4. juni 2020
Klokken 12 torsdag er Sjællands Universitetshospital Køge klar til at modtage de første patienter, der skal indlægges med Covid-19.
Klokken 12 torsdag er Sjællands Universitetshospital Køge klar til at modtage de første patienter, der skal indlægges med Covid-19.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hospitalet i Køge får også coronapatienter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hospitalet i Køge får også coronapatienter
Sjælland - 01. april 2020 kl. 10:35
Af Tine Fasmer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sjællands Universitetshospital Køge åbner torsdag som det fjerde sygehus i Region Sjælland en afdeling for patienter med coronavirus Covid-19.

arrow Læs også: Her er planen: Sådan vil Region Sjælland klare coronakrisen

For selv om der er grund til forsigtig optimisme, og statsminister Mette Frederiksen lægger op til at åbne Danmark gradvist efter påske, kommer der stadig flere coronapatienter med behov for indlæggelse.

- Vi får i første omgang plads til 20 medicinske senge plus 8 på intensiv i Køge (med konstant overvågning og mulighed for respirator, red.), og når vi er gået op til fuld kapacitet i denne omgang, får vi 31 medicinske senge og 12 intensive, siger Jesper Gyllenborg, vicedirektør for Sjællands Universitetshospital.

Pladsen er skabt blandt andet ved, at øre-næse-hals-kirurgisk afdeling er rykket sammen med kirurgisk afdeling, fordi de ikke-akutte operationer er aflyst.

Billede

Jesper Gyllenborg er vicedirektør på Sjællands Universitetshospital.


Sjællands Universitetshospital Roskilde var det første sygehus i regionen, som begyndte at modtage Covid-19-patienter, siden har Slagelse Sygehus kommet med og senest åbnede Nykøbing F. Sygehus i mandags med samme kapacitet som Køge.

Flere bliver testet

Alle fire akutsygehuse i Køge, Holbæk, Slagelse og Nykøbing F. plus SUH Roskilde tester borgere med Covid-19-symptomer, der er så syge, at de eventuelt skal indlægges, sundhedspersonale med symptomer og gravide med symptomer.

- Vi har senest også udvidet med et mobilt testhold, så vi eksempelvis kommer ud på plejecentre og andre institutioner og tester beboere og ansatte ved mistanke om Covid-19, siger Jesper Gyllenborg.

Region Sjælland har forhåbninger om, at der kommer flere testkit, så det vil være muligt at øge antallet af test. Sundhedsstyrelsen har senest opfordret til, at mindst 5000 mennesker inklusiv særligt udsatte borgere skal testes dagligt.

- Hele verden skriger på reagenser (som bruges til test, red.), men der skulle være flere på vej til regionerne. Men vi har øget antallet af test, vores andel af de 5000 udgør 750, mandag testede vi 719 mennesker, men det er ikke det præcise antal det kommer an på, vi tester dem, der opfylder kriterierne, siger Leif Panduro Jensen, koncerndirektør i Region Sjælland.

arrow Så mange sygehus-ansatte er smittet med corona
01. april 2020 kl. 12:07 Opdateret: kl. 12:07
Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?