13. maj 2021
Sælger Peter Nielsen, køber Anders Herbo og erhvervsmægler Morten Hansen foran Skælskør Dampmølle, der er en af de 16 ejendomme, som i 2020 blev solgt i en stor ejendomshandel. Foto: EDC Erhverv Poul Erik Bech Vestsjælland
Sælger Peter Nielsen, køber Anders Herbo og erhvervsmægler Morten Hansen foran Skælskør Dampmølle, der er en af de 16 ejendomme, som i 2020 blev solgt i en stor ejendomshandel. Foto: EDC Erhverv Poul Erik Bech Vestsjælland
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Investorjagt på ejendomme kan mærkes ude på Sjælland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Investorjagt på ejendomme kan mærkes ude på Sjælland
Sjælland - 23. april 2021 kl. 06:43

2021 tegner til at blive et travlt år på markedet for investerings-ejendomme trods coronapandemien. Investorerne er fortsat lune på ejendomme, for alternativerne er stadig negativ rente på bankindskud, rekordlave renter på obligationer og store udsving på aktier.

Ved indgangen til 2021 viste EDC Erhverv Poul Erik Bechs store forventningsanalyse, at hver anden investor vil skrue op for sine investeringer, mens hver fjerde vil fastholde niveauet. Dét billede genkender Morten Hansen, partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Vestsjælland, her fire måneder inde i 2021.

- 2020 var et godt år for os, for mange investorer har fået øjnene op for vores område, og vi har også i 2021 væsentlig flere købere end sælgere. Konkurrencen om ejendomme er mindre hård end i København, og så er afkastet højere hos os. På Vest-, Midt- og Sydsjælland har vi nok mere jævne konjunkturer end i hovedstaden, så hér er ikke så meget tale om investorer, der jagter hurtige gevinster; i stedet vil de beholde og drive ejendommene mere langsigtet, forklarer Morten Hansen.«

Spejder længere ud

De senere år har en del investorer været aktive i Køge, Ringsted og Roskilde, og mange er begyndt at spejde længere ud på Sjælland. I Slagelse har EDC Erhverv Poul Erik Bech fx formidlet salget af en byggegrund med 27.000 kvadratmeter byggeretter til pensionsgiganten PFA, som i etape 1 vil bygge friplejehjem, 44 familieboliger og 150 ungdomsboliger. Morten Hansen fortæller:

- Det er første gang, at en pensionskasse foretager en større investering i Slagelse, og det er et godt eksempel på, at købstaden, der har 34.000 borgere, i kraft af et stigende indbyggertal, en styrket position som uddannelsesby og et aktivt erhvervsliv i vækst er begyndt at tiltrække investorer. Det samme har vi set i Skælskør, der har omkring 6.500 indbyggere. Her stod jeg i efteråret for salget af Skælskør Ejendommes portefølje med 16 ejendomme med i alt 63 boliger samt 16 butiks- og erhvervslejemål til knap 70 mio. kr. Køberen var det familieejede ejendomsselskab Herbo fra hovedstaden."

Bred interesse

Udover de nye områder har det høje investeringsniveau også fået Investorerne til at se sig om efter flere typer af investeringsejendomme.

- Vi ser en bred vifte af investorer fra de helt store pensionskasser til mindre, private investorer, som er trætte af de negative renter i bankerne. Der er fortsat stor interesse for boligudlejning, men flere har fået interesse for lager/ logistik, fordi tomgangen er meget lav, og øget nethandel styrker efterspørgslen, som især er stor i Slagelse og Næstved. Udfordringen for os er at skaffe lager- og logistikejendomme med god beliggenhed, lyder det fra Morten Hansen, partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Vestsjælland i Slagelse.

Han løfter endvidere lidt af sløret for en transaktion, som endnu ikke er blevet offentliggjort.

- Vi var i kontakt med en virksomhed, som ville etablere centrallager i Slagelse på grund af beliggenheden tæt på motorvejen og den ret korte afstand til København og Fyn/Jylland. Det var ikke muligt at finde lokaler, og virksomheden ville ikke selv bygge. Men vi fandt byggejord og - via vores kontaktnet - en investor, så nu får virksomheden bygget helt nye lokaler og har indgået en lang lejekontrakt. Ved sådanne typer mægleropgaver kommer vores brede netværk og viden om investormarkedet virkelig i spil.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?