23. maj 2019
Det er ikke mere end et par år siden, at Høng-Tølløsebanen var truet af lukning. Nu skal banen betjene intercitytog mellem København og så Odense, Aarhus og Aalborg i syv uger hen over foråret. Foto: Kenn Thomsen.
Det er ikke mere end et par år siden, at Høng-Tølløsebanen var truet af lukning. Nu skal banen betjene intercitytog mellem København og så Odense, Aarhus og Aalborg i syv uger hen over foråret. Foto: Kenn Thomsen.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Intercitytog til Aalborg skal via Høng-Tølløse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Intercitytog til Aalborg skal via Høng-Tølløse
Sjælland - 12. februar 2019 kl. 11:00
Af Tomas Revsbech
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Togrejsende mellem København og Aalborg kan meget vel komme på lidt af en omvej over lokalbanen Høng-Tølløse, hvis de skal ud og rejse mellem Hovedstaden og landets tre andre største byer i foråret.

arrow Læs også: Se video og grafik: Nu står den på togbusser og færre tog

Et stort sporarbejde mellem Korsør og Ringsted, der strækker sig over syv uger efter påske, har tvunget DSB til at tænke i nye baner for at sikre tog til deres intercity-kunder. Efter længere tids rygter er DSB og Lokaltog nu blevet principielt enige om, at DSB må benytte skinnerne på lokalbanen tre afgange hver vej dagligt, mens sporarbejdet pågår.

- Det her er hvad vi kalder en kundevenlig løsning. Den betyder, at intercity-kunderne kan sidde i samme tog hele vejen i stedet for at skulle skifte til togbus mellem Korsør og Ringsted og så tilbage til et tog igen bagefter. Turen vil tage 20 minutter længere end ved normalt drift. Men det vil stadig gå hurtigere, end med togbus, fortæller Leif Fabrin, områdechef i DSB Togdrift.

Det er absolut ikke hverdag, at DSB sender Intercitytog via en lokalbane.

- Jeg har været mange år i DSB. Så vidt vides har vi ikke sendt intercitytog over lokalbaner før. I hvert fald ikke på Høng-Tølløsebanen, siger Leif Fabrin.

Intercitytogenes omvej via Høng-Tølløse vil ifølge Leif Fabrin ske i hele perioden 23.april og 12.juni, men det store sporarbejde på Vestsjælland foregår. Og de tre afgange i hver retning via Høng-tølløsebanen vil ligge i tidsrummet mellem klokken 10-11, 12-13 og 18-19. I det tidsrum har DSB nemlig kun fået tildelt en afgang hver vej i timen af Banedanmark mod normalt fire afgange. Og den ene afgang er afsat til de lokale pendlere i regionaltogene.

Aftalen har kunnet lade sig gøre, fordi Lokaltog kun kører en afgang i timen i hver retning i tidsrummet.

Intercitytogene kommer ikke til at standse på selve lokalbanen, men får dog stop i både Slagelse og Tølløse.

- Man kan sige, at Intercitytoget København-Aalborg får et stop i Tølløse, det normalt ikke har. Det skyldes, at toget skal vende i Tølløse, inden det kan køre videre. Og så kan vi jo lige så godt tage et stop der, siger Leif Fabrin.

Leif Fabrin ønsker ikke at sætte tal på, hvad aftalen med Lokaltog kommer til at koste for DSB, da parterne stadig kun er enige om principperne i en aftale.

arrow Borgmestre frygter sporarbejde
22. marts 2019 kl. 10:02 Opdateret: kl. 10:02
arrow Sporarbejde: DSB tilbyder togpendlere penge-plaster for togkaos
11. marts 2019 kl. 07:17 Opdateret: kl. 11:28