20. oktober 2019
S, SF, R og EL har visioner om, at unge generationer skal vokse op uden tobak, få mulighed for gratis psykologhjælp, ligesom sundhedsvæsenet skal forbedres for alle borgere. Foto: Per Christensen
S, SF, R og EL har visioner om, at unge generationer skal vokse op uden tobak, få mulighed for gratis psykologhjælp, ligesom sundhedsvæsenet skal forbedres for alle borgere. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jubel over 10 årsplan for psykiatrien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jubel over 10 årsplan for psykiatrien
Opdateret 26. juni 2019 kl. 15:18
Sjælland - 26. juni 2019 kl. 11:29
Af Tine Fasmer og Tomas Revsbech
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den socialdemokratiske regering sætter sig i spidsen for en forståelse med Radikale, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, der har ambitioner om at tage fat på sundhedsudfordringerne på mange fronter. Det indebærer også et ønske om en 10 årsplan for psykiatrien med forpligtende mål. Det kan blandt andet betyde flere sengepladser i psykiatrien i Slagelse, Roskilde og Vordingborg.

arrow Læs også: Blixt: Hvor blev 5 mia. kr. til psykiatrien af?

Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og Radikale er enige om, at man skal mindske antallet af genindlæggelser, nedbringe ventetiden og øge psykisk syges gennemsnitslevealder.

Det skal blandt andet ske med bedre forebyggelse af psykisk sårbarhed, flere tværgående behandlingstilbud og en udvidelse af den eksisterende gratis psykologhjælp til børn og unge, så den omfatter aldersgruppen fra 6-24 år.

- Jeg har kæmpet for gratis psykologhjælp siden jeg var 18 og blev valgt til byrådet i Køge. I dag er der lange ventelister, og folk må som alternativ betale i dyre domme for at komme hurtigt til. Ingen - især ikke børn og unge - skal gå alene med angst og depression, og pengepungen må ikke være afgørende. Det er en sejr, siger Jacob Mark (SF).

Også det nyvalgte radikale folketingsmedlem fra Sjællands Storkreds, Katrine Olldag, er glad for udsigten til en psykiatriplan.

- Det siger noget om, hvor højt oppe på dagsordenen, det har været for alle fire partier. Det er godt, for psykiatrien trænger helt vildt til et løft, siger hun.

Også regionsrådsformand i Region Sjælland Heino Knudsen (S) hilser en kommende 10 årsplan velkommen:

- Det er helt enormt vigtigt, for området har været nødlidende i mange år. Det har det været, fordi det har stået på sidstepladsen over det, man har villet prioritere nationalt, de sidste mange år, når vi har skullet forhandle sundhedsaftaler, siger Heino Knudsen.

I aftalen peger de fire partier også på højere tobakspriser, som et led i den sundhedsaftale, som statsminister Mette Frederiksen (S) vil invitere de øvrige partier til at forhandle.

Oplægget lyder også på, at der skal uddannes og ansættes mere sundhedsfagligt personale, igangsættes en målrettet indsats for at sikre praktiserende læger i hele landet, og nedsættes et nyt behandlingsråd, som skal afdække uretfærdig forskelsbehandling af patientgrupper i sundhedsvæsenet og give politikerne et bedre grundlag til at træffe beslutninger.