29. september 2021
Forfatter og journalist Lars Olsen kigger ud af vinduet fra lejligheden i Holbæk. Her er der udsigt over fjorden - og en god blanding af de forskellige samfundsklasser.
gallery icon

Se billedserie

Forfatter og journalist Lars Olsen kigger ud af vinduet fra lejligheden i Holbæk. Her er der udsigt over fjorden - og en god blanding af de forskellige samfundsklasser.
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klik ind på kort: Se hvor de rigeste og fattigste bor - og hvor der er plads til alle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Klik ind på kort: Se hvor de rigeste og fattigste bor - og hvor der er plads til alle

Mens stigende ulighed får eliten til at klumpe sig sammen i hovedstadsområdet og sender de lavere samfundsklasser vestpå, er flere af de sjællandske byer gode til at huse borgere fra forskellige samfundslag.

Sjælland - 04. september 2021 kl. 07:00
Af Lars Jørgensen

Uligheden i Danmark er støt stigende. De rigeste fem procent af de erhvervsaktive danskere tjente i 2019 mere end det dobbelte af den gennemsnitlige indkomst på arbejdsmarkedet - altså 800.000 eller mere om året - og på mange parametre bliver skellet mellem samfundets øvre og nedre lag større og større.

arrow Læs også: Debat: Vi har brug for blandede boligområder

Et af de felter, man kan se en tydelig opdeling på, er i forhold til bosætning. På Sjælland klumper eliten sig sammen i hovedstadsområdet og nord for København, mens de lavere samfundsklasser tvinges vestpå i takt med boligprisernes fortsatte himmelflugt i det storkøbenhavnske. Det skaber en markant geografisk opdeling mellem elite og arbejderklasse, fortæller Lars Olsen, der er medforfatter til bogen »Rige Børn Leger Bedst«. Her kan man blandt andet læse, at arbejderklassen i 1987 udgjorde 56 procent af befolkningen i København, mens den i 2019 blot udgjorde 21 procent af hovedstaden. Arbejderne er simpelthen flyttet ud af storbyen sammen med produktionsvirksomhederne.

- Storbyerne er blevet domæner for den bedrestillede del af befolkningen. Der er nogle få øer af indvandrere og danskere, der er uden for arbejdsmarkedet, men rigtig mange bykvarterer i dag er blevet dyre og mondæne. Det gør, at de er drevet af overklassen, den højere middelklasse eller universitetsstuderende i forældrekøbte lejligheder. Omvendt kan vi se, at arbejderklassen - faglærte og ufaglærte i almindelige job - flytter ud af København til for eksempel Vest- og Sydsjælland og ud af Aarhus-området til Djursland og Nord-, Vest- og Sønderjylland, siger forfatteren.

Undtagelser på Sjælland

Mens mange af landets byer er blevet enklaver for én bestemt samfundsklasse, er der også undtagelser, viser tallene, der blev indsamlet til bogen. Blandt andet skiller flere af de sjællandske byer sig positivt ud.

- Kigger man på Sjælland, er der to ting, der springer i øjnene. Den ene er, at Vestegnen er rimeligt blandet. Villaerne på Vestegnen er godt nok blevet dyrere og kræver i dag store indkomster at flytte ind i. Men der er så meget alment boligbyggeri, at det vejer hinanden op. Du har også nogle gamle landsbyer og parcelhus- og villaområder som Herstedøster, Herstedvester, Vallensbæk Landsby, Ishøj Landsby. De er bedrestillede, men ligger tæt på almene boligområder, siger Lars Olsen og fortsætter:

- Den anden ting er, at i byer som Roskilde, Helsingør, Sorø, Holbæk, Køge og Frederikssund er klasserne godt blandet. Holbæks gamle borgerskab boede i de fine villaer langs fjorden og arbejderklassen boede i alment boligbyggeri i midten af byen og byggede kolonihaver i byens udkant - og så var der en middelklasse, der boede i mindre parcelhuse eller lidt dyrere lejligheder. Det var en slags mini-kosmos med blandede boliger - og det er egentlig fortsat. Siden er byen vokset og kolonihaverne ligger nu nærmest midt i byen smiler Lars Olsen, som selv bor i Holbæk.

Lokal forankring

Det er selvsagt en broget skare af mennesker, der udgør den gode blanding af høje og lave samfundsklasser i de sjællandske byer, hvor »interaktionen« fungerer. Mange er selvfølgelig mere eller mindre tvunget til at bosætte sig et stykke fra hovedstaden på grund af boligpriser, andre - måske børnefamilier - har økonomien til at bo i København, men flytter ud på Sjælland for at få flere kvadratmeter for pengene. Og så er der i enhver provinsby en stor gruppe mennesker, som er født, opvokset og bliver gammel i selvsamme by - uanset om de så måtte være sosu-assistent, skolelærer eller virksomhedsejer.

Bogen »Rige Børn Leger Bedst« har fem forfattere:
  • Lars Olsen, journalist og cand.phil. i samfundsfag.
  • Sune Caspersen, cand.polit. og analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
  • Jørgen Goul Andersen, professor ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet.
  • Lars Andersen, cand.polit. og direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
  • Niels Ploug, økonom og direktør i Danmarks Statistik.

- Det, at man føler, man har en social forpligtelse over for det område, man bor i, er vigtig. Overklassen i Danmark - det vil sige folk med indkomster over 1,2 millioner kroner årligt - er meget forskellig. I hovedstaden er det store flertal akademikere, mens mange af dem, der bor ude omkring på Sjælland, ofte er nogle, der har startet deres egen virksomhed, og har en faglig uddannelse. De har måske giftet sig med deres ungdomskæreste, som også har en faglig uddannelse og deres børn går i den lokale folkeskole. De er meget mere integreret i lokalsamfundet end hovedstadseliten er, påpeger Lars Olsen, og nævner i samme ombæring en anden faktor, som - ud over bosætning - er altafgørende for, at klasseblandingen skal lykkes.

- Skolen er et enormt vigtigt mødested. Almenskoleloven i 1903 - som var en af de første store love, som Venstre og Socialdemokratiet lavede kort efter demokratiets indførelse - gjorde, at folkeskolen blev oprettet. Idéen var at oprette en skole, hvor man får et fælles dannelsesgrundlag på tværs af klasseskel. Så når dét begynder at skride fordi, vi bor og går i skole hver for sig, er det noget helt fundamentalt i det danske samfund, der begynder at skride, siger han, og peger på, at man skal lave blandede kvarterer for både, andel-, ejer og almene lejeboliger, reguleret fra kommunalt og statsligt hold, kan styre en stor del af den sociale interaktion på tværs af indkomster og uddannelsesmæssig baggrund.

- Boligpolitik har stor betydning for den sociale demografi; hvem er det, der mødes med hinanden i skolen, på fodboldholdet, i mødregruppen og til vejfesten? Hele det lokale forenings- og fritidsliv er meget bestemt af, hvem der bor i området, påpeger han.

Forfatter og journalist Lars Olsen i hjemmet i Holbæk. Foto: Thomas Olsen

Større utryghed

Lars Olsen henviser til, at flere i arbejderklassen gennem de senere år er blevet stadig mere utrygge i forhold til for eksempel job, sygdom og økonomi.

- Den utryghed, som er i arbejderklassen og i grupper på kanten af arbejdsmarkedet, findes selvfølgelig i ghettoområderne i hovedstaden, men optræder i langt højere grad ude i landet. Det betyder jo også, at virkeligheden mange steder på Sjælland opleves markant anderledes, end den gør de fleste steder i hovedstadsområdet, hvor man tænker "Her går det jo fint". Dér stiger indkomsterne og alle får en god uddannelse. Men det er altså en anden virkelig, når du kommer ud til Svinninge eller andre steder i landet, fastslår Lars Olsen.

Han nævner blandt andet diskussionen om Arne-pensionen som et eksempel på, hvor langt elitens virkelighedsopfattelse er fra arbejderklassens.

- Det var helt absurd. I det ene tv-program efter det andet sad der en studievært og spurgte, om der overhovedet er en arbejderklasse, og der sad nogle debattører og talte om, at det er "retro" at tale om. Men det skyldes jo, at arbejderklassen ikke bor i København, men i et parcelhus på Syd- eller Vestsjælland eller et andet sted langt uden for København, siger han.

Sogne med koncentration af arbejderfamilier (2019). Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre

Selvom tallene i bogen ikke er opløftende set fra et ligheds-synspunkt, øjner Lars Olsen lys i horisonten: »Arne-pensionen« blev indført, en stor infrastrukturplan, der tilgodeser provinsen, er blevet præsenteret. Og et tiltag, der styrker de almene boliger, skulle være på vej. Blot for at nævne et par elementer, der tilgodeser arbejderklassen

- Jeg synes stadig ikke, at der bliver gjort nok. Men skal jeg tage de positive briller på, håber jeg, at det her er starten på 10 år, hvor der kommer til at ske en hel masse på det her område, siger Lars Olsen.

Stemmer du til kommunalvalget i år?