24. maj 2019
Modelfoto: Thomas Olsen.
Modelfoto: Thomas Olsen.
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hørepatienter venter over et år på nyt høreapparat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hørepatienter venter over et år på nyt høreapparat
Sjælland - 23. april 2019 kl. 05:58
Af Tomas Revsbech
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når man ikke kan høre og ens høreapparater ikke virker ordentligt, er det svært at være sammen med andre mennesker.

arrow Læs også: Høreapparater: Kan ny lov nedbringe lange ventetider?

Alligevel har 73-årige Irene Lerche lange udsigter til at få et nyt høreapparat for ventetiden på en undersøgelse er 90 uger på Sjællands Universitetshospital (SUH) i Køge.

- Det er meget frustrerende, når man, som jeg, har nogle høreapparater, der ikke duer ordentligt, fortæller Irene Lerche.

Hørepatienter i Region Sjælland har landets længste ventetider. På sygehuset i Slagelse er ventetiden lige nu 120 uger, mens den på sygehuset i Nykøbing F. er 70 uger. Til sammenligning var ventetiderne i oktober 2018 eksempelvis 77 uger i Køge og 115 uger i Slagelse.

Den udvikling er fuldkommen uacceptabel, mener Majbritt Garbul Tobberup, landsformand for Høreforeningen.

- Der er afsat penge på finansloven og i Region Sjællands budget til at gøre noget ved ventetiderne. Men ventelisterne er altså kun vokset siden da, raser hun.

Region Sjælland har øremærket 7 millioner i budgettet for 2019, mens regeringen og DF har afsat 100 millioner i Finansloven 2019 til at nedbringe ventelisterne i landets fem regioner over fire år.

Men ingen af pengene er kommet ud og arbejde endnu.

- Det er utilstedeligt. Regionen har jo pengene. Men lige nu sidder politikerne bare og venter på embedsværket. Politikerne burde komme i arbejdstøjet og finde en anden måde, pengene så kan komme ud og arbejde på, siger Majbritt Garbul Tobberup.

Annemarie Knigge, formand for Udvalget for Sygehusenes behandlingstilbud i Region Sjælland (S), så også gerne, at pengene var kommet ud og arbejde.

- Men tingene har ikke haft tid til at slå igennem endnu. Men det er min klare forventning og håb, at de her penge på sigt vil gøre et indhug i ventelisterne, siger hun.

En af dem, der ser frem til at få del i venteliste-penge - i første omgang 3,75 millioner i år fra Finansloven, er Lotte Kragh Nielsen.

Hun er ledende oversygeplejerske på øreafdelingen på SUH i Køge, der også har ansvaret for afdelingerne i Slagelse og Nykøbing F.

Oversygeplejersken fortæller, at årsagen til de lange ventetider dels skyldes, at stadig flere danskere bruger høreapparat, og dels at man for fire år siden gav en pose penge til at få afviklet en tilsvarende ventetidspukkel. Og nu kommer de patienter tilbage for at få nye høreapparater.

- Vi er faktisk rigtig glade for, at der er kommet fokus på området og at vi har fået de her ekstra ressourcer. Når vi får pengene skal vi have ansat nogle læger og audiologi-assistenter. Samtidig kigger på vores arbejdsgange for at se, om vi kan udnytte medarbejdernes faglighed og viden i forhold til at køre nogle bedre patientforløb, siger hun.

Kort om de lange ventetider for høre-patienter:

Det er først og fremmest patienter, der lider af et kompliceret høretab, der er ramt af ventetiderne.

Børn såvel som patienter med andre øresygdomme kommer hurtigere frem i køen.

Bedre stilede er folk med ukomplicerede høretab. De kan gå til en privat høreklinik med et tilskud på 6500 kroner i hånden, som dækker nogle af udgifterne, hvis de hiver penge op ad egen lomme til nye høreapparater. De kan også få behandling hos en praktiserende ørelæge i de perioder, regionerne har afsat puljer til det.

Men de cirka 5.000 patienter i regionen med komplicerede høretab skal ifølge lægefaglige retningslinjer altid behandles på offentlige sygehuses høre-afdelinger. Det sker for at sikre, at de rette sundhedsfaglige kompetencer er til stede i behandlingen.

arrow Lang ventetid: Hvor bliver millioner til hørepatienter af?
23. april 2019 kl. 09:08 Opdateret: kl. 15:25
arrow Irene skal vente 90 uger på nyt høreapparat
23. april 2019 kl. 08:03 Opdateret: kl. 15:24