16. oktober 2021
Mad & Monopolet på scenen. Fra venstre er det fødevareminister Rasmus Prehn (S), forfatter Signe Wenneberg, kok Gorm Wisweh, indkøbsdirektør i Rema100 Anders René Jensen og moderator Judith Kyst, der er direktør i Madkulturen. Foto: Lars Jørgensen
Mad & Monopolet på scenen. Fra venstre er det fødevareminister Rasmus Prehn (S), forfatter Signe Wenneberg, kok Gorm Wisweh, indkøbsdirektør i Rema100 Anders René Jensen og moderator Judith Kyst, der er direktør i Madkulturen. Foto: Lars Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Intet monopol på grøn mad

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Intet monopol på grøn mad
Sjælland - 25. september 2021 kl. 10:30
Af Lars Jørgensen

Fødevarerministeren debatterede med fødevare- detail- og restaurationsbranche, hvordan man får os til at spise mere klimavenligt.

arrow Læs også: Lokal opbakning og mere arbejdskraft betyder alt

Under overskriften Mad & Monopolet tog fødevareminister Rasmus Prehn, kok og iværksætter Gorm Wisweh, forfatter Signe Wenneberg og indkøbsdirektør i Rema100 Anders René Jensen fredag livtag med den store opgave at få os alle til at spise mere bæredygtigt.

På Gårdscenen gav det Mads & Monopolet-inspirerede programpunkt svar på »helt almindelige danskeres« spørgsmål og dilemmaer i forhold til grønne fødevarer. Et af dem kom fra Bodil i Silkeborg. Hun har kigget på de nye klimakostråd, der anbefaler 100 gram bælgfrugter og 600 gram grøntsager om dagen - og har mest lyst bare at give op og lave kotelletter i fad.

- Keep it simple. Jeg kan sagtens sætte mig ind i det, der bliver sagt. Begynder vi med kostråd og andet, bliver det hurtigt den løftede pegefinger - og så orker folk det ikke. Så bliver man i stedet for lidt modsat og laver kotelletter i fad - hvilket i øvrigt også smager vanvittigt godt. Men bønner, ærter og så videre smager vanvittig godt. Få det ned i salaten og inddrag det stille og roligt, lød rådet fra Rasmus Prehn.

- Min chili sin carne startede med, at jeg lavede chili con carne med en hel masse grøntsager. Der kunne jeg godt se, at det var grøntsagerne, der gjorde, at det smagte godt. Og nu synes ungerne næsten, at det er dén version, der er den bedste, sagde han.

Ikke en ny ting

Signe Wenneberg købte ikke helt præmissen med, at bælgfrugter og grønt skulle være en ny og besværlig ting.

- Hele retorikken med, at det er nyt at spise bælgfrugter holder altså heller ikke helt vand. Vi befinder os på Lolland, hvor nærmest hele landets ærteproduktion finder sted. Man spiste altså masser af bælgfrugter i gamle dage. Man spiste masser af bønner og andre grøntsager. Kotelletter i fad er noget, der er kommet til og vi har fået råd til i opgangstider siden 1960'erne. Før i tiden var for eksempel kylling noget fint, som man spiste om søndagen. Ellers var et gratin, masser af grød og så videre, fastlog Signe Wenneberg og fortsatte:

- Da jeg som barn gik til 4H i Haslev, lærte vi at lave grønt mad. Det var ikke fordi, det var nyt og spændende, men handlede simpelthen om at følge et budget og spise noget sundt.

Et par andre spørgsmål gik på supermarkedernes rolle og prissætning af henholdsvis kødvarer og grøntsager. Her talte Anders René Jensen blandt andet for, at supermarkederne sælger godt af convenience-salaterne, men erkendte også, at der er et problem for eksempel i forhold til tilbudsaviserne, der i højere grad har kødprodukter end grøntsager som slagtilbud på forsiderne.

- Det er klart et dilemma. Jeg kan godt forstå bevæggrundene for en købmand, der sælger 100 poser, når det er Matador Mix på tilbud og 10 poser, når det er snack-gulerødder, han reklamerer for. Det handler selvfølgelig om »nudging« af kunderne, men vi kan ikke bare skifte det hele ud på én gang. Men der er ingen tvivl om, at de gode alternativer skal fylde mere og mere - også i markedsføringen, sagde Rema100-direktøren.

arrow Noget for enhver smag
25. september 2021 kl. 10:30 Opdateret: kl. 10:00
arrow Fra Indonesien til Odsherred
25. september 2021 kl. 10:30 Opdateret: kl. 10:04
Rejser du til udlandet i år?