21. april 2021
Ifølge cheføkonom Niklas Praefke er iværksættere en broget flok, der kan have forskellige årsager til at ønske at starte for sig selv. Foto: Ledernes Hovedorganisation
Ifølge cheføkonom Niklas Praefke er iværksættere en broget flok, der kan have forskellige årsager til at ønske at starte for sig selv. Foto: Ledernes Hovedorganisation
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Iværksætterlysten på Sjælland ligger over landsgennemsnit

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Iværksætterlysten på Sjælland ligger over landsgennemsnit
Sjælland - 07. april 2021 kl. 11:42

Af Anders Spanggaard
I de sjællandske kommuner blev der i 2019 i gennemsnit startet 53,2 nye virksomheder per 10.000 indbyggere.

For Danmark som gennemsnit er tallet 52,29 per 10.000 indbyggere.

Det viser en analyse fra Ledernes Hovedorganisation, der er baseret på tal fra en særkørsel hos Danmarks Statistik.

Der er dog stor forskel på, hvor langt der er mellem iværksætterne i de enkelte kommuner. Størst hyppighed finder man i Solrød med 61,4 iværksættere pr. 10.000 indbyggere, mens Kalundborg har den laveste hyppighed af iværksættere med 35,9 pr. 10.000 indbyggere.

- Generelt viser tallene, at iværksætteriet står stærkest i kommunerne omkring København. Også omkring Aarhus og Trekantområdet er der en vis koncentration af nye virksomheder. Jo længere, man kommer væk fra de områder, jo længere bliver der mellem nye iværksættere. Det er svært at pege på en bestemt årsag. Det kan hænge sammen med, hvilke brancher, der er repræsenteret i området i forhold til, hvilke brancher, der er mest i gang i, uddannelsesniveauet lokalt, mulighederne for at finde samarbejdspartnere, kunder og leverandører kan også spille ind, siger Niklas Praefke, cheføkonom hos organisationen Virksom under Ledernes Hovedorganisation.

Analysen er baseret på de nyeste tal fra Danmarks Statistik, der dækker 2019.

- Meget tyder på, at 2020 har været et hårdt år for både nye iværksættere og for selvstændige, der har været i gang længe. Selvom de har kunnet søge støtte fra de offentlige hjælpepakker, har det langt fra været nok for alle til at klare sig igennem. Derfor kan vi kun håbe, at der også fremover vil være danskere, der har mod på at blive selvstændige iværksættere. De helt små virksomheder udgør traditionelt en god del af dansk erhvervsliv og økonomi, og sådan skal det helst blive ved at være, siger Niklas Praefke.

Ingen tal på brancher

Der findes ingen tal fordelt på kommuner og regioner, der viser, hvilke brancher iværksætterne giver sig i kast med. Men de samlede tal på landsplan viser, at det især er indenfor videnservice, bygge og anlæg og handel, at de nye virksomheder er startet. Videnservice er blandt andet rådgivning - såsom advokater og revisorer - og reklame og analysebureauer. Det kan støtte op om, at markedet for den type virksomheder er størst ved de større byer.

Ifølge cheføkonom Niklas Praefke kan man ikke pege på nogen entydig årsag til, at folk bliver iværksættere.

- Iværksættere er en broget flok. Nogle starter for sig selv, fordi de har fået en god idé. Andre bliver iværksættere, fordi de gerne vil være herre i eget hus. Og endelig er der nogle, der går iværksættervejen, fordi de ikke har været i stand til at finde et job, de er tilfredse med, forklarer Niklas Praefke.

Bygge- og anlægsbranchen er nummer to på listen over brancher, der er populære blandt iværksætterne. Og det er nærliggende at antage, at mange iværksættere i Region Sjælland har startet virksomhed i denne branche, da byggeri og anlæg udgør en væsentlig del af de sjællandske virksomheder.

Fra den 21. april må eksempelvis restauranter åbne for servering udenfor og indenfor men med restriktioner. Er reglerne for at gå ud og spise og drikke for indviklede?