19. december 2018
Den røde teglstenskirke i Karise er fra midten af 1200-tallet. Bagved anes adelsfamilien Moltkes enorme gravkapel. Foto: Thomas Olsen.
Den røde teglstenskirke i Karise er fra midten af 1200-tallet. Bagved anes adelsfamilien Moltkes enorme gravkapel. Foto: Thomas Olsen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Historisk: »Ejendommelig« kirke var millimeter fra nedrivning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Historisk: »Ejendommelig« kirke var millimeter fra nedrivning
Sjælland - 19. november 2018 kl. 14:06
Af Tomas Revsbech
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Enhver landsbykirke har sin egen interessante historie. Men kirken i Karise er historisk set og byggearkitektonisk »ejendommelig«.

arrow Læs også: Se billeder og video: Ekspert på jagt efter spor af Roskilde Domkirke i Karise

Sådan lyder det fra arkitekturhistoriker Thomas Bertelsen fra Nationalmuseet.

Han er arkitekturhistoriker fra Nationalmuseet og har i over et år været i gang med et forskningsprojekt om Roskilde Domkirkes arkitekturhistorie. En del af projektet går ud på at undersøge, hvor mange andre kirkebyggerier, der har ladet sig inspirere af domkirkebyggeriet. Som en af de få gælder det Karise Kirke. Men den er absolut også interessant af andre grunde, fortæller han.

- Karise Kirke bygget som et forsvarsværk. Taget på kirken har i førte omgang næsten været fladt, så man kunne gå oppe på det. Kirken har ganske usædvanligt to tårne, hvor tårnet i den østlige ende oven på kirkens kor har været en slags vagtstue med direkte adgang til taget, fortæller han.

Forskere diskuterer til stadighed, hvor mange kirker i Danmark, der egentlig også er bygget i middelalderen med henblik på forsvar. Men der er ingen tvivl om, at Karise Kirkes grundlægger, den sjællandske stormand Peter Olafssøn, havde tænkt forsvarselementet ind i byggeriet.

- Det er ikke sådan, at forsvarerne har kunnet holde en hær ude. Men man har i hvert fald kunnet tilføje en fjende et tab, hvis de angreb, og dermed fået dem til at tænke sig om to gange.

- Men vi ved også, at man ret hurtigt opgav forsvars-tanken igen. Taget blev ret hurtigt hævet, så man ikke længere kunne gå oven på det, til fordel for et almindeligt kirkeloft, fortæller han.

Stormand med ambitioner
Med til historien om Karise Kirke hører også, at kirken faktisk var meget tæt på at blive revet ned i 1700-tallet.

Adelsslægten Moltke havde overtaget kirken og bygget et stort gravkapel, der næsten er lige så stort som selve kirken, i nyklassisk stil.

- Der er plantegninger, der viser gravkapellet sammen med en rundkirke, der mindede om Pantheon i Rom. De planer blev heldigvis skrottet af ukendte årsager, fortæller Thomas Bertelsen.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.