16. juli 2020
#1250451
Foto: Kasper D. Dønbo
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hoteller melder klar til at hjælpe coronapatienter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hoteller melder klar til at hjælpe coronapatienter
Sjælland - 13. maj 2020 kl. 12:05
Af Christina Ledertoug
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I forbindelse med regeringens nye teststrategi skal det nu være muligt, at coronapatienter kan komme i isolation på hoteller. Det kom frem på tirsdagens pressemøde.

arrow Læs også: Oplevelser skal fylde hotellerne denne sommer

Her oplyste sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at kommunerne vil stille feriecentre, hoteller eller lignende til rådighed som et frivilligt tilbud om selvisolation.

Dermed kan man blive isoleret uden for eget hjem, hvis man eksempelvis bor i en lille lejlighed, hvor der ikke er plads til at være isoleret.

Danhostel i Roskilde er en af dem, der har meldt ud, at man gerne stiller sig til rådighed for coronapatienter. Det oplyser forpagter Lise Petersen til sn.dk.

Hun har i forvejen de sidste par måneder blandt andet haft en aftale med Hus Forbi, hvor hun har stillet faciliteter til rådighed for blandt andet hjemløse, der har haft brug for overnatningsmulighed i coronakrisen. Så derfor var det en nær tanke også at hjælpe til med coronapatienter

- Jeg har valgt at byde ind i forhold til coronapatienter, fordi jeg mener, at det er vigtigt, at vi alle hjælper til og udviser samfundssind i denne tid. Samtidig skal det også være med til at få gang i en omsætning, der har lidt gevaldigt under coronakrisen, siger Lise Petersen til sn.dk.

På Danhostel i Roskilde kan Lise Petersen stille med en værelsesfløj med fire værelser, der ligger væk fra de andre værelsesfløje, og som har egen indgang samt eget bad og toilet.

Har allerede aftale om coronapatienter

Også på Hundested Kro og Hotel i Halsnæs vil coronapatienter være velkomne. Det fortæller direktør og medejer Tanja Hollerup til sn.dk, der overtog steder 1. marts kort tid inden coronakrisen lukkede landet ned.

Tanja Hollerup har allerede en aftale med Ballerip Kommune, hvor hun har sat to værelser til rådighed, hvis kommunen får brug for at isolere coronapatienter.

-Jeg ser det som en win-win situation, hvor jeg ved at hjælpe og udvise samfundssind også kan få tjent nogle penge, da jeg har måtte aflyse alle andre arrangementer. Jeg har en gang med fem værelser, som jeg kan afsætte, og som ligger væk fra de resterende værelser, siger Tanja Hollerup til sn.dk.

Lige som på Danhostel i Roskilde har Tanja Hollerup allerede de sidste to måneder stillet Hundested Kro og Hotel til rådighed for udsatte familier, der på grund af coronakrisen har haft brug for et sted at bo.

-Jeg har blandt andet henvendt mig til Halsnæs Kommune samt krisecentre og gjort opmærksom på, at jeg kan hjælpe, siger Tanja Hollerup.

arrow Turister må igen besøge domkirken - men kun i små grupper
28. maj 2020 kl. 12:07 Opdateret: kl. 12:07
arrow Sådan laver Vikingeskibsmuseet om inden genåbning
23. maj 2020 kl. 16:16 Opdateret: kl. 15:30
arrow Hotelkæde indgår samarbejde med Bone's
14. maj 2020 kl. 08:51 Opdateret: kl. 08:51
Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?