21. september 2018
- Der skal investeres i at studerende kommer ud i landdistrikterne og oplever at man kan meget der, siger Lene Nielsen, der er lektor på It-universitetet og bosat på Bornholm. Foto: Julie Grothen
- Der skal investeres i at studerende kommer ud i landdistrikterne og oplever at man kan meget der, siger Lene Nielsen, der er lektor på It-universitetet og bosat på Bornholm. Foto: Julie Grothen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Iværksættere skal ud af byerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Iværksættere skal ud af byerne
Sjælland - 15. juni 2018 kl. 00:02
Af Julie Grothen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Iværksætteri er et storbyfænomen - skal udkantsdanmark med?«. Ja, tak, lyder svaret fra bl.a. Væksthus Sjælland ved en Folkemødedebat torsdag.

- Vi er ved at få en iværksætterkultur over de seneste fem-10 år. Men hvis der var samme opstartsrate i udkanten, som der er i hovedstaden, så ville vi have 7000 iværksættere flere i Danmark, lød det fra Mads Vaczy Kragh, der er direktør i Væksthus Sjælland.

Han efterlyste, i tråd med næstformand i Landdistrikternes Fællesråd, Karsten Gram, flere uddannelsesinstitutioner uden for de større byer.

- Før var det håndværksfagene, men det er de længerevarende uddannelser, som moderne iværksætteri bygger på, siger han.

Lektor på IT-universitetet, Lene Nielsen, sad blandt publikum, bød ind med et godt eksempel: Hun har siden 2016 stået bag en sommerskole, hvor studerende kommer til Bornholm og i 12 dage bliver koblet på en virksomhed, der har et konkret problem, de skal hjælpe med. Det er til gavn for både virksomheder og studerende, mener hun.

- Jeg kan se, at virksomhederne mangler den konkrete forståelse af it. Og mine studerende møder den virkelighed der er i de små virksomheder, hvor de kan lave noget nyt, der forandrer, sagde Lene Nielsen og tilføjede:

- Og så ser de også, at man egentlig godt kan bo på Bornholm.

Læs mere i dagens udgave af Sjællandske, Frederiksborg Amts Avis, DAGBLADET og Nordvestnyt. E-avisen kan købes her: http://sn.dk/modules/sn/flow_page_buy

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.