27. november 2020
Agrointellis robot tilbyder mange af de samme egenskaber som en almindelig traktor, men opererer uden en fører og med et mindre aftryk i marken. Foto: Agrointelli
Agrointellis robot tilbyder mange af de samme egenskaber som en almindelig traktor, men opererer uden en fører og med et mindre aftryk i marken. Foto: Agrointelli
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: I fremtiden skal markerne passes af danske robotter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I fremtiden skal markerne passes af danske robotter
Sjælland - 19. oktober 2020 kl. 12:30
Af Anders Spanggaard

I fremtidens landbrug bliver marker overvåget og passet af robotter, som luger og gøder i den rette mængde. Det er netop, hvad danske Agrointelllis robot kan hjælpe med, og derved er der mindre behov for sprøjtemidler, næringsstoffer udnyttes bedre, og samtidig reduceres energibehovet i planteproduktionen.

Agrointellis robot tilbyder mange af de samme egenskaber som en almindelig traktor, men opererer uden en fører og med et mindre aftryk i marken. Det gavner både forretningen og miljøet. Nu er virksomheden parat til at vækste med hjælp fra Nordic Alpha Partners og Vækstfonden, som tilsammen skyder 100 millioner kroner ind i Agrointelli i form af lån og egenkapital.

- I samarbejde med Vækstfonden og Nordic Alpha Partners er jeg overbevist om, at vi kan skabe en eksportsucces, som giver danske arbejdspladser og samtidig sikrer højkvalitetsarbejde, et grønnere landbrug samt økonomisk gevinst for landmænd over hele verden, siger Ole Green, administrerende direktør og stifter af Agrointelli.

Fremtiden

Fælles for både Nordic Alpha Partners og Vækstfonden er, at de vil bidrage aktivt i ejerskabet med ressourcer, viden og sparring i et fælles mål om at realisere robottens markedsmæssige potentiale, som kan sætte et markant grønt aftryk på landbrugssektoren.

- Hos Nordic Alpha Partners er vi meget tilfredse med investeringen i Agrointelli. Virksomheden er en fantastisk repræsentant for, hvordan automatisering og digitalisering af en industri kan øge dens produktions output, samtidig med at CO2-aftrykket reduceres markant. Derudover er investeringen et godt eksempel på, hvordan Nordic Alpha Partners Value Creation Model kan tage dansk industriteknologi ud i verden i samarbejde med Vækstfonden - og vi ser frem til et fortsat tæt samarbejde, siger Investment Partner i Nordic Alpha Partners, Jakob Fuhr Hansen.

Hos Vækstfonden glæder man sig over investeringen i Agrointelli, der er et eksempel på den type virksomhed, som skal være med til at drive den grønne omstilling og skabe opmærksomhed på danske grønne løsninger i hele verden.

Og så er den direkte investering tilmed den første af sin slags under Danmarks Grønne Fremtidsfond, der skal sende milliarder af kroner ud til grønne danske virksomheder.

- Agrointelli taler lige ind i Danmarks styrkeposition som landbrugsland og fødevareproducent. Det er et af vores store eksportområder og et område, hvor vi skal blive ved med at innovere os selv - og det gør Agrointelli. De har skabt en banebrydende løsning, der kan gøre en stor forskel for landbrug verden over, hvor opgaven er at kunne producere mad til endnu flere mennesker i de kommende årtier, samtidig med at vi bruger naturens ressourcer bæredygtigt. Desuden er det den første direkte investering under Danmarks Grønne Fremtidsfond, og det glæder jeg mig vældig meget over, siger Rolf Kjærgaard, administrerende direktør i Vækstfonden.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?