18. august 2019
Overlæge Jens-Christian Holm er medforfatter på den ny forsknings-artikel om undersøgelsen af vægttab hos overvægtige børn med gener, der koder for overvægt.
Overlæge Jens-Christian Holm er medforfatter på den ny forsknings-artikel om undersøgelsen af vægttab hos overvægtige børn med gener, der koder for overvægt.
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Holbæk Sygehus giver overvægtige nyt håb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holbæk Sygehus giver overvægtige nyt håb
Sjælland - 28. november 2018 kl. 15:07
Af Tine Fasmer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Børn, der har en genetisk øget risiko for overvægt på grund af almindelige genvarianter, kan stadig tabe sig ved at ændre kost- og motionsvaner. Det viser en undersøgelse, som forskere fra Holbæk Sygehus og Københavns Universitet står bag.

Cirka 754 overvægtige og svært overvægtige børn og unge, som gennemførte livsstilsændringer, har deltaget.

- Store dele af befolkningen tror, at når man har nogle genetiske problemstillinger, så er løbet kørt. Det er derfor virkelig vigtigt, at vi sender et klart signal om, at selvom man har en genetisk følsomhed for overvægt, så kan behandling hjælpe folk. Vi har fundet ud af, at det er lige meget om børnene og de unge har en øget genetisk risiko score. De kan behandles lige godt, udtaler overlæge Jens-Christian Holm, leder af Enheden for Overvægtige Børn og Unge, Børneafdelingen på Holbæk Sygehus.

Han pointerer, at det giver håb for mennesker med svær overvægt og en masse overvægtsrelaterede komplikationer som forhøjet blodtryk, kolesterol og fedtlever, at vi faktisk godt kan hjælpe dem,

De nye forskningsresultater er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Obesity.

I studiet viser forskerne, at 15 forskellige almindelige genvarianter ikke havde indflydelse på, hvorvidt børnene og de unge kunne tabe sig, når de omlagde deres livsstil. Indtil videre er det kun børn med en sjælden genetisk mutation i MC4R-genet, som ikke ser ud til at tabe sig, når de gennemgår livsstilsændringer.

- MC4R er en sjælden genetisk mutation, og derfor står spørgsmålet stadig, hvorfor omkring 75 procent i en gruppe af børn, som modtager præcis den samme behandling, reagerer mere positivt på behandlingen sammenlignet med de resterende 25 procent, som ikke reagerer på livsstilsbehandling. Hvis vi kan identificere flere almindelige genetiske markører, vil det hjælpe os med at forstå de biologiske veje, som påvirker fedme og en persons reaktion på livsstilsændringer - og dermed på sigt at kunne udvikle endnu bedre behandlinger, udtaler Torben Hansen, professor ved Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet.

Også DTU, Danmarks Tekniske Universitet, har bidraget til forskningen.