3. juni 2020
Det er i øjeblikket ikke muligt at nyde et måltid på en gourmetrestaurant. Parterne bag #spisudehjemme vil dog gøre deres til at få restauranternes lækkerier hjem på danskernes egne spiseborde.
Det er i øjeblikket ikke muligt at nyde et måltid på en gourmetrestaurant. Parterne bag #spisudehjemme vil dog gøre deres til at få restauranternes lækkerier hjem på danskernes egne spiseborde.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kampagne vil redde de danske restauranter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kampagne vil redde de danske restauranter
Sjælland - 27. marts 2020 kl. 08:37
Af Lars Jørgensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Under hashtagget #spisudehjemme og på hjemmesiden spisudehjemme.dk vil bloggerkollektivet Gastromand.dk og Madsvin.com sammen med Royal Beer holde liv i de danske restauranter under coronakrisen. Indsatsen samler de restauranter, der tilbyder takeaway, og gør det let for danskerne at bestille mad fra de mange restauranter.

Coronakrisen har skabt store økonomiske problemer for restauranter landet over. I sidste uge blev reglerne for salg af takeaway ændret, så restauranter kan tilbyde takeaway-løsninger uden først at skulle anmelde det til Fødevarestyrelsen. Den mulighed har flere af landets restauranter gjort brug af, og det gav stifteren af Gastromand.dk, Anders Damm, idéen til kampagnen #spisudehjemme.

- Vi har nydt godt af de danske restauranter i de sidste 10 år. De har altid været hårdt spændt for og er nu endnu mere pressede. Derfor er det tid til at give tilbage, og vi laver dette initiativ for, at vi kan holde restaurationsbranchen kørende - også efter krisen, siger Anders Damm, stifter af Gastromand.dk.

Ny virkelighed for mange

Drikkevareproducenten Royal Unibrew, som står bag Royal Beer, leverer drikkevarer til mange af de danske restauranter, og derfor valgte virksomheden at gå med i samarbejdet for at sikre, at branchen kommer så godt gennem krisen som muligt.

- En lang række af vores kunder og samarbejdspartnere lider under coronakrisen. Derfor er det helt naturligt for os at hjælpe med at sprede budskabet for de mange restauranter rundt i Danmark, som heldigvis har tænkt hurtigt og omstillet sig til en ny virkelighed med takeaway-løsninger. Også i vores branche må vi stå sammen ved ikke at være sammen, siger Christian Lund-Martorell, Senior Brand Manager hos Royal Beer.

Hjemmesiden spisudehjemme.dk samler alle danske restauranter, der tilbyder takeaway. Derfor opfordrer bloggerkollektivet Gastromand.dk og Madsvin.com sammen med Royal Beer til, at man hjælper med at udvide listen på spisudehjemme.dk, hvis man kender en restaurant, der tilbyder takeaway, men som ikke fremgår af listen. Ved at tagge restauranter på sociale medier med hashtagget #spisudehjemme eller kontakte bloggerkollektivet Gastromand.dk og Madsvin.com på anders@gastromand.dk kan man hjælpe med at udvide listen.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?