28. marts 2020
Danske Bank forventer at have en opdatering klar på situationen i april. (Arkivfoto).
Danske Bank forventer at have en opdatering klar på situationen i april. (Arkivfoto).
Foto: Louis Beck Petersen/Nikolaj Skydsgaard/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klar til at hjælpe corona-ramte boligejere: Hvad tilbyder din bank?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klar til at hjælpe corona-ramte boligejere: Hvad tilbyder din bank?
Opdateret 23. marts 2020 kl. 12:04
Sjælland - 23. marts 2020 kl. 11:40
Af Tomas Revsbech
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hjemsendt på ubestemt tid - måske endda uden løn. Hvad hvis det ender med en regulær fyring?

arrow Læs også: Bankboss: Er i dialog med rigtig mange virksomheder

Coronakrisen skaber i disse dage bekymring for fremtiden hos mange almindelige lønmodtagere og boligejere. Men selv om bankerne har låst dørene for ekspedition og kundemøder for at mindske smittespredning, er de på ingen måde lukket ned.

Tværtimod melder stort set alle banker sig klar med en ekstra håndsrækning og redningskrans til boligejerne.

Torben Stevold, privatkundechef for Danske Bank i Region Sjælland, åbner op for at tilbyde kunder udskydelse på boliglånet i op til seks måneder:

- Derudover har vi en række andre tiltag, som vi gerne taler med vores kunder om individuelt. Mit bedste råd er, at kunderne kontakter os og får et onlinemøde, hvor vi specifikt kigger på deres økonomi og finder løsninger, der passer til dem, siger Torben Stevold, til Sn.dk

Stevold, der holr til i bankens afdeling i Roskilde, fortæller, at man i løbet af de seneste dage har fået »en del« henvendelser fra bekymrede privatkunder. Ikke kun om boliglån, men også om rejseforsikringer og investeringer.

- Ud over udskydelse af boliglån kan løsningerne også være bevilget overtræk og udnyttelse af afdragsfrihed. Det gælder også forbrugs- og billån, fortæller Torben Stevold, om end der er grænser:

- Hvad vi kan gøre for den enkelte kunde afhænger naturligvis af den enkelte kundes situation, siger han.

Også Nordea åbnede sidste uge op for at sætte boliglån på pause i op til seks måneder. (Læs Berlingskes artikel her.)

Sparekassen Sjællands administrerende direktør Lars Petterson meldte torsdag ud til Sn.dk, at banken er klar til at støtte erhvervs- og privatkunder med »hvad end, der skal til«.

Taget godt imod

Stort set samtlige andre banker har også meldt ud, at de er klar med en håndsrækning.

Arbejdernes Landsbank har eksempelvis skrevet direkte til alle deres privatkunder med tilbud om, at man er klar med ekstra støtte eller andre værktøjer, hvis der skulle opstå problemer »med at betale husleje, afdrage på sit lån eller andre økonomiske udfordringer som følge af coronakrisen«.

- Jeg kan ikke sige, hvor mange henvendelser, vi har fået, på baggrund af vores skriv. Men der er mange henvendelser og spørgsmål. Og der er blevet taget godt imod det, siger Susanne Bechsgaard, forretningsdirektør og ansvarlig for 25 filialer spredt ud over hele landet, deriblandt i Roskilde, Jyllinge, Ringsted og Slagelse.

Hun medgiver, der er en grænse for, hvor meget man kan hjælpe kunderne. For nogle kunder er hårdere ramt end andre. Men samtidig har de gode økonomiske tider, der indtil for blot få dage siden stadig var situationen i Danmark, sikret, at mange privatkunder står stærkt trods krisen.

- Det er altså en fordel lige nu. Vi har selvfølgelig et ansvar for at finde en økonomisk ansvarlig løsning, der passer til den enkelte kundes økonomiske situation, og som sikrer, at vores kunder vil kunne betale tilbage på et tidspunkt. Men vores holdning er, at vi vil strække os langt, siger hun.

En tid efter corona

Jesper Lund Wimmer, der er områdechef for Sydbank i Region Sjælland og Bornholm, påpeger også, at selv om der er krise nu, kommer der også en dag efter coronakrisen.

- Vi er der for vores erhvervs- og privatkunder på en regnvejrsdag. Det er det i den grad lige nu. Men der kommer også en dag på den anden side af coronavirusset. Netop derfor vil vi jo hjælpe vores kunder, i det omfang, det er muligt for os, siger Jesper Lund Wimmer, der sidder i Sydbanks regionale hovedsæde i Næstved.