland er det sted i Danmark, hvor det er vanskeligst at høre forskelle i sproget. »Synderen« er København.

- Sproget på Sjælland er blevet meget ensrettet på grund af nærheden til København. Mange på Sjælland arbejder jo inde i byen, og det påvirker sproget meget, forklarer Michel Ejstrup.

Han tilføjer, at det også spiller ind, at folk i København er af den mening, at deres sprog er det rigtige. Og den holdning bakkes op af medierne. Det er fuldstændig utænkeligt at forestille sig en studievært fra Skjern, der får lov at læse nyhederne op med sin hjemegns dialekt. Næ, næ - det skal være på bogstavdansk - og helst med københavnsk accent.

Modersmålets mangfoldighed

Projektet »som man siger« indsamler danskernes talesprog og har allerede fået mange stemmer tilsendt fra mennesker fra hele landet. Projektet sætter fokus på vores modersmåls mangfoldighed ved at indsamle optagelser af almindelige danskere, som de taler til daglig, og samle det i et online talesprogsbibliotek. Meningen er at indsamle talesproget til gavn for eftertiden:

- Talesproget er jo en del af vores kulturarv. Vi skal have det til eftertiden, så man om mange år kan lytte og sige: »Hold da fast, talte de virkelig sådan dengang?« Lidt ligesom, når vi i dag ser Sonja fra Saxogade og Otto Leisner. Sproget flytter på sig hele tiden, siger Michael Ejstrup.

Projektet, mener Michael Ejstrup, kan, udover at formidle danskernes dialekter og talesprog, ruske godt og grundigt op i danskernes fordomme ved at give et indblik i sproget, som det lyder andre steder i landet.

Projektet strækker sig indtil 2022, og tager et snapshot af nutidens stemmer på tværs af alder, geografi og sociale skel og portrætterer talesproget i begyndelsen af det nye årti.

Men hvorfor er det overhovedet vigtigt?

- Talesproget er ikke bare en udveksling af budskaber. Vores talte sprog er ligesom et fingeraftryk en markør for, hvem vi er. Som individer, som mindre grupper og som hele samfund. Vi tilkendegiver, hvor vi hører til. Hvis vi begynder at lytte til sproget, vil vi forstå os selv og hinanden meget bedre, siger Michael Elstrup.

Sproget sidder mellem ørerne

Han tilføjer, at talesproget alt for længe har ligget under for, at skriftsproget er blevet betragtet som det fine og rigtigste sprog. Bogstaverne er bare ikke sproget - det sidder mellem ørerne på dig. Bogstaverne er kun med til at bevare alt det, vi gerne vil udtrykke på og i særdeleshed mellem linjerne.

- Mange mennesker er på den bekostning blevet holdt ude, og nu er det på tide at vise, at deres sprog er lige så værdifuldt for vores sproglige fællesskab, lyder det fra Michael Ejstrup.

Stemmer du til kommunalvalget i år?