22. september 2021
Sektorformand i FOA, Torben Klitmøller Hollmann. Foto: FOA
gallery icon

Se billedserie

Sektorformand i FOA, Torben Klitmøller Hollmann. Foto: FOA
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hver femte er ufaglært i ældreplejen i Region Sjælland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Hver femte er ufaglært i ældreplejen i Region Sjælland
Sjælland - 30. juli 2021 kl. 06:00
Af Signe Ravn

Hver femte medarbejder indenfor social- og sundhedsområdet i Region Sjælland er i 2021 ufaglært. Det viser en ny opgørelse fra FOA.

arrow Læs også: Kør med Rynkerne og støt kræftramte børn

De 17 kommuner i Region Sjælland har gennemsnitligt en andel på 20,8 % ufaglærte på social- og sundhedsområdet i kommunerne. Det tal er lige under landsgennemsnittet, der er på 22 %.

Ifølge FOA's beregninger er 90 % af medarbejderne på social- og sundhedsområdet i kommunerne beskæftiget i ældreplejen.

Udviklingen i andelen af ufaglærte på social- og sundhedsområdet i kommunerne fra 2017-2021

  • Faxe Kommune: 17,6 % (+6,5 procentpoint)
  • Greve Kommune: 27,5 % (+17,6 procentpoint)
  • Guldborgsund Kommune: 13,2 % (+7,9 procentpoint)
  • Holbæk Kommune: 17,5 % (+8,6 procentpoint)
  • Kalundborg Kommune: 21,8 % (+8,8 procentpoint)
  • Køge Kommune: 17,3 % (+7,9 procentpoint)
  • Lejre Kommune: 19,4 % (+12,1 procentpoint)
  • Lolland Kommune: 14,3 % (+11,6 procentpoint)
  • Næstved Kommune: 23,8 (-15,2 procentpoint)
  • Odsherred Kommune: 16 % (+8,5 procentpoint)
  • Ringsted Kommune: 25,5 % (+11,6 procentpoint)
  • Roskilde Kommune: 27,2 % (+7,8 procentpoint)
  • Slagelse Kommune: 23,2 % (+14,5 procentpoint)
  • Solrød Kommune: 22,3 % (+13 procentpoint)
  • Sorø Kommune: 27,7 % (+16,7 procentpoint)
  • Stevns Kommune: 14,6 % (+14,6 procentpoint)
  • Vordingborg Kommune: 24,1 % (+9,5 procentpoint)

Kilde: FOA
Markant udvikling på få år

På blot fire år, fra 2017 til 2021, er andelen af ufaglærte medarbejdere på social- og sundhedsområdet i landets kommuner steget fra 13 % til 22 %.

- Det er en skræmmende udvikling, som går udover kvaliteten af den ældrepleje, vi tilbyder vores ældre borgere. Det kræver uddannelse at levere pleje og omsorg af høj faglig kvalitet, udtaler Torben Klitmøller Hollmann. der er sektorformand i FOA.

- Det kan vi simpelthen ikke være bekendt. Det sætter for store krav til de af medarbejderne, der er faglærte. Man har ikke en chance som ufaglært, og man kan risikere at blive sat til opgaver, man ikke kan magte. Det skal man tænke over. Det er ikke den samme ældrepleje, som vi havde for 10 år siden. Det er vi nødt til at acceptere, siger Torben Klitmøller Hollmann og uddyber:

- Vi har med ældre at gøre, der er mere syge, end vi er vant til fra tidligere. Det har nogle konsekvenser, det siger sig selv. Indlæggelsestiden på hospitalerne er faldet drastisk de seneste 10 år. I dag færdighandles folk i eget hjem. Medarbejderne i ældreplejen skal observere og reagere, hvis en borger ændrer adfærd, ikke får nok at drikke eller har fået en blodprop. De har ansvar for at få dem på hospitalet om nødvendigt. Det sundhedsarbejde er rykket ud i kommunerne.

Næsten hver tredje i Sorø

I Region Sjælland har Sorø, Greve, Roskilde og Ringsted Kommuner den højeste andel af ufaglærte med henholdsvis 27,7 %, 27,5 %, 27,2 % og 25,5 %.

Til sammenligning har Guldborgsund og Stevns Kommuner kun henholdsvis 13,2 % og 14,6 % ufaglærte indenfor området.

Kun i tre ud af landets 98 kommuner er andelen af ufaglærte i ældreplejen faldet fra 2017 til 2021.

Næstved Kommune er en af de tre. Her er andelen af ufaglærte i ældreplejen fra 2017-2021 reduceret med 15,2 procentpoint, så den nu ligger på 23,8 %.

Flere ældre i fremtiden

Tallene tyder på, at kommunerne har problemer med at rekruttere uddannet arbejdskraft, og det problem skal ses i sammenhæng med to andre store udfordringer, som social- og sundhedsområdet i øvrigt står overfor.

Nemlig det stigende antal ældre og alderen på de nuværende medarbejdere.

Frem mod 2040 vil der komme knapt 220.000 flere ældre over 80 år i Danmark, og samtidig er hver tredje social- og sundhedsansatte, i følge FOA, i dag over 55 år og kan derfor indenfor en overskuelig årrække gå på pension.

Respekt for fag og borger

- Udviklingen må og skal vendes. Det skylder vi de borgere, der skal have pleje og omsorg i fremtiden og de fagligt dygtige medarbejdere, der hver dag knokler i ældreplejen. Det kræver, at vi får mulighed for flere fuldtids- frem for deltidsstillinger. Og der skal være respekt om både fag, ansatte og borgere. Det handler også om tid og plads til faglighed for den enkelte ansatte, siger Torben Klitmøller Hollmann.

Han opfordrer til, at kommunerne hurtigst muligt begynder at uddanne de ufaglærte medarbejdere ved hjælp af en ordning, som folketinget har vedtaget støtte til.

Her kan kommunerne sende en ufaglært ansat i uddannelse og hyre en ny ufaglært til at dække ind imens. Når den første så er færdiguddannet, kan vikaren komme i uddannelse og så videre. Det kan være med til at løse problemerne med rekruttering og fastholdelse på sigt.

Kommunerne skal i gang

- Kommunerne skal se at komme i gang. Vi ved, at uddannelse hjælper på kvaliteten. Det hjælper også de faglærte kolleger, der så ikke skal løbe helt så hurtigt, og det kan samtidig fastholde medarbejderne længere, hvis de har en uddannelse, siger Torben Klitmøller Hollmann, der også ser personlige fordele for den ufaglærte, der får en uddannelse, der rækker ud over større faglig tilfredshed:

- Folk skal have en uddannelse, for vi ved, det er vejen til bedre sundhed og et bedre liv for den enkelte.

På grund af ferie har det ikke været muligt at få en kommentar fra Region Sjællands formand Heino Knudsen.

arrow Der er stadig krummer i Krummerup
01. august 2021 kl. 08:45 Opdateret: kl. 08:45
arrow Klima og verdensmål skal fylde mere i næste byrådsperiode
30. juli 2021 kl. 13:56 Opdateret: kl. 13:56
Synes du, at kommunen er der for dig?